Løn

Sådan ser danskerne på løn – og sådan taler du om den

Løn er ikke alt, men det betyder noget. Vi har spurgt 10.000 danskere, hvordan de har det med løn – og leder dig videre til vores guide om den gode lønforhandling.

Vi taler sjældent om løn. Men de fleste af os tænker på den – ofte mere, end vi siger højt. Her kan du se, hvordan danskerne har det med løn, og få vores bedste råd til, hvordan du selv kan tage lønsnakken.

Løn betyder stadig meget

Flere steder i vores undersøgelse viser det sig, at løn stadigvæk er noget, vi er nødt til at tale om:

  • Når vi spørger danskerne, hvad der betyder mest på en arbejdsplads, ligger gode løn- og ansættelsesvilkår øverst på listen (67 %) – foran alt fra ledelse til fleksibilitet.
  • Og når vi spørger, hvorfor danskerne primært går på arbejde, handler det for størstedelen om at tjene penge (45 %) – snarere end det handler om at gøre karriere, udleve et større formål eller bidrage til samfundet.
  • Med højere løn kan man også få mange til at overveje et jobskifte: 7 ud af 10 vil overveje et jobskifte pga. højere løn, men vi handler sjældnere på det. Kun 16 % har sidst skiftet job med netop dén begrundelse¹.

Det viser, at selvom vi – med berettigelse – taler meget om mening, trivsel og fleksibilitet, er løn ikke bare et tal, men et betydningsfuldt signal i vores arbejdsliv.

Derfor giver det god mening at forberede sig, når du skal tale om den.

Sådan får du succes med lønforhandlingen

Læs vores guide til den gode lønforhandling

¹Jobindsigt 2025. Udgivet af Jobindex.

Kunne du lide det, du lige har læst?

Så er der mere, hvor det kommer fra. Artiklen har været sendt ud med vores nyhedsbrev – og du kan også få tips, indsigt og inspiration om jobsøgning og karriere direkte i din indbakke.

Tilmeld dig nyhedsbrev nu