Artikler og indhold til jobsøgning og karriere




Mange taler om arbejdsglæde – men ikke med chefen!


Psykolog: Derfor arbejder du et sted, hvor du mistrives

Vi tilbringer mere tid på arbejde, end vi gør med vores nære og kære. Derfor er jobglæde ofte et samtaleemne. Men ikke med chefen, viser en ny undersøgelse.

Helene Bonne
Senior tekstforfatter, Jobindex


Når du mødes med dine venner, din familie eller din kæreste efter arbejdsdagen, bliver du ofte spurgt eller stiller selv spørgsmålet ’hvordan var det på arbejde i dag?’. For arbejdsglæde er vigtigt for os – både fordi 99 procent af danskerne ifølge vores nyligt afsluttede undersøgelse om arbejdsglæde synes, arbejdsglæde er vigtigt eller meget vigtigt i hverdagen, men også fordi vi er mere glade og raske, hvis vi også er glade på arbejde.

Jobglæde 2018

99 %

synes, arbejdsglæde i hverdagen er vigtigt/meget vigtigt

Jeg taler om min jobglæde med ...

mine kollegaer (37 %)
min familie (23 %)
min leder (7%)
ikke nogen (11 %)
andre (7 %)
ved ikke (2 %)

Kilde: 1.987 respondenter i Jobindex' spørgepanel, august 2018

LÆS OGSÅ: Forskning: Disse 6 faktorer sikrer jobglæden

Hvem taler vi om arbejdsglæde med?

Undersøgelsen afslører også, hvem vi taler om arbejdsglæde med. Og dem, vi mest taler arbejdsglæde med, er kollegerne – ikke chefen eller familien, afslører undersøgelsen. Lektor i human resource management ved Copenhagen Business School Frans Bévort har en mulig forklaring.

”Det er meget naturligt, at kolleger kommer først. Det er dem, man har en fælles erfaring med, og det er nemmest at tale med dem – de kender situationen, om man har det godt eller ej, så er det dem, man deler den glæde med. Og man kan tale om det fortroligt med familie og venner, men det er kolleger, man deler oplevelsen med,” siger Frans.

Nogle arbejdspladser foretager årlige målinger af medarbejdertilfredsheden, andre taler om det på en MUS, og nogle tager slet ikke emnet op. Men uanset om man oplever jobglæde eller ej, så hænger arbejdsglæde ifølge Frans Bévort ofte sammen med ens nærmeste leder.

”Hvis det går godt, og man er glad for sit arbejde, så taler man måske om arbejdsglæde ved MUS’en. Men hvis man ikke er, så er der noget andet på spil. For arbejdsglæde er ofte meget påvirket af lederen, og der er en høj grad af forventning om, at man er glad for sit arbejde. Og hvis man ikke er, så har man ikke altid lyst til at dele det med sin chef,” siger Frans.

Manglende arbejdsglæde: Et potentielt konfliktfyldt samtaleemne

Han uddyber aspekterne omkring at tale arbejdsglæde med chefen, hvis man ikke er tilfreds med arbejdet.

”Der er konfliktpotentiale, hvis man går til chefen og siger, man ikke er tilfreds. Hvis man ikke er tilfreds, så signalerer man, at der er et eller andet galt, hvad enten det er chefen, en selv eller matchet mellem en selv og jobbet, der er noget galt med,” siger Frans Bévort.

Han mener, der desuden kan være en dybere forklaring bag, som knytter sig til forventninger til egen performance, til ens selvforståelse og hvordan vi definerer os selv, og det kan være en mulig forklaring på undersøgelsens 10 procent, der ikke taler om arbejdsglæde med nogen.

”Man kan nogle gange få den opfattelse, at man er nærmest ikke-eksisterende, hvis man ikke har et arbejde i dagens samfund. Der er en høj grad af forventning om, at man er glad for sit arbejde, og derfor er det ikke flatterende, hvis man ikke er glad for sit arbejde,” siger Frans.

LÆS OGSÅ: Tag temperaturen på din egen jobglæde

Publiceret 2018-11-28




Læs også

1 til 24 af 833 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
1 til 24 af 833 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.