Tal fra en undersøgelse gennemført af Megafon i januar 2017 for Danske Medier viser, at 2 procent af den danske befolkning har fået deres nuværende eller seneste job gennem jobcenteret/AF. Hvis man regner på tallet i forhold til arbejdsstyrken i Danmark, svarer det til cirka 70.000 danskere.
Om undersøgelsen
Megafon har gennemført undersøgelsen ”Danskernes adfærd i forbindelse med jobsøgningen” for Danske Medier. 1.333 danskere mellem 18 og 65 år blev interviewet i januar 2017.
Sidste år kom det frem, at Beskæftigelsesministeriet og jobcentrene ikke selv ved hvor mange personer, de skaffer i arbejde. Derfor ved de heller ikke, om det kan betale sig at have jobcentrene. Men med undersøgelsens tal kan Kaare Danielsen, direktør i Jobindex, nu give et svar på det spørgsmål. ”Sidste år rejste politikerne spørgsmålet om, hvor mange ledige, jobcentrene får i arbejde. Jobcentrene laver ikke selv opgørelser over det, og ingen andre instanser gør det heller. Men vi kan altså se svaret her,” siger han.
Ud af de 70.000, der har fået deres nuværende eller seneste job gennem jobcenteret, har cirka 1/4 eller knap 20.000 personer fået jobbet i 2016. Men jobcentrene har naturligvis også formidlet nogle job til nogle folk, som er stoppet igen i løbet af året. Kommunernes Landsforening vurderer, at jobcentrene alt i alt formidler cirka 40.000 job om året.
Til sammenligning svarer 17 procent i undersøgelsen, at de fik deres nuværende eller seneste job gennem et jobsite på internettet. Det tal dækker i undersøgelsen over at se et ledigt job på et jobsite og ansøge det, at få en e-mail vedrørende aktuelle, relevante job samt at have et CV liggende på et jobsites. Når man regner på det tal i forhold til den danske arbejdsstyrke, svarer det til cirka 500.000 personer. Jobsites er i undersøgelsen den største enkeltstående kanal for jobsøgning.
Jobcentrene tjener deres udgifter hjem
Undersøgelsen viser også, at de personer, der har fået job gennem jobcenteret, i gennemsnit tjener cirka 250.000 kr. om året. Alt i alt tjener de 70.000 personer altså cirka 18 milliarder kr. om året og betaler cirka 31 procent eller cirka 6 milliarder kr. om året i skat.
Kaare Danielsen har lavet beregninger på baggrund af tallene. ”Skatten af de personer, som jobcentrene får i arbejde, er altså ikke helt høj nok til at dække udgifterne til jobcentrene, der koster cirka 8 milliarder kr. om året. Men hvis vi går ud fra, at de 70.000 skulle have dagpenge eller kontanthjælp, hvis de ikke havde fået job gennem jobcenteret, så ser regnestykket anderledes ud,” siger Kaare.
”Jobcentrene er med andre ord en god forretning under forudsætning af, at de 70.000 personer ikke selv havde fundet noget job uden hjælp fra jobcentrene. Dertil kommer de 9.000 personer, der arbejder i jobcentrene, og som også betaler skat,” fortsætter han.
Til sammenligning tjener de 17 procent, der har fået deres job gennem jobsites, cirka 350.000 kr. i gennemsnit om året, viser undersøgelsen. Alt i alt tjener disse cirka 500.000 personer cirka 180 milliarder kr. om året og betaler cirka 34 procent eller cirka 60 milliarder kr. i skat.
Øvrige metoder til jobsøgning
Undersøgelsen har også tal på, hvordan danskerne i øvrigt søger job. Andre måder, hvor danskerne har fået deres nuværende eller seneste job, er gennem netværk (16%), en uopfordret ansøgning (6%), personlig henvendelse til virksomheden (11%) eller gennem virksomhedens eget website eller egne jobdatabaser (5%).
Undersøgelsen giver også tal på, hvordan det fordeler sig, når danskerne ikke selv ansøger jobbet, men bliver beskæftiget på anden vis – fx at man er blevet kontaktet af virksomheden selv (9%), gennem rekrutteringsbureau/headhunter (4%), har startet egen virksomhed (5%) eller er blevet forfremmet (3%) eller forflyttet (3%).
