Ekstrovert Intuitiv Tænkende Vurderende

Fokus på at træffe beslutninger

ENTJ-typer er ofte energiske, strukturerede og beslutsomme personer, der holder af at organisere, gennemføre planer og lede andre mod et mål. Deres talent ligger i at udvikle de overordnede strategiske planer og være den drivende kraft i realiseringen af dem. De er fremadskuende og forholder sig risikovilligt til de muligheder, der byder sig. De kan ofte fremstå som karismatiske personer, som giver andre en naturlig lyst til at slutte op om deres projekter.

For ENTJ'er er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk, men dog i nogen grad så struktureret og velorganiseret, at de kan arbejde frit og selvstændigt inden for disse rammer med at omsætte idéer til konkrete handlingsplaner. Man ser derfor ofte denne type i fremtrædende lederpositioner i velstrukturerede organisationer, hvor de har stor indflydelse og ansvar.

Følgende kendte personer har typekoden ENTJ: Bill Gates, Margaret Thatcher, Asger Aamund

Tag persontypetesten

Hvilken type er du? Prøv vores online persontypetest og bliv klogere på dig selv. Brug indsigten i din jobsøgning, til jobsamtale eller til din næste MUS.

Tag testen

Persontypernes dimensioner

Introvert eller ekstrovert? Her har du sikkert en fornemmelse af, hvad du er. Men er du tænkende eller følende? Intuitiv eller sansende? Bliv klogere på hvad testens dimensioner dækker over her.