Jobannonce: Nærværende pædagog med høj faglighed til Mariehønen

Høje-Taastrup Kommune

Nærværende pædagog med høj faglighed til Mariehønen

Du er fyldt med nye ideer og god energi og vil meget gerne udfordres i din faglighed og være med til at give børnene de bedste muligheder. Når du er sammen med børn i 0-6-årsalderen, bringer du aktivt dine kompetencer i spil og bidrager til at skabe optimale læringsmiljøer for børnene gennem planlægning, evaluering, fordybelse, refleksion og undersøgende praksis.

I Mariehønen har vi et fantastisk miljø med gode rammer både ude og inde – hver gruppe har sit eget rum, og hele huset er åbent for leg og aktiviteter. Vi er en lille 0-6 års daginstitution med ca. 50 børn fordelt på en vuggestuegruppe, en mellemgruppe og en børnehavegruppe. Du vil høre til i mellemgruppen.

Vi er mangfoldige og har et højt fagligt niveau, og vi prioriterer samspil og relationer højt og er nærværende og empatiske kollegaer.