Senest er Carlsberg kommet i alvorlige problemer, fordi der er blevet indleveret ansøgninger om registrering af Carlsbergs navn og logo i Kina på en lang række produkter, som ikke har noget med øl at gøre – og trods protester fra Carlsberg har de kinesiske myndigheder indtil videre givet ansøgerne lov til, at de må bruge Carlsbergs navn til for eksempel parfume, lægemidler og lædervarer. Smykkevirksomheden Pandora er en anden virksomhed, som har lært om de kinesiske varemærkerettigheder på den hårde måde. Her har man været nødt til at købe sine varemærkerettigheder af en konkurrent for et ukendt beløb.
Hos konsulentvirksomheden Zacco har man mærket en stigning i henvendelserne om varemærkebeskyttelse i Kina.
”Mange af vores kunder har etableret en global varemærkeovervågning, og derigennem har de opdaget, at deres varemærke er blevet ansøgt i Kina. Virksomhederne får et chok og føler sig naturligvis krænket over, at en kinesisk virksomhed tager deres danske varemærke” siger Lone Prehn, der er partner i Zacco.
Som virksomhed kan man ifølge Lone Prehn måske føle, at man har sovet i timen, men sådan bør man ifølge partneren i Zacco dog ikke betragte det, fordi der sidder nogle ”driftige svindlere”, som hun kalder dem, og spekulerer i at sikre sig varemærkerettigheder og tjene penge på dem.
Enorme konsekvenser
Lone Prehn mener, at mange danske virksomheder er opmærksomme på problemet, hvis de sælger deres produkter i Kina – langt værre står det til med de virksomheder, som kun får produceret varer i Kina og ikke sælger dem der.
”De færreste er klar over, at den manglende varemærkebeskyttelse er et problem, selvom de ikke sælger deres varer i Kina, men kun får dem produceret derude, sætter varemærket på varerne, pakker dem i en container og sender dem direkte ud af landet til eksport. Ifølge kinesisk varemærkepraksis er det nok til at udgøre brug af et varemærke på det kinesiske marked,” siger Lone Prehn.
Hvis man ikke har sikret sig varemærkerettighederne i Kina, fordi man kun har sin produktion der, kan konsekvenserne være enorme.
Ifølge Zacco kan en varemærkeindehaver i Kina bede toldmyndighederne om at overvåge sit varemærke, og derefter vil toldmyndighederne med det samme kunne beslaglægge varer med det samme eller et lignende varemærke, når det står klar til at blive eksporteret ud af landet. Et andet scenarie er, at den nye varemærkeindehaver kan indgive en klage til den lokale myndighed dér, hvor varerne bliver produceret. Den lokale myndighed vil derefter kunne foretage en ransagning, beslaglægge og destruere alle varer med varemærket på – og desuden idømme bøder. Derudover kan varemærkeindehaveren kræve erstatning.
Anderledes system
”Det er derfor helt afgørende, at man sikrer sine rettigheder. I Kina løfter de stort set ikke et øjenbryn, hvis man ikke har registreret sit varemærke – der er ingen hjælp at hente,” siger Lone Prehn.
Det kinesiske varemærkesystem fungerer anderledes end det internationale klassifikationssystem – Nice Klassifikationen, hvor varer og tjenesteydelser klassificeres i 45 forskellige klasser. I Kina har de underinddelt Nice Klassifikationen i en række underklasser, hvor det kun er varer eller ydelser, der hører til under den samme klasse, der bliver anset for at være af samme art og dermed i konflikt med hinanden. Det er for eksempel her, at Carlsberg kom i klemme – som nævnt tidligere. Også Apple har stiftet et trist bekendtskab med det kinesiske klassifikationssystem.
I 2002 anmeldte virksomheden varemærket iPhone under ”computere og computer software”. En lokal virksomhed registrerede iPhone under ”mobiltelefoner”, og Apple tabte ifølge Zacco alle forsøg på at få registreringen ophævet. Til sidst måtte de købe registreringen for 3,65 millioner dollars. Mange mindre og mellemstore virksomheder frygter måske, at det er dyrt at sikre deres varemærkerettigheder i Kina gennem en konsulentvirksomhed som Zacco, men Lone Prehn mener, at det er investeringen værd.
”Jeg mener ikke, at man skal tænke på, om det bliver dyrt at registrere varemærket. Det kan jo snarere blive dyrt, hvis man ikke gør det – hvis man for eksempel får destrueret hele sin forårskollektion. Så er det helt bagvendt at tænke i, at det skulle være dyrt at sikre sig sine rettigheder.”
