På et tidspunkt leverede teglproducenten Falkenløwe mursten til restaurering af en kirke, og blev på et tidspunkt kontaktet af mureren og den rådgivende ingeniør, som klagede over, at der var fejl i de leverede mursten. Mureren havde sorteret samtlige sten, og frasorteret dem med ”revner” i, men det var rent faktisk vandmærker, for stenene var håndstrøget i træform, sådan som man har gjort gennem århundreder. Men mureren kendte kun maskinfremstillede sten, og der opstod problemet. Et problem, som skyldes uvidenhed om materialer, og som salgschef Bo Z. Christensen fra Falkenløwe også har oplevet i andre sammenhænge, blandt andet ved oplægning af vingetagsten, hvor tagkonstruktionen er skæv og ikke må oprettes af bevaringsmæssige hensyn. Taget skal måske efterfølgende understryges, og det giver store problemer med at få tagstenen tilpasset og lagt korrekt tæt sammen i såkaldt overlæg og dækbredde.
Derfor tager han med glæde imod den nye uddannelse til restaureringshåndværker, for han mener, der i høj grad mangler viden på restaureringsområdet. I februar i år blev 12 færdige fra Odense Tekniske skole, som har udbudt uddannelsen.
”Det er på tide, at uddannelsen kommer, for der er efterhånden stor mangel på håndværkere, der har den rette håndværksmæssige forståelse. Meget arbejde i dag er nærmest monteringsarbejde, og det kan ikke bruges i restaureringssammenhænge”, siger Bo Z. Christensen og påpeger, at tegl kun er en del af ”pakken” - også tømrer- og snedkerarbejder og vigtige, når gamle bygninger skal istandsættes efter gamle teknikker.
Håb om krav til uddannelse
Bo Z. Christensen arbejder hos Falkenløwe, der har specialiseret sig i teglprodukter til renovering af historiske og fredede bygninger, og han mærker et stigende antal henvendelser fra især arkitekter, der leder efter folk med forståelse for det gamle håndværk.
”Det er vigtigt, at man som håndværker ikke bare tror, at man skal ud og lægge et parcelhustag, når det handler om en gammel kirke.”
Han håber, at det på et tidspunkt bliver obligatorisk, at man skal have den nye restaureringshåndværker uddannelse, før man som håndværker kan beskæftige sig med restaureringsprojekter.
”Men uanset hvad, så er håndværkere med den viden noget, der bliver mere efterspurgt i fremtiden,” siger han. Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem flere af byggeriets partnere; Dansk Byggeri, Realea, 3F, Danske Malermestre, Træ Industri Byg, Teknisk Landsforbund, Odense Kommune, Håndværker- og Industriforeningen i Odense og Bygningskultur Danmark. Ifølge arkitekturpolitikken ”Arkitekturnation Danmark” anslår regeringen, at 80 procent af de kommende års bygningsarbejde i Danmark vil være ombygninger og tilbygninger til eksisterende bygninger. I arkitekturpolitikken står der blandt andet:
”Det er af stor betydning for den arkitektoniske kvalitet, at der målrettet arbejdes på at sikre den arkitektoniske kulturarv. De mange ombygninger og tilbygninger giver nemlig en risiko for, at den arkitektoniske kulturarv mister sit oprindelige arkitektoniske udtryk og derved sin fortælleværdi om både kultur- og arkitekturhistorien.”
Tager tre år
Uddannelsen til restaureringshåndværker er bygget op af en række moduler, der typisk bliver gennemført inden for tre år. Der er seks moduler af hver fem ugers varighed, og man har fælles fag og kan desuden specialisere sig. Fælles temaer er blandt andet bygningsanalyse, bygningsopmåling, byggeskik og byggestil, lovgivning og bevaringsplaner. Fagspecialerne dækker blandt andet over ældre maleteknikker, historiske og nutidige puds, murede kupler og hvælv og vinduesrestaurering.
Man kan læse mere om uddannelsen på www.sde.dk – Syddansk Erhvervsskole, som Odense Tekniske Skole hører inde under. Uddannelsen er åben for alle håndværkere inden for byggefagene.
