LønØvrigt

Bu­tiks­an­sat­te bange for chefen i lønsager

Mange butiksansatte – og især kvinder - dropper at køre en lønsag mod deres chef, fordi de simpelthen er bange for, hvad der skal ske, hvis de gør det. Det kan betyde tab på op til 60.000 kroner i løbet af en årrække for de ansatte.

Måske er det bare en enkelt lille fejl, der har sneget sig ind på lønseddelen. Der mangler 500 kroner. Nå, men pyt, du får sikkert det rigtige beløb i næste måned. Det samme sker dog næste måned og måneden efter, men du har ikke lyst til at gå til din chef, for det giver sikkert bare rigtig dårlig stemning mellem jer.
I mindst 10 procent af alle sager, man opdager hos HK Handel i Østjylland, vil medlemmet ikke føre en sag for at få deres penge. Når hver 10. ikke tør tage problemet op med chefen, bliver det landet over til mange tabte kroner for de butiksansatte. Selv om det måske kun er 500 kroner om måneden, bliver det igennem for eksempel 10 år til 60.000 kroner.

Det er især i mindre butikker og i virksomheder med gammeldags ledelse, at de ansatte ikke tør gå til chefen, ifølge Cliff Præstegaard, der er formand for HK Handel i Østjylland. Han forstår ikke, at de butiksansatte – som ifølge ham – i langt de fleste tilfælde er kvinder, ikke tør gå til chefen.

”Nej, det forstår jeg ikke. Hvis man har lavet en kontrakt med nogle bestemte vilkår, så skal man sige til chefen, hvis vilkårene ikke bliver overholdt. Chefen ville jo heller ikke acceptere, at den ansatte kom et kvarter for sent hver dag eller blev hjemme ved sygdom uden at ringe,” siger han. Han mener, at det er godt at sige til sig selv og bruge som argumentation, hvis man er usikker på, om man tør sige noget til chefen om en manglende udbetaling.

Chefen styrer spillet
Hvis man som butiksansat ikke tør gå til sin chef med fejl på lønseddelen, så kan det have betydning for forholdet mellem den ansatte og lederen.

”Det betyder, at det er chefen, der har alle spillekortene på hånden. Nogle gange er det bevidst, at virksomhederne vil snyde deres medarbejdere og andre gange er det uvidenhed. Er det bevidst, så tænker chefen nok bare – går den, så går den. Men er det en fejl, vil de fleste gerne vide det,” siger Cliff Præstegaard og fortsætter: ”Mange arbejdsgivere er rigtig glade for medarbejdere, der giver dem modspil, og som tør sige deres mening – også i lønsager. Hvis de bare retter ind og bukker og nejer, så er de holdningsløse, og det er ikke sådan nogle medarbejdere, der er brug for i de fleste virksomheder.”

Tendensen med, at de butiksansatte ikke tør gå til deres chef, er ikke ny og har eksisteret siden 70’erne, hvor loven om ligeløn blev indført – og kvinderne for alvor kom ind på arbejdsmarkedet. Som skrevet er det flest kvinder, der ikke tør gå til deres chef, og antallet af sager er ikke faldet siden da. Det er selvfølgelig svært at sige, hvor mange sager, der reelt er, fordi de ikke bliver registreret. Men HK fører hvert år 600 sager i Østjylland og 700 i København for butiksansatte.

Så hurtigt som muligt
Cliff Præstegaard tror, at den nuværende finanskrise og frygten for arbejdsløshed får endnu flere til at holde tilbage med korrektioner til den månedlige løn. Dansk Erhverv har tidligere udtalt til Avisen.dk, at frygten for at gå til chefen er ubegrundet.

”De fleste sager sker sikkert på grund af ren og skær uvidenhed om løn, ferie og pension, og dér bliver sagerne jo løst i almindelighed,” lød det fra Charlotte Vester, der er underdirektør i Dansk Erhverv. Hun opfordrer de ansatte til at tage fat om problemet så hurtigt som muligt, fordi det kan have stor betydning for arbejdsgiveren, om han eller hun skal betale nogle få hundrede kroner på grund af en fejl en enkelt måned – i forhold til, hvis arbejdsgiveren skal betale mange tusinde kroner, fordi beløbet har hobet sig op gennem tiden.