Job­søg­ning er forandret – men én ting betyder stadig mest

Da Kaare Danielsen i 1996 lagde den første udgave af Jobindex på nettet, foregik jobsøgning stadig med kaffe, kuglepen og stillingsannoncer i avisen.

”Jeg sad i Los Angeles og kunne se internettet eksplodere. I Danmark skete der næsten ingenting. Aviserne havde stadig eneret på jobannoncerne, og hvis du ville skifte job, ventede du på søndagsavisen,” fortæller han.

Idéen var enkel. Ét sted, hvor du som jobsøger kunne se alle ledige job i stedet for at klikke rundt på mange små sider.

”Jeg byggede en lille robot, der samlede alle jobannoncer. I starten var det bare en håndfuld job om dagen, men siden dengang er muligheden for at holde øje eksploderet. Og nu sender vi en halv million jobmails ud hver morgen.”

Danskerne har ændret sig

Kandidaternes adfærd og forventninger har ændret sig markant gennem 30 år.

For det første er det blevet lettere at være nysgerrig.

”I dag er du ikke kun jobsøger, når du er ledig. Mange holder løbende øje. Du scroller lidt job, ligesom du scroller nyheder. Det kunne du ikke i gamle dage, for kun en brøkdel af job blev annonceret i aviserne. I dag bliver stort set alle job slået op online,” siger Kaare.

For det andet er der kommet en helt ny gennemsigtighed. Det er ikke længere kun jobbet, du kan læse dig til. Det er også arbejdspladsen, chefen og kulturen.

”Det er jo blevet meget nemmere at finde information. Du kan læse evalueringer, tjekke virksomhedens LinkedIn, og ja, nogle kandidater undersøger endda lederen, de skal til samtale hos. Det kunne man ikke dengang, hvor jeg bestilte et årsregnskab med posten til 150 kroner,” griner han.

Alligevel er selve det, kandidaterne søger, overraskende stabilt.

”Det er stadig spændende opgaver og gode kolleger, der betyder mest. Det er grundlæggende det samme som for 30 år siden. Men arbejdsmarkedet er også blevet langt mere specialiseret – og langt mere internationalt.”

En ny intelligens er kommet på banen

Sidste år blev Jobindex en del af AI-kompetencepagten og har forpligtet sig til at løfte 1 million danskeres digitale kompetencer.

”Mange er nysgerrige på kunstig intelligens, men også lidt usikre. Derfor har vi lavet en AI-guide, hvor vi viser helt konkrete eksempler på, hvordan en chatbot kan være en slags karriere-buddy, fx ved at hjælpe dig med at sætte ord på dine styrker,” forklarer Kaare.

Og AI spiller allerede en rolle under motorhjelmen.

”Vi bruger AI til at matche kandidater og jobannoncer, og vi er på vej med en AI-søgeassistent, hvor du kan chatte med Jobindex om, hvad du leder efter. Men vi skal passe på ikke at automatisere det hele,” siger Kaare, der også ser behovet for omtanke:

”I udlandet eksperimenterer nogle med AI-agenter, der søger job og sorterer ansøgninger automatisk. Det håber jeg, vi besinder os med i Danmark, for der skal være plads til mennesker.”

For jobsøgere ligger de største gevinster i det nære.

”Hvis du ikke er stærk til at skrive ansøgninger, kan AI hjælpe dig med at formulere dig bedre. Og det kan være en stor håndsrækning. Men relationen mellem ansøger og arbejdspladser – det menneskelige møde – den forsvinder ikke.”

Hvordan ser jobsøgning ud, når vi kigger frem?

Selvom udviklingen går stærkt, tror Kaare ikke, at alt bliver vendt på hovedet.

”Der er en tendens til, at man overvurderer, hvad der sker om to år, og undervurderer, hvad der sker om 10. Vi har alle sammen supercomputere i lommen i dag – det havde ingen forestillet sig. Men stadig er der ting, der ikke ændrer sig. Der vil stadig være virksomheder, job og jobbeskrivelser.”

AI vil også blive en integreret del af hverdagen, spår Kaare.

”Ligesom internettet gled ned under overfladen, kommer AI også til det. Om 30 år vil vi ikke tænke over, at en maskine forstår vores stemme eller kan hjælpe med at finde et job. Det bliver helt naturligt.”

Men selve kernen i jobsøgning tror han ikke ændrer sig radikalt.

”Jobannoncen forsvinder ikke. Den menneskelige relation forsvinder ikke. Og behovet for at finde et arbejde, man trives i, bliver ikke mindre.”