Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA, vil nødigt spå om fremtidens arbejdsmarked, men han er alligevel så sikker i sin sag, at han mener, at det er et spørgsmål om, hvorvidt der kommer til at mangle mange eller rigtig mange ingeniører bare fem år ude i fremtiden.
Lige nu kan han se en stigende efterspørgsel, og det er særligt inden for nogle retninger, at ingeniørerne bliver støvsuget.
”Det gælder inden for afløbsteknik, fordi de store infrastrukturprojekter er ved at gå i gang og især inden for jernbaner og broer. Inden for offshore mangler man også folk, fordi der ikke bliver uddannet særligt mange inden for det i Danmark,” siger Morten Thiessen og fortsætter:
”Der er endnu ikke kommet en ekstrem efterspørgsel på ingeniører endnu, men hver eneste gang, at vi hører om massefyringer med ingeniører indblandet, så er der rigtig mange, der er nået at komme i arbejde, inden de har fået meldt sig ledige,” siger Morten Thiessen.
Flest ingeniørjob i København
Rent geografisk så hersker der ingen tvivl hos Morten Thiessen om, hvor man finder jobbene henne i Danmark.
”Det største ingeniørarbejdsmarked findes i København, hvor også DTU ligger, og det er ret praktisk, for ellers ville man måske have problemer med at få fyldt stillingerne ud. Det eneste sted, hvor der er overproduktion af ingeniører er i Nordjylland, hvor det største tekniske universitet uden for København ligger – det er i øvrigt også det bedste uden for København efter min mening,” siger Morten Thiessen.
Historisk set er der ifølge Morten Thiessen sket en fordobling af ingeniørjobs i Nordjylland over de seneste 20 år. Han mener, at det er sket, fordi der netop har været rigeligt veluddannet ingeniørarbejdskraft, og det har været en af ingredienserne i opskriften på et selvbærende opsving. ”Hvis man sørger for en tilstrækkelig pulje arbejdskraft, så kan man få noget rigtig fornuftigt ud af det,” som han siger.
Optag flere på universiteterne
Derfor kan det også godt bekymre Morten Thiessen, at der lige nu ikke bliver uddannet nok ingeniører.
”Antallet af færdige kandidater stiger, men det stiger ikke nok til, at vi ville kunne dække efterspørgslen. Derfor kan vi godt tåle, at der bliver optaget nogle flere på universiteterne,” siger han og vurderer, at vi om fem år vil være i udførelsesfasen i forhold til infrastrukturprojekterne.
”Det vil derfor undre mig meget, hvis der ikke var meget pres på anlægsarbejde på det tidspunkt og i øvrigt et endnu større pres på bro og jernbanearbejde. I et vist omfang også inden for klimatilpasning, som kommunerne ikke kan komme uden om de kommende år,” siger Morten Thiessen.
For nyligt kunne man læse i artiklen Rift om nyuddannede ingeniører, at der i høj grad også er efterspørgslen på de nyuddannede ingeniører. Her udtalte den administrerende direktør for Orbicon, Jesper Nybo Andersen:
”På vores hovedområde inden for vand, miljø og visse dele af byggeriet er der flere, som går på pension, end der kommer til. Hvis vi ikke kan rekruttere dansk kompetence, så vil jobbene i bedste fald blive taget af udlændinge, der kommer hertil,” siger Jesper Nybo Andersen og bemærker, at hvis det ikke sker, fordi det er for dyrt eller for besværligt, så vil jobbene glide ud til udenlandske datterselskaber, hvor kompetenceressourcerne er.
Jesper Nybo Andersen ved dog godt, hvad han vil gå efter i første omgang. Lige nu ansætter Orbicon mellem 50 og 100 nye medarbejdere hvert år de kommende år, og han regner med, at omkring 20 procent af dem vil være nyuddannede ingeniører.
