At kende sit værd og værdien af ens arbejdsindsats er vigtigt for, at man kan sælge sig selv og sit arbejde til en virksomhed eller organisation; helt afgørende er det dog, at man kan gøre værdien af sit arbejde tydeligt for arbejdsgiveren.
Det var en af de væsentligste pointer, da Dansk Magisterforening (DM) og Kommunikation og Sprog den 10. oktober 2012 holdt konferencen Hvad er din værdi – og hvordan kommunikerer du det? med fokus på sprog- og kommunikationsfolk.
For selvom kommunikatører er en af de faggrupper, der har klaret sig bedst under krisen, og antallet af ledige stillinger inden for information og kommunikation er steget i takt med, at antallet af ledige stillinger i andre brancher er faldet, kan vejen til anerkendelse synes lang.
Mange kommunikatører føler, at de går forgæves på direktionsgangene med deres strategier – de ’harmløse hyggespredere’ og ’søde piger fra kommunikation’ trænger til et nyt omdømme og en anerkendelse af, at deres arbejde gør en forskel.
”Det er helt nødvendigt, at vi sammen finder metoder til at vise, hvordan vi bidrager til virksomhedernes bundlinje,” sagde formand for Kommunikation og Sprog, Per Lindegaard Hjorth, indledningsvist.
”Debatten om værdi er ekstremt vanskelig, for selvom alle kan blive enige om, at vores faglighed er altafgørende, så skal kommunikationsmedarbejderne stadig bevise deres værd – hvorimod der aldrig er nogen, der spørger en ingeniør, hvad han kan bidrage med.”
Tal til direktionen
Formanden for DM Ingrid Stage sagde i sin indledning, at kommunikatører og sprogfolk med fordel kan lade sig inspirere af økonomer og markedsføringsfolk, når det kommer til at vise værdien af deres arbejde:
”Kommunikationsfolk er gode til at tale om kvaliteten i arbejdet, men vi skal også sælge os selv på kvantitet.”
Hendes indledende bemærkning lagde op til senere pointer fra blandt andre Pernille Steensbech Lemée, direktør i Fokus Kommunikation, der opfordrede til at krydre præsentationerne på direktionsgangen med regnestykker og en lidt anderledes sproglig snilde end den, kommunikationsfolk normalt bruger; nemlig at tale direktionens sprog:
”Et sprogprojekt er aldrig et mål i sig selv, men et middel,” sagde Pernille Steensbech Lemée med henvisning til, at selvom man selv ved, at det man laver har en værdi, så skal man også kunne oversætte det til værdi på bundlinjen – altså den værdi en direktør har brug for at høre om i en krisetid.
Pernille Steensbech Lemée opfordrede til, at man, når man skal præsentere et projekt for direktionen, starter med at vise projektets værdi. Det kan man gøre ved at lave et estimeret regnestykke for, hvad arbejdet vil betyde i kroner og øre.
For selvom det i sig selv er en god idé, hvor meget ville man så for eksempel kunne spare på at gennemføre et kursus, der lærer udvalgte medarbejdere at skrive bedre og dermed kommunikere mere effektivt med kunderne?
En anden idé til præsentationen er at hæfte projektet op på virksomhedens værdier eller slogan. Hvis virksomheden for eksempel har vedtaget, at man leverer enkle løsninger med kvalitet – det står måske ligefrem i forbindelse med virksomhedens navn – så nytter det ikke noget, at løsningerne fremstår komplicerede for kunderne, eller at der er stavefejl i det færdige produkt.
Måske det ville være en idé at runde økonomi- eller markedsføringsafdelingen og få et hurtigt brush-up-kursus i tal og regneark.
