Artikler og indhold til jobsøgning og karriere




5 ting du skal vide om dit drømmejob


5 ting du skal vide om dit drømmejob

Hvis du gør denne ekstra indsats, står du betydeligt stærkere end resten af ansøgerne.

Martin Ellermann
Journalist, Jobindex.


Har du altid drømt om at komme til at arbejde for Maersk, LEGO, Randers Reb eller en anden specifik virksomhed? Så er der ting, du kan gøre for at stå stærkere i kapløbet med firmaets andre groupies.

Det amerikanske firma DreamPath har gjort det til en levevej at hjælpe jobsøgere. Det gør de ved at få dem til at fokusere på nogle få arbejdspladser i stedet for at søge bredt. Nøglen er helt enkelt at koncentrere kræfterne på, hvor du vil hen, og så gøre og lære det, der skal til for at lande en stilling hos virksomheden.

Vis du er deres største fan

Ifølge grundlæggeren af DreamPath, Balki Kodarapu, er tricket at kende virksomheden bedre end de andre ansøgere, så du allerede i din ansøgning opfører dig – og handler – som en medarbejder. Det vil sige, at du skal kunne tale konkret om firmaets produkter, kunder og gerne komme med løsningsforlag til deres udfordringer.

Han fremhæver derfor 5 ting, du skal researche, før du har din første kontakt med virksomheden. Vi har her bygget lidt videre på dem og sat dem ind i en dansk kontekst.

  1. Produkter og ydelser: Det er ikke nok at vide, at LEGO laver legetøj, og Maersk sejler med lyseblå containere. Hvis du vil arbejde fx som ingeniør eller med marketing, skal du kende deres præcise ydelser og udfordringer på området.

  2. Hvilke typer job har de: Det nytter ikke noget, at du fx vil arbejde med PR hos McDonald’s, hvis denne opgave bliver varetaget af et eksternt bureau. Brug Jobindex’ arkiv og virksomhedsprofiler til at få et overblik over typer af stillinger, de tilbyder.

  3. Konkurrenter og udfordringer: Sørg for at læse op på artikler og pressemeddelelser, så du ved, hvad virksomheden slås med for tiden. Konkurrenter og problemer fylder jo meget i ledernes og medarbejdernes hverdag, så du vil stå stærkt, hvis du kan gå direkte ind og tale med om disse.

  4. Kunder: Det er vigtigt at forstå, hvem firmaets kunder og brugere er. Fx er mange af LEGOs kunder lige så meget fans, som de er forbrugere, og du kan lære meget om virksomhedens kultur og udfordringer ved at dykke lidt ned i dette emne.

  5. Værdier: På trods af store ord og ambitioner kender mange medarbejdere ikke firmaets værdier og overordnede forretningsgrundlag. Hvis du som udefrakommende allerede er hjemme i disse emner, bliver du svær at komme udenom.

Klik her, hvis du vil følge en virksomhed via Jobindex. Her kan du også se, hvilke profiler de søger netop nu, læse mere om hvordan firmaet er som arbejdsplads og meget mere.

Publiceret 2015-08-17




Læs også

1 til 24 af 833 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
1 til 24 af 833 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||35|Næste »
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.