Karriere

Her er seks løgne, it-udviklere fortæller sig selv igen og igen

Udviklere bygger i dag den nye, digitale verden. Undervejs i byggeforløbet er der dog flere forvanskede sandheder, som udviklere bilder sig selv ind, som ikke helt passer med virkeligheden.

For nyligt startede den danske Ruby On Rails-grundlægger David Heinemeier Hansson en udvikler-trend ved at gå til bekendelse og fortælle om alle de (fjollede) ting, som han som udvikler ikke er i stand til.

Lidt i samme boldgade har Computerworlds amerikanske søstermagasin Infoworld nu indsamlet seks løgne, som udviklere fortæller sig selv, mens de er ved at lægge de virtuelle planker til den fagre, nye digitaliserede verden.

Ideen med indsamlingen af løgnehistorierne er, at selv it-udviklere kan jo tage fejl og basere deres kodning på fejlagtige opfattelse af virkeligheden, som ikke helt stemmer overens med andre udviklere og folks verdensopfattelse.

Denne samling af forvanskede virkelighedsopfattelser er inspireret af en større samling falske udvikler-sandheder, som den franske udvikler Kevin Deldycke har indsamlet på udviklersitet GitHub.

Måske du selv kan genkende nogle af de seks løgne, som Infoworld har indsamlet. Ellers er du meget velkommen til at byde ind med dine egne løgne eller generelle kommentarer i det nedenstående debatfelt.

Her er de seks løgne

1: "Spørgsmål har ét svar"

Nej, spørgsmål kan i mange tilfælde godt have flere svar.

2: "Null er acceptabelt"

Nej, du skal tjekke, om al besværet af din kodning giver værdi.

"Null gør simpelthen objekt-orienteret programmering meget mere komplekst og bøvlet," som Infoworld beskriver udfordringen.

3: "Alle menneskelige forhold kan omsættes til kode"

Nej, for når man eksempelvis i USA for nyligt har tilladt vielser mellem homoseksuelle, kan database-reglerne have svært ved at følge med.

4: "Unicode står for universel kommunikation"

Nej, universel kommunikation kan også være et skævt smil i en emoji, der fortolkes forskelligt fra den ene smartphone til en anden smartphone, hvor smilet nu er forvandlet til en hæslig grimasse.

5: "Numre, sprog, tid og filer er konsistente faktorer"

Nej, numre fortæller kun få sider af en nuanceret sandhed. Sprog fortolkes forskelligt af mennesker og maskiner. Tiden forandrer sig blot ved at rejse til en anden tidszone. Filsystemer gør ikke altid, som du forventer.

6: "Vi er i kontrol"

Nej, operativsystemet og computerens BIOS bestemmer i sidste ende, om din kode nu også gør, hvad den skal.

Du kan læse originalartiklen hos Infoworld her.