Afkod tidligt om du passer ind i virksomhedens kultur



Allerede under researchen af den virksomhed, du vil søge job hos, bør du vurdere, om du passer ind.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Anne Marie Valentin

Passer du ind i den virksomhed eller organisation, du er i lige nu? Du kender formentlig svaret og ved måske også, at hvis det ikke er tilfældet, så er det op ad bakke for dig hver dag. Det mener karriererådgiver, i Intojob, Anne Marie Valentin, som derfor er stor fortaler for, at du allerede i din jobsøgning gør dig klart, om du vil passe ind i virksomhedskulturen.

”Allerede når du går ind på virksomhedens hjemmeside, vil du få en fornemmelse af, om arbejdspladsen matcher dig. Du kan også tale med nogen, du kender – som allerede er i virksomheden – for at blive klogere på den, og det vil du kunne bruge til at få en pejling af, om virksomheden er dig,” siger Anne Marie Valentin og tilføjer, at det først og fremmest er vigtigt, at du kender dig selv, før du kan finde ud af, om du vil passe godt ind i en virksomhed.

”Hvad er egentlig vigtigt for dig, hvis du skal have et samarbejde med en virksomhed? Vi er nødt til at kende hinandens værdier for at finde ud af, om vi har et godt match. Ellers bliver det for tilfældigt det hele, og så kører man bare derudad, selv om man egentlig ved, at det ikke er helt godt,” siger Anne Marie Valentin, der råder til, at du stiller dig selv en række spørgsmål for at gøre dig klart, hvad der er vigtigt for dig i et job; vil du gerne have mange interaktioner med andre mennesker i løbet af en dag, eller kan du bedre lide, at der ikke er så meget kontakt?

Fungerer du i en corporate atmosfære med slips og jakkesæt hver dag – eller vil du i et afslappet miljø selv have mulighed for at sammensætte din dresscode – stil dig selv vigtige spørgsmål som dem.

Mærk efter til jobsamtalen

Vurderer virksomheden, at I er et potentielt match, vil du sikkert blive kaldt ind til en jobsamtale, hvor du ifølge Anne Marie Valentin skal sørge for at være godt forberedt.

”Er du godt forberedt, vil du have overskud i en situation, hvor man godt kan være lidt anspændt. Det vil give dig mulighed for at mærke efter, og din krop lyver ikke: Har du det godt med at være i virksomheden sammen med de mennesker, du sidder overfor? Har du en god fornemmelse – selv om du er nervøs?,” lyder det fra Anne Marie Valentin.

Du kan selvfølgelig komme ud for, at du vurderer, at du måske kun passer ind 75 procent, og hvad gør man så?

Du kan være nødt til at gå på kompromis

”Det kommer meget an på, hvilken situation du står i. Har du tre små børn og et hus, der er på vej på tvangsauktion, så er du nødt til at gå på kompromis. Men hvis vi forestiller os, at du står i en idealsituation, hvor du for eksempel allerede har et job, så ville jeg aldrig sige ja til et job, hvor jeg kun følte, jeg passede ind 50 procent – der ville jeg op på over 75 procent, hvis man taler i procentsatser,” siger Anne Marie Valentin og tilføjer, at du med din tilstedeværelse i et nyt job i en virksomhed selvfølgelig vil kunne påvirke kulturen, men du skal samtidig være klar over, at du ikke vil kunne lave kulturen om.

Passer du 100 procent ind i kulturen fra starten, vil der opstå en synergieffekt, hvor ét plus ét vil give meget mere end to, og ifølge Anne Marie Valentin vil det også betyde, at du vil få det sjovere, når du er på arbejde. Du vil kunne præstere mere og tåle mere, fordi det giver mening for dig at være i præcis den virksomhed. Så har du fundet det perfekte match.

Publiceret 2016-10-03


Seneste artikler

Du finder aldrig dit kald, og det er okay
Du finder aldrig dit kald, og det er okay
Lav det, du elsker. Sådan lyder mantraet fra mange iværksættere og motivationstalere. Men ikke alle kan leve af deres passion, og en amerikansk kritiker mener, at udsagnet devaluerer reelt arbejde.
Indrykket 20. marts på Forside
Hvordan skal dit næste job se ud?
Du ved, at du skal videre til det næste job, men ved du også, hvilket job du vil videre til? Bliv guidet på rette spor her…
Indrykket 13. marts på Forside
Sådan bruger du rating sites i din jobsøgning
Websites, hvor medarbejdere kan vurdere deres arbejdsplads, er ved at vinde indpas herhjemme. Viden om både det søde og det sure på en arbejdsplads kan du bruge til at gøre din jobsøgning endnu skarpere.
Indrykket 6. marts på Forside
10 tips til at gå på messe 2017
Karrieredagene giver dig en unik mulighed for at komme i kontakt med et bredt udsnit af dit kommende arbejdsmarked – men hvordan ”messer” du?
Indrykket 27. februar på Forside
Disse fem faktorer fremmer arbejdsglæden
Jobglæde er ikke en selvfølge. Og den kommer ikke blot ved at arbejde med det fagområde, du brænder for. Her får du fem bud på, hvilke konkrete ting der giver arbejdsglæde i hverdagen
Indrykket 20. februar på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.