Sygefravær koster hvert år det danske samfund et tocifret milliard-beløb. Dertil kommer de omkostninger og eventuelle indtægtstab, som arbejdsgiverne har på medarbejdernes sygefravær. Disse økonomiske udgifter er i sig selv anledning nok til at gøre noget ved sygefraværet, men derudover er der selvfølgelig også det menneskelige aspekt, for vi ved nemlig, at jo længere man er væk fra arbejdspladsen, jo lavere er sandsynligheden for, at man nogensinde kommer tilbage igen.
På den baggrund er der god grund til at sætte ind over for sygefraværet – i hvert fald det langvarige af slagsen.
Initiativet hertil er også kommet fra politisk hold, idet man i foråret/sommeren 2009 vedtog en række regler, der skulle sætte fokus på sygefraværet. Regler som stiller krav til alle aktører på det danske arbejdsmarked, herunder arbejdsgivere, a-kasser og jobcentre. For kun ved en god og fælles indsats kan problemet nedbringes.
For arbejdsgivere er der primært to forhold, der er af interesse i den forbindelse. Det ene er arbejdsgivers pligt til at afholde sygefraværssamtaler, og den anden er muligheden for at få lægen til at udarbejde en mulighedserklæring.
Sygefraværssamtaler
Når en medarbejder bliver syg, er det vigtigt at bevare kontakten med virksomheden. Det kan være svært, når medarbejderen ikke længere dagligt er på arbejdspladsen, eller fordi mange arbejdsgivere viger tilbage fra at kontakte syge medarbejdere. For at sikre sig at de to parter bevarer dialogen, foreskriver loven, at arbejdsgivere skal holde sygefraværssamtale med medarbejdere, der er sygemeldt pr. 4. januar 2010 eller senere.
Sygefraværssamtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Sygefraværssamtalen kan f.eks. dreje sig om, hvornår lønmodtageren kan vende gradvist tilbage, hvornår der skal trappes op i arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, f.eks. ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde mv.
På baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser under sygefraværssamtalen skal arbejdsgiveren svare på nogle få spørgsmål, herunder om sygefraværet forventes at vare mere end otte uger. Svarene skal videregives til kommunen og skal give kommunen en indikation af, om den syge medarbejder har brug for en særlig indsats, f.eks. fordi der er risiko for at miste arbejdsevnen.
Hvis den syge lønmodtager ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger regnet fra 1. sygedag, kan vedkommende anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Denne skal udarbejdes i samarbejde med arbejdsgiveren.
Mulighedserklæringer
Som en del af den nye indsats mod det lange sygefravær blev der allerede fra den 5. oktober 2009 indført en ny type lægeerklæring, som kaldes mulighedserklæringen. Blanketten til den tidligere lægeerklæring om uarbejdsdygtighed blev ved samme lejlighed afskaffet som resultat af aftalen i september 2008 mellem arbejdsmarkedets parter, staten og kommunerne om indsats mod sygefravær.
Dette har medført en del usikkerhed på arbejdspladserne – både blandt arbejdsgivere og lønmodtagere – om, hvordan man fremover kan skaffe lægeerklæringer og hvilke typer.
Som øverste myndighed på dette område har Arbejdsmarkedsstyrelsen derfor drøftet behovet for præcisering med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Praktiserende Lægers Organisation og Sundhedsministeriet.
Alle er enige om, at mulighedserklæringen bredt kan anvendes med henblik på at få nedbragt sygefraværet. Hvis arbejdsgiverne i øvrigt blot har brug for lægefaglig dokumentation for, at en medarbejder er syg, vil lægen anvende en fri attest til at afgive en erklæring på, altså det som vi kender som almindelig lægeerklæringer. Der vil derfor fremover være mulighed for at indhente både mulighedserklæringer og lægeerklæringer. Begge erklæringer udarbejdes som altid på foranledning af arbejdsgiver og på dennes regning.
Du kan finde meget mere information og materiale på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk. På hjemmesiden finder du blandt andet vejledning om brug af lægeerklæringer, blanketter til formålet og skabelon til fastholdelsesplan.
