Jobsøgning Karriere

En faglært skifter branche

Efter at have ændret i opsætningen og indholdet af mit CV var jeg nu klar til at søge det helt optimale job, hvor jeg kunne bidrage med mine mange kompetencer.

Nu var min virkelighed uden for Jobsøgningskurset imidlertid den, at der kun var nogle ganske få uger/dage inden min dagpengeret udløb. Derfor søgte og fik jeg heldigvis et deltidsjob som ufaglært stats-rengøringsassistent på en stor statsvirksomhed her i Aalborg. Jeg søgte jobbet både pr mail og pr brev, og jeg gjorde faktisk næsten lige det modsatte af hvad jeg netop lige havde lært på Jobsøgningskurset thi jeg vedlagde overhovedet ikke mit CV thi Jobcenteret havde ofte fortalt mig, at med det CV ville jeg aldrig få et ufaglært job - det var simpelthen overkill i relation til mit CV!

Senere spurgte jeg min rengøringschef, hvad der gjorde, at ansættelsesudvalget på denne store statsvirksomhed havde valgt mig blandt over 80 ansøgere. Hun svarede ligeud, at det var fordi de uofficielt gerne ville have en mand i stillingen; at jeg ikke havde arbejdet som rengøringsassistent før og ej heller havde et AMU bevis for erhvervsrengøring betød ikke noget i lige dette tilfælde. Der var i øvrigt aldrig nogen, der spurgte til mit CV!

Nå, jeg skulle absolut ikke klage, selvom lønnen faktisk var mindre end det jeg fik i dagpenge - jeg var jo nu statsansat og timerne var også gode nok til at jeg kunne optjene min dagpengeret igen alt imens jeg så kunne søge et job, der bedre matchede mit fine CV(!)

Nu var jeg heldigvis atter i arbejde, og da jeg gennem årene havde opnået en del erfaring i forskellige slags job og brancher, så var det nu helt naturligt for mig at melde mig som Frivillig ulønnet Jobvejleder på Jobindex - det turde jeg ikke rigtigt gøre som ledig thi reglerne for frivilligt arbejde er nogen gange meget striks fortolket i A-kasserne af hensyn til Rigsrevisionen - har jeg ladet mig fortælle.

Under Jobsøgningskurset havde jeg fået lidt at vide om det at være "en fremmed fugl i flokken", og i dette for mig ganske markante brancheskift samt skiftet fra lederjob til ufaglært fik jeg det helt ind på livet. Det endte med, at jeg gik ned med arbejdsrelateret stress med en efterfølgende stressdepression. Heldigvis henviste min læge mig til Arbejdsmedicinsk Klinik her i Aalborg hvor jeg blev optaget i projekt "Stresssygemeldt - tilbage på arbejdet" (Projekt "Stresssygemeldt – tilbage på arbejdet"). Her lærte jeg meget om arbejdsrelateret stress, men det endte alligevel op med, at jeg blev fyret fra mit job pga. langtidssygdom.

Mange måneder senere blev jeg heldigvis helt rask, og med en formaning fra min egen læge om at tænke mig godt om næste gang jeg søgte job, så meldte jeg mig ledig på Jobcenteret den 1. marts 2012.

Nu gik jeg virkeligt til den med research på forskellige jobportaler, og jeg lagde især mærke til, at der ikke var mange ufaglærte job på Jobnet her i 2012 i forhold til i 2008. Personligt tror jeg, at der stadig er mange ufaglært job til besættelse, men at arbejdsgiverne efterhånden er dødtrætte af alle de mange ansøgninger på disse job thi såvel faglærte som ufaglærte og såvel akademikere som ikke akademikere skal jo kunne dokumentere jobsøgning hver uge for at tilfredsstille A-kasserne og Jobcentrene og Rigsrevisionen - og et ufaglært job uden krav om særlige kvalifikationer kan alle søge, eller har jeg taget helt fejl?

Hele min historie i denne omgang ender i øvrigt med, at jeg her i foråret søger nogle korte kurser under "Selvvalgt uddannelse for ledige" på det lokale AMU center for at stå bedre rustet til job, der bedre matcher mig end mit sidste job, Jeg fik afslag fra AMU centeret thi jeg havde jo masser af uddannelse i forvejen, så jeg var ikke i deres målgruppe sagde de. At jeg ikke havde brugt min uddannelse i over 5 år var sagen uvedkommende sagde de. Så meget for "6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige"!

Jeg vil runde af med at nævne, at hele forløbet har været stærkt medvirkende til, at jeg forbliver i efterlønsordningen selvom jeg med den seneste ændring først kan gå på efterløn som 63 årig. Jeg tror ikke længere på 179 politikere, der efter min mening helt har mistet følingen med livet uden for Christiansborg.

Læs også