Er du ledig eller blot på udkig efter nyt job, kan det være svært at vide, hvor du skal starte med din jobsøgning. Men af de steder, det kan betale sig at investere tid, er i et fyldestgørende brutto-CV, som indeholder alle dine erfaringer og kompetencer.
Vores seneste undersøgelse af arbejdsgiveres håndtering af jobsøgningsmateriale fra 2022 viser nemlig, at 80 % af arbejdsgivere mener, at CV'et er det absolut vigtigste jobsøgningsmateriale i en ansættelse.
Lav dit brutto-CV tidligt i din jobsøgningsproces, så kan du hurtigt sende et tilpasset CV, når du ser et spændende job.
Få hjælp til din jobsøgning
Synes du, at det er svært at komme i gang, guider vi dig her til, hvordan du kan komme i gang med din jobsøgning ved hjælp af dit brutto-CV:
1. Hvad er et brutto-CV?
Et brutto-CV indeholder alt, hvad du har bedrevet. Både uddannelse og videreuddannelse, men også virksomheder, du har arbejdet i, samt arbejdsopgaver.
2. Brutto-CV vs. målrettet CV
Et brutto-CV er dit udgangspunkt for at lave et målrettet CV til de konkrete stillinger, du påtænker at søge. Brutto-CV'et kan du også bruge, hvis du ønsker at oprette en CV-profil, fx hos Jobindex.
Når du søger et konkret job, skal du tilpasse dit brutto-CV til netop det konkrete job. Kig det givne jobopslag grundigt igennem og find ud af, hvad virksomheden efterspørger – og sørg så for at fremhæve det i dit målrettede CV.
Alt det øvrige på dit brutto-CV, der ikke er relevant for det konkrete job, udelader du.
Det er en tidskrævende proces, der er nødvendig at acceptere for alle, der ønsker at skille sig ud fra mængden. Det er et fuldtidsarbejde at søge nyt job, men det er altså investeringen værd at målrette dit CV til den enkelte stilling.
Både arbejdsgivere, og rekrutteirngskonsulenter, gennemskuer nemlig hurtigt, hvis der er tale om et standardiseret CV – og det giver desværre ikke pluspoint.
3. Flest læser CV'et først
Ifølge vores seneste CV-undersøgelse læser 79 % af arbejdsgiverne CV'et først, hvis de læser både CV og ansøgning. Der er altså god grund til at lægge din energi i CV'et og gøre dit bedste for at fange modtagerens interesse allerede der.
Påbegynd dit brutto-CV
Har du oprettet, eller vil du oprette en CV-profil hos Jobindex, skal du udfylde den som et brutto-CV, da du derved højner dine muligheder for at blive fundet.