Historien om Jobindex

25 års jobhistorie – en fortælling i tre dele af Jens Herman Iversen, Martin Ellermann og Anne Sevel

Hvem kunne have forestillet sig, da Kaare Danielsen i 1996 sad i nattetimerne i Los Angeles og rodede med det nye, fascinerende, dragende og endnu helt jomfruelige internet, at han ville skabe en hjemmeside, som 25 år senere havde præsenteret danskerne for over tre millioner nye jobtilbud? Få her historien om Jobindex’ udvikling fra at være en lille opstartsvirksomhed til at være Danmarks største rekrutteringsnetværk.

1980’erne: En ung nørd kommer til penge

ad os begynde helt ved begyndelsen. For historien om Jobindex starter på sin vis på Holte Gymnasium i slutningen af halvfjerdserne.

Her har en fremsynet ledelse helt usædvanligt købt et skrummel af en computer i en halv million kroners-klassen. Dette er længe før, at ordet computernørd opstår, men monstrummet tiltrækker instinktivt flere drenge, som senere kommer til at spille fremtrædende roller i den danske IT-verden – eller edb-verden, som man ville have sagt dengang.

En af dem er Kaare Danielsen, som i løbet af årene på gymnasiet lærer at programmere på denne maskine. Han laver blandt andet et – med egne ord – ikke helt ringe skakprogram, og i 1981 drager han af sted til verdensmesterskabet i skak for mikrocomputere. Han har i løbet af det sidste års tid vundet flere internationale priser inden for datalogi og matematik og ved verdensmesterskabet for skakcomputere, bliver det til en femteplads.

Men vigtigere for historien er det, at Kaare Danielsen får kontakt med en producent af skakcomputere fra Hong Kong. Knægten fra Holte bliver hyret til at programmere et skakprogram, og det lykkedes ham at lave verdens bedst spillende 4K-udgave. Det vil sige et skakprogram, der kun fylder 4 kilobyte, og dermed kan klemmes ind på tidens billige 4K-chip.

Programmet kan rent faktisk spille fornuftig skak og kombineret med den billige chip, betyder det, at skakcomputeren bliver en kanon succes. Den første maskine med Kaare Danielsens 4K-program kommer frem i julen 1983 og i årene efter, sælger han modificerede varianter af programmet til en lang række producenter.

På den tid kan man sagtens opleve at gå ind i et stormagasin og se en håndfuld forskellige computere fra to-tre forskellige producenter med Kaare Danielsens program, og der bliver såmænd stadig solgt skakcomputere med programmet. “De blev solgt i BR-butikker herhjemme indtil for få år siden. Det er ikke mange programmer, der lever så længe,” griner Kaare Danielsen.

Sammenlagt er der solgt flere hundredetusinde skakcomputere med hans programmer. Gennem årene er de indgået i 15-20 computere fra fem–seks producenter. Og den indtjening giver stifteren af Jobindex det finansielle rygstød, der senere hjælper ham til at føre sin idé om en jobdatabase succesfuldt ud i livet. Men først skal idéen undfanges.

Fra idé til virkelighed

I 1995 arbejder Kaare Danielsen i Los Angeles for softwarefirmaet BrightWare, der er blandt verdens førende inden for ekspertsystemer og kunstig intelligens. Han er flyttet til USA i 1993 for at være der, hvor det sker inden for edb-branchen og midt i halvfemserne, sker der noget virkelig spændende.

”Jeg kunne se, at lige pludselig eksploderede det her internet. I starten af 1995 var der ikke nogen, der vidste, hvad det var, og i slutningen af året var det noget, alle snakkede om. Alle firmaer skulle på internettet. Alle lavede alt muligt med internettet. Og i Danmark skete der absolut ingenting,” fortæller Kaare Danielsen, som på dette tidspunkt går og venter på, at der sker noget spændende, som åbner mulighed for at starte et firma, han kan skyde sine skakpenge i.

”Så jeg begyndte at undersøge, om jeg kunne lave nogle af de ting i Danmark, som jeg kunne se var succesfulde i USA. For jeg kunne se, at internettet ville vende op og ned på en masse ting. Og jeg havde den store fordel, at jeg sad i USA og derfor opdagede teknologien i hvert fald et år før, end hvis jeg havde siddet hjemme i Danmark,” konstaterer han. Hans første tanke er at lave et konsulentfirma, der skal hjælpe danske banker og forsikringsselskaber med at komme på internettet. Det er brancher, som bruger mange penge på IT, og det er oplagt, at disse virksomheder snart skal ud at gøre sig sine første erfaringer på nettet. Så som tænkt, så gjort: Kaare Danielsen starter en konsulentvirksomhed.

For at skabe lidt opmærksomhed om sit nye firma laver han i oktober 1995 websitet Aktienyt, som han regner med, at banker og forsikringsselskaber vil lægge mærke til. Aktienyt er den første danske side med informationer om aktier og aktiekurser. Derefter skriver han rundt til danske banker og forsikringsselskaber og tilbyder sin assistance. Men det er for tidligt. Ingen er interesserede i hjælp til at komme på nettet. Og da slet ikke fra en mand, som sidder på den anden side af jorden.

Men Kaare Danielsen fortsætter troligt med at søsætte følere på internettet om aftenerne og i weekenderne, mens han passer sit job hos BrightWare i dagtimerne. Han skaber som det næste en nyhedsrobot, der kan give et samlet overblik over danske nyheder ved at scanne de få danske medier, der på det tidspunkt er på nettet.

Robotten virker efter hensigten, og Kaare Danielsen lægger hovedet i blød for at finde ud af, hvilke informationer på internettet, der ellers kunne være værd at samle.

Strategien tager form

Han kaster sig over jobannoncer og går med andre ord i lag med giganter som Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, der sidder på jobannoncemarkedet herhjemme.

Men han har den fordel, at han kan se, hvordan det går for de jobbørser, der er startet i USA. Her sker der det, at aviserne ret hurtigt svarer igen med at lave nogle jobbørser, hvor de lægger deres egne annoncer ud og på den måde i en fart får opbygget nogle store jobdatabaser.

”Jeg vidste nogenlunde, hvordan udviklingen ville komme til at foregå. Og jeg vidste, hvad aviserne ville gøre, faktisk inden de selv vidste det. Derfor var jeg i stand til at lave en strategi, der tog højde for, at aviserne ville gå ud og lave nogle store jobsites,” siger Kaare Danielsen.

Strategien går ud på til enhver tid at have det største jobudbud, og nøglen er, at det skal være gratis at annoncere hos Jobindex. Avisernes jobdatabaser bringer kun opslag fra de virksomheder, som har betalt for det, mens Jobindex med sin gratisstrategi kan samle jobannoncer fra alle tænkelige kilder – fx fra de forskellige avisers jobportaler og fra medarbejdersøgende firmaers egne hjemmesider – uden skelen til at afkræve de søgende virksomheder betaling for ydelsen.

Kaare Danielsen laver derfor en søgerobot, der kan samle alle jobannoncer på den danske del af internettet og danne et overblik. I starten drejer det sig om jobannoncerne fra Ingeniørens og Computerworlds hjemmesider plus opslag fra omkring 10 firmaer, der har lagt deres ledige stillinger ud på nettet.

En af de første versioner af Job-Index ser dagens lys i 1996.

1996-1998: Man skal ikke starte nyt firma og få tvillinger på én gang

Den første version af Jobindex ryger på nettet i februar 1996, og den bliver lavet på en weekend.

”Det var sådan noget med lige at prøve at sende en hurtig prototype af siden ud for at se, om der kom noget trafik på siden,” fortæller han.

Og det gør der. I løbet af ret kort tid når siden op på at have omkring hundrede brugere om dagen. Det betyder i tidens målestok, at Jobindex – eller Job-Index, som firmaet retteligt hedder fra starten og indtil 2003 – er et af de store websites. Så Kaare Danielsen begynder at gøre mere ud af siden, såsom at sortere jobbene geografisk og efter type, så det er til at overskue den efterhånden store mængde jobannoncer.

Snart står Jobindex over for en ny udfordring. I maj 1996 kommer Tele Danmark på banen med Opasia.

”De ville tydeligvis gerne have monopol på det her. Og i modsætning til Jubii, hvor det var gratis at blive optaget, så kostede det 50.000 kroner at blive optaget på Opasia. De startede ud med at have et link til en anden jobbørs og en anden aktieservice end mine. Og de annoncerede også, at de ville lave Danmarks første søgemaskine, som skulle hedde Odin. Jeg var nervøs for, at hvis de havde den eneste danske søgemaskine, så kunne Opasia blive et voldsomt populært site, hvor det pludselig ville koste en masse penge at være med,” forklarer Kaare Danielsen.

Det lykkes dog aldrig Tele Danmark at nå det ambitiøse mål om at skabe den første danske søgemaskine. Prestigeprojektet Odin bliver overhalet indenom af Kaare Danielsen. En weekends programmering skal der til, og så har han forhindret et Opasia-monopol ved at skabe sin egen søgemaskine. Som han naturligvis navngiver … Thor. Da Tele Danmark ikke er færdig med Odin, bliver det i stedet Thor, der bliver Danmarks første søgemaskine. Thor, som er en simpel dansk overbygning på den amerikanske søgemaskine AltaVista, bliver ret hurtigt en af landets tyve største internettjenester, og monopoltruslen er afværget. Langt om længe lykkedes det kort efter Kaare Danielsen at få et konsulentjob hos en bank. I efteråret 1996 tager han hjem til Danmark for at arbejde for BG Bank. Han skal hjælpe med at starte bankens internetprojekt op.

”Der kunne jeg sikkert være blevet som konsulent til den dag i dag. Men så var det, at Jobindex begyndte at udvikle sig rigtig interessant. Samtidig kunne jeg også se, at der begyndte at komme nogle konkurrenter og fik at vide, at Politiken og MatchWork var på vej med det, der senere kom til at hedde Poljob, og som var en meget seriøs konkurrent,” fortæller han.

Jobindex bliver fokusområde

Tingene spidser til på alle fronter i de sidste måneder af 1996. Jobindex bliver mere og mere populær, men hårde konkurrenter toner stadig tydeligere frem i horisonten, og tid er ikke ligefrem noget, Kaare Danielsen har for meget af.

”Jeg sad lige pludselig med faktisk fem forskellige firmaer. Jeg havde Aktienyt, jeg havde Jobindex, jeg havde en søgemaskine, jeg havde et konsulentfirma, og så havde jeg mine gamle skakprogrammer,” forklarer han.

Oven i hatten er hans kone, Else, i lykkelige omstændigheder. Meget lykkelige endda, for hun er gravid med tvillinger. Derfor er hun ikke specielt henrykt over, at han er konsulent i Danmark, mens hun bor i parrets lejlighed i Los Angeles. Kort og godt: Det er beslutningstid for Kaare Danielsen.

”Så jeg traf et valg og sagde: Nu skrotter jeg de fire andre forretningsområder og fokuserer på én ting, nemlig Jobindex. Jeg havde altså i konsulentfirmaet en basalt set sikker forretning, der årligt gav en indtægt på cirka en million, og den valgte jeg så at skrotte til fordel for en jobdatabase, der gav et underskud på omkring en million,” griner han og fortsætter: ”Det kunne jeg kun tillade mig at gøre på grund af pengene fra skakprogrammerne. Jeg kunne uden at skulle pantsætte huset eller spekulere på privatøkonomien sige: Nu prøver vi det her og brænder et år af uden indtægter i Jobindex. Uden den pose penge havde det simpelthen ikke kunnet lade sig gøre, for der fandtes ikke venturekapital af betydning dengang.”

"Det står stadig for mig som noget af det mest kaotiske. Den hektiske dot.com-tid senere var intet i forhold til dette. For det her var både nyt firma, men det var også lige tvillinger, der kom dumpende. Man skal ikke starte nyt firma og få tvillinger på én gang."

Så efter tre måneder, hvor Jobindex bliver drevet fra en telefonsvarer i forældrenes hjem, siger Kaare Danielsen op i BG Bank for at hellige sig Jobindex 100 procent i stedet. Hvilket han sagtens kan gøre fra den anden side af Atlanterhavet, så han flytter tilbage til USA. Før han tager af sted i starten af 1997, ansætter han en sælger, Mads Pærregaard, lejer lokaler hos Internet-kompagniet på Meinungsgade 6 på Nørrebro, og så er Jobindex for alvor på skinner.

Kaare Danielsen sidder nu i Los Angeles og laver programmerne og ajourfører databasen, mens sælgeren sidder i Danmark og kontakter firmaer for at sælge jobannoncer på Jobindex. Firmaerne kan også indrykke jobannoncer gratis, men mod betaling får de en bedre placering på siden samt plads til logo og ekstra tekst.


I dette historiske og sjove klip forklarer Kaare Danielsen idéen bag Jobindex og viser, hvordan man bruger Jobindex – med 1720 jobannoncer og myldretid på internettet. Sidst i klippet udtaler Kaare, at han tvivler på, at jobdatabaser kan udkonkurrere stillingstillæg i de danske aviser.

Derfra vokser firmaet. Nogle måneder senere ansættes Christian Bahl som salgsdirektør, og siden følger Thomas Nathan, Jan Kirk og Kim Bak. Presset bliver dog ikke mindre på Kaare selv af den grund, for familien Danielsen bliver i maj måned fordoblet i form af tvillingerne Dorte og Holger. En meget lykkelig og meget stresset tid ligger forude.

”Det står stadig for mig som noget af det mest kaotiske. Den hektiske dot.com-tid senere var intet i forhold til dette. For det her var både nyt firma, men det var også lige tvillinger, der kom dumpende. Man skal ikke starte nyt firma og få tvillinger på én gang,” advarer Kaare Danielsen med et stort grin.

En normal arbejdsdag med administrations- og programmeringsarbejde i dagtimerne bliver nu efterfulgt af en travl nat, som er præget af, at tvillingerne er født lidt for tidligt og derfor skal have mad hver tredje time.

Klodens tidsforskelle er sjældent praktiske, men i disse måneder passer det Kaare Danielsen fint, at normal dansk kontortid er lig night time i Los Angeles, for så kan der foretages forretningsopkald om natten mellem diverse madninger og bleskift. Således deles hans forlængede arbejdsdag (læs: arbejdsnat) naturligt op i tretimers intervaller.

”Hvis jeg så ikke kunne få fat på folk, så sagde jeg: ’Okay, men så ringer jeg lige igen om to–tre timer’, og så gik jeg ind og sov et par timer, og så startede det forfra igen. Der var ingen af mine forretningsforbindelser, der anede, at jeg sad på den anden side af jorden i nattøj og med søvndrukne øjne og ringede til dem,” smiler Kaare Danielsen.

I slutningen af 1997 kan han se tilbage på virksomhedens første to år, og alt er faktisk gået mere eller mindre, som han har forestillet sig det: I 1996 var situationen for Jobindex, at der ikke var nogen indtægter og ikke nogen udgifter, fordi Kaare Danielsen kørte virksomheden sideløbende med sit faste job. I 1997 begyndte der at komme udgifter på, fordi der nu både var to sælgere i Danmark og Kaare Danielsen i USA, som arbejdede fuld tid på projektet. Men der var stadig ikke de store indtægter. Sælgerne i Danmark kunne endnu ikke helt tjene deres egne lønninger hjem, men de havde også hårde betingelser, fordi Jobindex solgte noget, som kunderne ikke vidste, hvad var.

”Det var sådan nogenlunde, hvad jeg regnede med, da jeg startede. Det er altså nok vilkårene, når man åbner et internetfirma af denne slags. Et år uden omsætning og et år uden overskud. Jeg havde sagt fra starten, at jeg ville kaste en million efter det her. Jeg ville stoppe, hvis der ikke inden for et år kom begyndende indtægter. Det gjorde der så heldigvis,” fastslår Kaare Danielsen.

Tilbage til Danmark

Efter et udmarvende år oven på tvillingefødslen har familien Danielsen i foråret 1998 fået samlet kræfter til at flytte hjem til Danmark. Det er en nødvendighed at vende hjem, for begivenhederne er begyndt at tage fart på det digitale jobannoncemarked herhjemme.

Kaare Danielsen kan se, at der er stærke konkurrenter på vej fra udlandet, blandt andet norske JobShop (der senere skifter navn til StepStone) og svenske Jobline, som etablerer sig i Danmark i sommeren. Derudover er der dukket en række mindre danske spillere op, men han er på dette tidspunkt mest af alt nervøs for, hvad de store aviser kan finde på, når de rigtig kommer i gang.

”Der er vi oppe mod nogle gigantiske spillere. Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, der tjener mange hundrede millioner kroner om året på det her marked, og som med garanti ikke har tænkt sig bare frivilligt at give afkald på det,” siger han.

Og han har grund til at være nervøs, for Berlingske Tidende er allerede ved at være klar med et svar på tiltale: Avisen lancerer Jobzonen i oktober.

Samarbejde med TV 2

Jobindex har siden starten været den største danske jobbørs på internettet uden at bruge penge på markedsføring. Men der kommer efterhånden flere og flere nye internetbrugere til, som ikke sidder klistret op ad computerskærmen hele dagen, og som ikke ved alt om, hvad der rører sig på nettet. Så Kaare Danielsen vurderer, at det på lang sigt vil være livsnødvendigt at markedsføre sig selv, så folk ved, at Jobindex eksisterer. Enden bliver, at Jobindex indgår et samarbejde med TV 2.

”Det havde været planen fra starten, at jeg på et eller andet tidspunkt skulle have et samarbejde med en stor mediepartner, der kunne sørge for noget markedsføring. Udover TV 2 snakkede jeg en del med de forskellige aviser, men de syntes ikke rigtig, at den her idé med gratis jobannoncer var særlig god,” siger Kaare Danielsen og griner.

”Men så var der altså TV 2, som på mange måder var en rigtig god samarbejdspartner. De havde ikke noget i klemme, de havde ikke noget at tabe. De var landsdækkende, og de havde Danmarks største markedsføringsapparat. Så nu havde vi en markedsføring, der kunne matche det, aviserne kunne præstere.” Samarbejdet træder i kraft i forbindelse med TV 2’s 10 års jubilæum i oktober 1998, hvor tv-stationen markerer milepælen ved at lancere en storstilet internetsatsning med mange tjenester og altså med Jobindex som partner på jobannoncemarkedet.

Det betyder, at Jobindex nu får betydelig nemmere ved at trænge igennem til kunderne. Personalecheferne rundt omkring i virksomhederne bliver nemlig ringet ned af alle mulige jobbørser på internettet, som alle sammen fortæller, at netop de er den største og den bedste af slagsen. Men TV 2-navnet er noget, som personalecheferne forstår, og det giver en blåstempling af Jobindex, der gør det lettere for virksomheden at sælge sig selv, når den forsøger at kapre firmaer som kunder.

Blandt andre vælger A.P. Møller – Mærsk at blive kunde hos Jobindex. ”Og ikke bare valgte de os. De kontaktede også nogle af de andre store firmaer og anbefalede os. Til vores store overraskelse ringede først Grundfos, så Danisco, så Lego og lige pludselig sad vi med en håndfuld af de største virksomheder i Danmark. Det tillagde vi egentlig ikke så stor betydning på det tidspunkt, men det skulle vise sig at få meget stor betydning senere hen,” pointerer Kaare Danielsen.

Men den historie vender vi tilbage til.

”Vi sad fire mennesker på Frederiksberg på det tidspunkt og følte os ikke som nogen stor trussel mod aviserne og havde svært ved at overbevise nogen om, at vi var der. Men da aviserne selv – vores største konkurrenter – begyndte at skrive om os i store artikler, så var det med ét meget nemmere at blive taget seriøst hos kunderne.”

For i mellemtiden sker der noget andet, som også bliver temmelig interessant for Jobindex’ udvikling.

Nogle måneder efter lanceringen af TV 2’s portal er det for alvor ved at gå op for de danske aviser, at tv-stationens nye tiltag rammer dem på pengepungen, fordi hjemmesiden, på blandt andre vigtige områder som bolig, rejser, biler og ikke mindst job, har entreret rubrikannoncemarkedet. Aviserne raser over, at TV 2 i deres øjne misbruger licenskroner til at konkurrere imod dem, og de klager til kulturministeren, statsministeren, Rigsrevisionen og EU.

Men hvad vigtigere er, de skriver også om sagen. Meget. Og Jobindex står ofte for skud i disse artikler.

”De skrev en masse artikler om det, og af hensyn til TV 2 var vi nødt til ikke at udtale os. Så var aviserne overbevist om, at der var noget galt, og så skrev de endnu flere artikler. Det var ganske enkelt det bedste, der kunne ske for os,” fastslår Kaare Danielsen.

For den megen presseomtale slår navnet Jobindex fast i Danmark. ”Vi sad fire mennesker på Frederiksberg på det tidspunkt og følte os ikke som nogen stor trussel mod aviserne og havde svært ved at overbevise nogen om, at vi var der. Men da aviserne selv – vores største konkurrenter – begyndte at skrive om os i store artikler, så var det med ét meget nemmere at blive taget seriøst hos kunderne,” fortæller han.

1998–2000: 200-300 procents vækst om året

Som det er kendetegnende for internetbranchen, vokser Jobindex meget hastigt i disse år.

”Trafikken og omsætningen vokser jo med over 20 procent om måneden i perioder. Det vil sige, at om tre måneder har vi dobbelt så mange brugere på vores website som nu, hvilket vil sige, at vores servere er nødt til at være dobbelt så store, hvilket vil sige, at vi er nødt til at gå ud og købe nogle større computere NU. Væksten betyder også, at vi skal bruge nogle ekstra sælgere om tre måneder, så dem er vi også nødt til at gå ud at ansætte nu,” forklarer Kaare Danielsen om, hvordan det var at have vokseværk ud over det sædvanlige.

Det hektiske tempo stiller store krav til virksomheden. Det er svært at se ret langt ud i fremtiden, og det er nødvendigt at tage nogle risici.

”Det var sådan noget med at gå ud og sige: Okay, nu gør vi sådan her, og så lukker vi øjnene, og så satser vi på, at virksomhedens omsætning bliver fordoblet. Og hvis ikke det sker, så går det bare galt.”

”Og det nummer lavede vi utallige gange i løbet af 1998–99,” pointerer Kaare Danielsen.

Fra 1998 til 1999 tredobles omsætningen i Jobindex fra en million til tre millioner, og året efter fordobles den fra tre til seks millioner.

I december 1998 flytter Jobindex til Vodroffsvej 40, og i løbet af 1999 og 2000 bliver nogle af kernemedarbejderne ansat, nemlig Kicki Barfoed, Jesper Vørnle og Christine Frøhlich i salgsafdelingen, Liat Skat Nørrevig, Dorthe Jacobsen og Mia Wistisen i administrationsafdelingen og Anders Nielsen, Lars Holgaard og Morten Meyling i udviklingsafdelingen.

Bagerst: Christian Bahl, Thomas Aarsleff Nielsen, Jesper Vørnle, Mads Gudmand-Høyer, Christina Sørensen. Forrest: Holger, Else, Kaare og Dorte Danielsen samt Kicki Barfoed og Liat Skat Nørrevig.

Til gengæld er et par mægtige udenlandske bejlere, som ikke har i sinde at lade lille Jobindex sætte sig på det danske marked, for alvor brudt ud af kulissen. Norske JobShop, der i oktober 1999 skifter navn til StepStone, har i løbet af 1999 overtaget Jobindex’ førertrøje som den største jobdatabase herhjemme, og de to store nordiske rivaler opererer med helt andre økonomiske rammer end Jobindex.

Svenske Jobline har netop fået 110 millioner kroner ind i venturekapital, og StepStone, der nu har 35 medarbejdere i Danmark, proklamerer, at man i løbet af de kommende 18 måneder vil bruge 700 millioner kroner på at erobre 25 procent af markedet i Europa. Målet er en omsætning på over 20 milliarder kroner inden for nogle få år.

Jo, de første skvulp fra den amerikanske dot.com-bølge er i månederne op til årtusindskiftet for alvor begyndt at skylle ind på de digitale danske kyster.

2000–2002: Dot.com og gik

Det nye årtusinde varsler voldsomme omvæltninger i den danske internetverden. Den venturekapital, som iværksætterne i nogle år har skreget forgæves på, er pludselig dukket op.

Alt ændres ved årtusindskiftet, og i starten af 2000 er der, som ved et klik på musen, pludselig 2 milliarder venturekroner til rådighed i Danmark. Dot.com-bølgen har ramt landet.

I maj 2000 flytter Jobindex med otte medarbejdere til Holger Danskes Vej 91, hvor der er 800 m² og plads til at vokse.

”Det ser meget, meget lovende ud. Men kravet er, at man har planer om at komme til udlandet. Alt er rimelig overgearet. Der er ingen, som vil investere i små firmaer med små forretningsplaner. Det skal være et eller andet med 100 millioner kroner og erobring af internationale markeder og sådan noget, for ellers er det ikke interessant,” fortæller Kaare Danielsen.

Han har helt fra starten været meget interesseret i at komme til udlandet. Dels fordi han mener, at konceptet for Jobindex vil kunne gøre sig godt udenlands, dels fordi han allerede én gang i lille målestok har mærket forskellen på et dansk og et internationalt marked. Inden han tjente millioner ude i verden på sine skakprogrammer, havde han nemlig allerede i 1982 lavet et andet lille skakprogram, som han selv solgte herhjemme.

”Jeg tjente måske 10.000 kr. på det, så jeg var bevidst om, hvad mulighederne er, hvis man kan lykkes med at slå igennem internationalt i stedet for bare i Danmark. Jeg havde oplevet, hvilken kæmpestor forskel der er. Så jeg har altid gerne ville lave Jobindex til en international succes også.”

Derfor går han straks i gang med at undersøge mulighederne for at få tilført kapital eller indgå samarbejder, der kan føre Jobindex til udlandet. Og han finder hurtigt ud af, at mange mennesker – i ellers jordbundne Danmark – allerede fra starten fuldstændig har mistet jordforbindelsen i dot.com-branchens millionskær. Visioner er alt, og intet kan på dette tidspunkt forekomme mere altmodisch end traditionelle dyder som hårdt arbejde, snusfornuft og godt købmandskab.

”Dot.com-tiden var rigtig sjov, men utrolig overgearet. For eksempel var jeg ude at snakke med nogen, som havde en eller anden forretningsplan, som de seriøst mente, var mere værd end mit firma. De mente, at det, at vi på fire år havde opbygget et firma med 10 medarbejdere, i sig selv var bevis på, at konceptet ikke virkede, for ifølge deres planer skulle der ansættes 15 mennesker allerede de første tre måneder. For det var sådan, man gjorde. Det havde de planer for, og hvis jeg ville være med i dem, så kunne jeg komme med mit firma og blive en lille del af det her større firma. Den hoppede jeg selvfølgelig ikke på. Men sådan var holdningen dengang. Det kunne simpelthen ikke blive stort nok hurtigt nok,” fastslår Kaare Danielsen.

I stedet satser han på sin gamle samarbejdspartner fra søgemaskinen Thor, AltaVista, som han har et godt forhold til.

”På deres hjemmeside havde de en underside med et verdenskort med deres samarbejdspartnere. I Spanien var det fx det nationale telefonselskab, der var partner, og i Sverige var det Telia osv. Og så ud for Danmark, så stod der bare ’Kaare Danielsen’. Det var rimelig underholdende i forhold til, hvor store de var,” griner han.

Nye muligheder i udlandet

AltaVista er på det tidspunkt ved at åbne kontorer i 35 europæiske lande, og chefen for denne europæiske satsning sidder i Tyskland. I marts kontakter Kaare Danielsen ham for at undersøge muligheden for at lave et samarbejde.

Pudsigt nok er AltaVista i Europa netop på dette tidspunkt nået frem til, at det vil være en god idé at udvide forretningsområdet med en søgemaskine, der kan søge på jobannoncer. Chefen synes, at Jobindex er en fantastisk tjeneste, som passer godt ind i de ting, som AltaVista har planer om at lave i Tyskland.

På billedet: Jesper Vørnle, Liat Skat Nørrevig, Kaare Danielsen, Berit Nielsen, Christian Bahl, Jes Ebbeke, Christine Frøhlich, Dorthe Jacobsen, Mia Wistisen og Anders Nielsen.

Der er bare lige ét lille problem: AltaVista er godt i gang med at lave en aftale på området med det tyske firma worldwidejobs, som har lovet at kunne have en søgerobot klar til maj.

I klassisk Kaare Danielsen-stil bliver dette problem løst i en weekends arbejdsraseri.

”Vi kunne jo vise dem noget teknologi, der virkede, så vi satte os ned – hele firmaet – og arbejdede meget, meget hårdt en weekend og lavede nogle sider, som viste nogle jobannoncer på tysk og lavede nogle rammer, der lignede AltaVistas. Det blev så godt, at AltaVista følte, at de næsten kunne røre tjenesten, og at den næsten kunne lanceres i morgen. Og det var nok til at få dem til at droppe worldwidejobs med det samme og i stedet vælge os,” fortæller han.

”Og da blev det rigtig sjovt og spændende, og vi begyndte at få lidt dollartegn i øjnene, for AltaVista var jo et fantastisk firma på det tidspunkt,” fortsætter han.

AltaVista er verdens førende søgemaskine og er ejet af ventureselskabet CMGI, som har en børsværdi på 120 milliarder kroner. Som et godt udtryk for AltaVistas størrelse har de netop i januar 2000 kørt en tv-kampagne i USA til 120 millioner dollars.

”Det er ikke alle, der lige brænder en milliard af på tv-reklamer, og jeg troede fuldt og fast på, at der var en rimelig stor chance for, at vi nu skulle ud at være store i Europa sammen med AltaVista. Fordi AltaVista var sådan et firma, der kunne gå på vandet på det tidspunkt. Det var fuldstændig som Google i dag, hvor man har en fornemmelse af, at alt, hvad de rører ved, bliver en succes. Den status havde AltaVista dengang. De havde ubegrænsede pengeressourcer til rådighed til at lave de ting, de ville, og så valgte de at lave jobområdet sammen med os. Jeg var overbevist om, at det ville blive en succes på et eller andet plan,” siger Kaare Danielsen.

AltaVista og Jobindex får hurtigt etableret jobtjenester i lande som Tyskland, Sverige, Holland, Frankrig og England. I tidens ånd foregår disse ting med lynets hast, og små detaljer som kontrakter for de enkelte lande og en samlet forretningsplan er ikke noget, man får lavet.

Dietlind Hansen og Pernilla Palmblad bliver ansat til at tage sig af hhv. det tyske og det svenske site.

På dette tidspunkt er Jobindex i en situation, hvor firmaet med stor sandsynlighed vil kunne få tilført venturekapital. Men Kaare Danielsen er ikke længere så interesseret i de danske venturekapitalister, fordi han nu har en bagdør til den gigantiske pengetank CMGI. På den anden side har Jobindex og AltaVista på det tidspunkt ikke mulighed for at søge kapital hos CMGI, fordi papirarbejdet ikke er i orden. Og i stedet for at bruge tiden på at få kontrakterne i orden og få struktureret samarbejdet og lavet en samlet forretningsplan, er de to partnere mere optagede af at få tjenesterne op at køre ordentligt i de lande, hvor de har etableret sig.

Det går resten af år 2000 med, og mens Jobindex er optaget af at komme til udlandet, er hjemmebanen Danmark under udenlandsk belejring.

Hård konkurrence i Danmark

For hvis der er nogen, der har forstået dot.com-tidens budskab om at blive stor hurtigt, så er det norske StepStone.

”Vi begyndte at få meget hård konkurrence i Danmark og navnlig af StepStone. Efter deres navneskift kom de i starten af 2000 ud med en gigantisk reklamekampagne til et stort tocifret millionbeløb, hvor de virkelig gik massivt ud og markedsførte navnet. Og efter at have slået navnet fast på den måde, gik de så ud og blev børsnoterede og hentede 1,6 milliarder i kapital og fik en børsværdi på 10 milliarder kroner,” fortæller Kaare Danielsen.

Og så begynder StepStone ellers at ekspandere. I første kvartal af 2000, før de går på børsen, er de 300 medarbejdere, mens de i første kvartal 2001 er 1.300 medarbejdere. Jobindex har 13 medarbejdere.

”Pludselig havde vi en konkurrent, som havde 100 gange flere medarbejdere og 1.000 gange flere penge, end vi havde,” konstaterer Kaare Danielsen.

Oven i hatten er han ikke tilfreds med TV 2’s markedsføring, som ikke virker særlig godt for Jobindex. Der er ganske enkelt for meget TV 2-branding og for lidt Jobindex-branding i de tv-reklamer, som kører. Reklameeffekten for Jobindex er svær at få øje på.

”De var ikke i stand til at markedsføre os, så vi for alvor kunne tage kampen op med StepStone. På trods af, at vi havde TV 2 i ryggen, blev vi mere eller mindre blæst omkuld, da StepStone kom med deres store kampagne. Dels fordi det var en meget større kampagne på alle mulige medier, hvor vi kun var på ét medie, men primært fordi de reklamer, som TV 2 lavede, ikke rigtig virkede, fordi de fremhævede TV 2-navnet og ikke Jobindex-navnet. Så på trods af, at vi havde brændt en masse tv-reklamer af, så var der masser, der ikke vidste, hvem Jobindex var,” forklarer han.

Kaare Danielsen er klar over, at der er behov for et kapitalindskud i kampen mod overmagten herhjemme og i kampen for at få det europæiske eventyr op at køre. Så han kontakter de danske ventureselskaber.

På billedet: Kicki Barfoed, Kaare Danielsen, Martin Hagerup, Mia Wistisen, Jesper Madsen, Christian Bahl, Anders Nielsen, Dietlind Hansen, Jesper Vørnle, Dorthe Jacobsen, Morten Bo Petersen, Christine Frøhlich, Jesper Johansen, Morten Meyling, Lars Holgaard, Liat Skat Nørrevig og Jack Petersen.

”Men på det tidspunkt er det allerede for sent. Allerede der i starten af 2001 kan vi ikke få venturekapital mere. Dels fordi vi har en konkurrent, der hedder StepStone, der er betydelig større end os, dels fordi fremtiden for den europæiske satsning med AltaVista er usikker, dels fordi at ventureselskaberne stille og roligt er ved at løbe tør for penge. Så der er ikke nogen, der er interesseret i at investere i os på det tidspunkt,” konstaterer han.

Han får endda i processen et godt råd fra en velmenende venturekapitalist, som råder ham til at sælge selskabet hurtigst muligt, mens det stadig er noget værd.

Men så sort mener Kaare Danielsen ikke, at det ser ud, til trods for at dot.com-tiden allerede er ved at være ovre. Den danske dot.com-bølge fik et kort, hektisk liv, der stort set kun varede år 2000. Et lille år efter, at kurserne på NASDAQ den 11. marts 2000 startede deres styrt ned i et tilsyneladende bundløst hul, begynder effekterne rigtig at ramme Danmark.

Jobindex ansætter fire nye sælgere i første kvartal 2001, bl.a. Jesper Johansen og Morten Bo Petersen, der senere bliver salgschefer for hhv. Key Account Management- og Account-afdelingen. Men Kaare Danielsen må indse, at omsætningen ikke følger med. For mens omkostningerne fra 1. kvartal 2000 til 1. kvartal 2001 stiger med 85 procent, stiger omsætningen kun med 45 procent. Jobindex vokser ikke længere med de astronomiske rater, som man har været vant til.

”Så jeg etablerer ansættelsesstop. Og det er en beslutning, som jeg senere bliver meget, meget glad for, for den reddede simpelthen virksomheden. Alle de andre jobdatabaser fortsætter med at ansætte folk i løbet af foråret 2001, og alle må uden undtagelser ud at afskedige dem igen i løbet af efteråret 2001,” fortæller Kaare Danielsen.

Antallet af StepStone-medarbejdere fortæller tydeligt om den udvikling. Giganten, som havde 1.300 medarbejdere i 1. kvartal 2001, er et år senere skåret ned til 300 medarbejdere.

Konsekvens af 11. september

Jobdatabaserne er ramt af, at Den Nye Økonomi, som dot.com-tidens guruer ubeskedent havde døbt internetøkonomien, var kollapset, men de er også ramt af en begyndende afmatning i økonomien generelt. Og den får det ikke bedre efter terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001.

”Da var verden fuldstændig af lave. 11. september lagde en dæmper på ALT. Lige pludselig turde ingen træffe beslutninger om noget som helst og i hvert fald ikke om rekrutteringer. Den ’rigtige’ økonomi røg altså pludselig med ned, og så gik alt i stå i 4. kvartal 2001,” husker Kaare Danielsen.

Jobindex. Men nu er virksomheden blevet indhentet af den virkelighed, som begyndte den 11. september 2001, og den IT-virkelighed, der startede, da kurserne på NASDAQ begyndte at falde den 11. marts 2000 efter dagen før at have toppet på kurs 5049. Godt halvandet år senere ved indgangen til 2002 ligger den lige omkring kurs 2.000. Og den skal oven i købet næsten halveres fra det niveau, før den i oktober 2002 med en kurs på lige over 1.100 endelig rammer bunden af sit fald.

I slutningen af 2001 kan Kaare Danielsen altså konstatere, at Jobindex ikke kommer ud i hele Europa med AltaVista, at Jobindex ikke får tilført venturekapital, og at StepStone har sat sig tungt på det danske marked, som i øvrigt er i slem økonomisk nedgang.

Som et sidste og meget smertefuldt søm i ligkisten til den hidtidige strategi mistede Jobindex, midt i de sidste to års dot.com-tumult og meget mod Kaare Danielsens forventning og forhåbning, også ordren på den danske stats nye jobportal, Job-i-Staten.dk. Det er tid til et hovedeftersyn af strategien.

2002–2004: Tilbage i førertrøjen

I starten af 2002 er Jobindex på et lavpunkt i virksomhedens historie.

Ofir sidder på amter og kommuner, JobMatch (der senere skifter navn til MatchWork) sidder på staten, og StepStone sidder på alle de små og mellemstore virksomheder, fordi den norske jobdatabase er utrolig synlig i medierne. Dertil kommer, at det er meget dårlige tider i den konjunkturfølsomme branche oven på 11. september 2001.

”I slutningen af 2001 forsvinder et stort antal jobannoncer i løbet af meget kort tid. Der er rekrutteringsfirmaer, som mister halvdelen af deres omsætning nærmest fra måned til måned. I foråret 2002 får vi et brev om ugen fra en eller anden advokat om, at endnu et rekrutteringsfirma, som skylder os penge, er gået nedenom og hjem,” fortæller Kaare Danielsen.

I løbet af 2001 er det gået op for ham, at der er noget grundlæggende galt med Jobindex’ strategi, som går ud på at holde omkostningerne nede og være billige.

”Det troede jeg ville give os en konkurrencefordel. Men det gør det jo altså ikke, når alle konkurrerer på pris, og de andre er villige til at bruge tre gange flere penge, end de tjener,” konkluderer han.

Det er tid til eftertanke, og det viser sig, at to vigtige pointer bliver nøglen til en ny bæredygtig strategi.

For det første gik Jobindex glip af ordren, da staten et års tid forinden lavede Job-i-Staten.dk, hvor alle statens stillinger skal annonceres. Økonomistyrelsen sendte opgaven i udbud, og Kaare Danielsen var overbevist om at vinde ordren, fordi Jobindex tilbød at løse opgaven gratis for så at tjene penge på tillægsydelser. Men ordren gik i stedet til JobMatch, som kom med et tilbud, som kostede en del millioner, men som indebar, at alle jobopslag udover at blive bragt på hjemmesiden også ville blive trykt i Jyllands-Posten og Politiken.

”Hvis man ikke engang kan komme ind på markedet, når man tilbyder sine produkter gratis, så er der noget galt. Job-i-Staten får mig til at indse, at kunderne egentlig er ret ligeglade med prisen. Det, der betyder noget, er, at man får den rigtige medarbejder. Ikke hvad det koster, fordi det, jobannoncen koster, er småpenge i forhold til, hvad det koster at ansætte en ny medarbejder,” forklarer Kaare Danielsen.

Pointe nummer 1: “Prisen er ikke afgørende.”

Den næste pointe når Kaare Danielsen frem til ved at kigge på, hvilke kunder Jobindex egentlig har tilbage. Og hvordan man har fået og fastholdt de kunder. Det er nemlig tankevækkende, at Jobindex sidder med en lang række af landets største virksomheder, men ikke så mange andre kunder. De 10-20 største kunder hos Jobindex udgør en meget væsentlig del af virksomhedens omsætning.

”Det er trofaste kunder. De skifter ikke over til StepStone, bare fordi StepStone laver noget reklame. Hvis de er glade for Jobindex, så bliver de ved med at bruge os. Så det er stort set de eneste kunder, vi sidder tilbage med der i 2002, da hele markedet ramler sammen, og ingen rekrutterer mere.”

Mange af de store kunder er kommet ind på grund af A.P. Møller – Mærsk, som tre år tidligere valgte Jobindex efter et år med dårlige erfaringer hos en anden jobdatabase.

For at sikre sig at A.P. Møllers dårlige erfaringer ikke gentog sig, holdt Jobindex godt øje med den nye kunde og fandt hurtigt ud af, at A.P. Møller havde stribevis af jobannoncer i aviserne, som de aldrig fik tastet ind på Jobindex’ hjemmeside og derfor ikke fik ud til brugerne af Jobindex. Så Jobindex foreslog at taste annoncerne ind gratis, hvilket A.P. Møller naturligvis takkede ja til.

”Hele det første år ydede vi på den måde en masse service for dem for at undgå, at de kom til at stå i en situation, hvor de følte, at de heller ikke fik noget ud af Jobindex. Det var tilbage dengang, at det for alvor gik op for os, at de store virksomheder skal have service,” siger Kaare Danielsen.

A.P. Møller følte sig godt behandlet, og personalechefen anbefalede Jobindex til sine kolleger i andre store danske virksomheder.

Siden har Jobindex taget sig godt af sine store kunder, og det viser sig da også, da Jobindex i 2002 foretager en kundeundersøgelse, at de store virksomheder holder fat i Jobindex, fordi de godt kan lide virksomheden, og fordi de netop får en god service.

Pointe nummer 2: “Store virksomheder vil have service, og de vil betale for det.”

Det siger sig selv, at Jobindex tydeligvis hele tiden har været serviceminded over for de store kunder, og at det er gået godt. Til gengæld har man brugt mange forgæves kræfter på i forhold til andre kunder – i forhold til andre kunder, som man heller ikke har kunnet fastholde mange af – at forfølge Jobindex’ indtil nu erklærede strategi om at kunne tilbyde de lavest mulige priser ved at holde omkostningerne nede. Men det skal være slut nu.

”Vi laver på det tidspunkt strategien fundamentalt om. Den lyder nu benhårdt: Vi satser ikke på alle kunder, vi satser på dem, som gerne vil betale for service. Der skal ydes endnu mere og bedre service, og så sætter vi priserne op. Og hvis der så er nogle kunder, der falder fra, så er der ikke noget at gøre ved det,” fortæller Kaare Danielsen om kovendingen i begyndelsen af 2002.

Nye medarbejdere ansættes, og ny afdeling etableres

Samtidig går Jobindex offensivt ud og ansætter en række nye kernemedarbejdere i 2002/2003, nemlig Lene Louise Madsen, Atemad El-Berjiji, Lars Pedersen, Anja Gulmann Lund og Morten Ryberg i salgsafdelingen, Majbritt Egelund Rasmussen i administrationsafdelingen og Niels Folkenberg i den nyoprettede rekrutteringsafdeling.

Mens Jobindex er i færd med at udnytte krisen til noget positivt, er der mange af konkurrenterne, som er hårdt ramt økonomisk. Jobpilot lukker omkring årsskiftet 2001/2002, og StepStone løber tør for penge og må tilføres ny kapital. Den amerikanske gigant Monster, som forinden har opkøbt Jobline, lukker sit danske kontor i julen 2002, og i foråret 2003 bliver MatchWork opkøbt af Ofir.

”Krisen gik hårdt ud over os, men den gik endnu hårdere ud over konkurrenterne. Vi var ikke for alvor med i opgangsfasen i dot.comboomet, fordi vi ikke fik venturekapital, og derfor var vi heller ikke for alvor med i nedturen. Det var værre for dem, der havde vænnet sig til at bruge tre gange flere penge, end de tjente,” pointerer Kaare Danielsen.

Dertil kommer, at Jobindex’ koncept med at lade virksomheder annoncere gratis og sørge for altid at have markedets største udbud af jobopslag fungerer utrolig godt i nedgangstider, fordi jobsøgende typisk vælger at gå hen, hvor der er flest ledige job.

”I 1999, 2000 og 2001 kæmpede vi for at få vores trafik til at stige og forsøgte alle mulige ting, men lykkedes ikke med det. I løbet af 2002 gjorde vi ikke noget som helst, og der blev vores trafik fordoblet. Simpelthen fordi der kom flere jobsøgende på markedet,” påpeger Kaare Danielsen.

Da Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) for første gang i starten af 2003 offentliggør statistikker over hvilke jobdatabaser, der har mest trafik, viser det sig da også til de flestes overraskelse, at Jobindex er den største jobdatabase i Danmark målt på antal brugere. Og det har den været lige siden.

I 2003 går det fremad for Jobindex, men ingen roser uden torne.

TV 2 meddeler nemlig, at tv-stationen dropper samarbejdet med Jobindex for at skifte til Jobzonen.

”Heldigvis sker det midt på året, så vi ikke skal ud at fortælle vores kunder, at vi har mistet vores samarbejdspartner samtidig med, at vi skal forhandle årsaftaler. I stedet har vi så et halvt år til at overbevise vores kunder om, at vi sagtens kan klare os uden TV 2,” fortæller Kaare Danielsen.

Problemet er, at Jobindex set med kundernes øjne er tæt knyttet til TV 2. Der står TV 2 på Jobindex’ website, og medarbejderne introducerer virksomheden som TV 2/Jobindex i telefonen.

”Hvad vi selv er de eneste, der ved, er, at TV 2 kun står for cirka tyve procent af vores trafik. 80 procent af vores brugere kommer ikke ind på vores side via TV 2’s hjemmeside. Så TV 2 betyder i virkeligheden ikke så meget,” siger Kaare Danielsen.

Det viser sig da også, at samarbejdets ophør ikke får nogen negativ effekt på Jobindex’ omsætning. Til gengæld får Jobindex frigjort nogle penge, som kan bruges til at få markedsført Jobindex-navnet, så Jobindex kan blive mere kendt.

Efter en hård tid ser verden igen lys ud for Jobindex i slutningen af 2003. I 2000, 2001 og 2002 har omsætningen ligget mere eller mindre stille, men i 2003 stiger den med 40 procent. Den store stigning skyldes den lykkelige kombination af højere priser, flere brugere og flere kunder.

For første gang i de syv år, der er gået, siden Kaare Danielsen sagde sit konsulentjob i BG Bank op, kan han i 2003 hæve en løn på samme niveau som dengang.

2004–2006: Jobindex er blevet en af de store

Strategiændringen i de seneste år har vist sig at være en klog beslutning.

Det var et risikabelt træk at sætte priserne op midt i en krise, hvor alle andre satte priserne ned. Men det viste sig, at kunderne gerne ville betale for en bedre service, og prisforhøjelsen må betegnes som en succes.

”Det har haft en meget positiv effekt på omsætningen. Og selvom der er kommet flere jobannoncer, så skyldes en stor del af vores omsætningsstigning siden dengang, at vi i dag får flere penge pr. jobannonce,” konkluderer Kaare Danielsen.

”Vi har skiftet position fra at blive regnet for en af de små til at blive regnet for en af de store. Og der tror jeg, at vores tv-kampagner har spillet en stor rolle.”

Jobindex har fra 2002 til 2005 stort set tredoblet sin omsætning. Noget, der givetvis også spiller kraftigt ind på den øgede omsætning og den i det hele taget positive spiral, Jobindex er inde i, er reklameindsatsen. Jobindex har de sidste år stået klarere i bevidstheden hos brugerne end nogensinde før, og det skyldes ikke mindst, at man har reklameret meget.

”Vi har skiftet position fra at blive regnet for en af de små til at blive regnet for en af de store. Og der tror jeg, at vores tv-kampagner har spillet en stor rolle. Der er nogle afgørende beslutninger i Jobindex’ levetid, som jeg er rimelig stolt af. En af dem er ansættelsesstoppet i starten af 2001, som sandsynligvis reddede virksomheden fra at gå konkurs, og en anden er den tv-kampagne, vi laver i efteråret 2004,” fastslår Kaare Danielsen.

På det tidspunkt har alle ventet på opsvinget de sidste to år, men i løbet af efteråret 2004 bliver Kaare Danielsen overbevist om, at nu er det nu.

Gruppebillede 2005.

”Vi havde lavet nogle statistikker, der pegede på, at der var et opsving på vej på jobmarkedet, og det valgte vi at satse på, selvom det langtfra var alle økonomer, der var enige på det tidspunkt. Vi satsede et, for os på det tidspunkt, ret stort beløb på en tv-kampagne, og den var med til at flytte folks opfattelse af os,” mener Kaare Danielsen.

Kampagnen til to millioner kroner er den første, som Jobindex laver i eget navn efter årene med TV 2, og den rammer lige præcis samtidig med, at opsvinget starter.

Samtidig rekrutterer Jobindex en ny gruppe kernemedarbejdere i 2004/2005, nemlig Maria Vemborg, Victor Holm, Thomas Thorsen, Søren Nielsen, Tim Rana, Iben Nurup og Jesper Høybye i salgsafdelingen, Mette Holbæk Jensen, Dorthe Jensen og Christina Eriksen i administrationsafdelingen, Gunnar Sumberg i rekrutteringsafdelingen og Henrik Hald Nørgaard og Jeppe Ladefoged i udviklingsafdelingen.

”Det, at vi nu bliver regnet som en af de store, gør, at vi automatisk kommer med i alle overvejelser. Der er ikke nogen firmaer, der annoncerer job på internettet, uden vi er en af dem, de overvejer. Og på den måde får vi helt automatisk en del af markedet, som vi i gamle dage skulle ud at kæmpe for. Dengang skulle vi ringe til dem, nu ringer de til os,” konstaterer Kaare Danielsen.

Registrering af alle jobannoncer giver fordele

Grunden til, at Kaare Danielsen kan give et meget kvalificeret bud på, at opsvinget kommer, er naturligvis, at Jobindex driver en forretning, der giver adgang til helt unikke oplysninger om arbejdsmarkedet.

Derfor begyndte Jobindex i 2002 at registrere alle jobannoncer, og i 2004 indgår man et samarbejde med Danske Bank om at lave Dansk Jobindex, der er en indikator for antallet af jobannoncer i landet. Hvert kvartal leverer Jobindex de statistiske data, og Danske Bank laver en økonomisk analyse af dem. Og foreløbig ser det ud til, at Dansk Jobindex kan forudse udsving i ledigheden før andre prognoser og indikatorer.

”Jeg ser rekruttering og rådgivning omkring rekruttering som en vigtig tillægsydelse, fordi der er virksomheder, der har brug for hjælp til at finde den rigtige medarbejder. Det kan fx være, at de skal have lidt hjælp med at skrive jobannoncen, eller det kan være, at vi skal hjælpe med at foretage en målrettet søgning i CV-databasen.”

”Hvis en virksomhed afskediger en person, går der tre måneder til vedkommende dukker op i ledighedstallene, fordi man typisk har tre måneders opsigelse. Men vi opdager denne ændring med det samme, hvis vedkommende opretter sig i vores CV-database. Ligeså hvis et job bliver slået op. Så går der også typisk tre måneder, før en person får jobbet, og det registreres, at der er sket en ansættelse, mens vi med det samme kan registrere, at der er dukket et ledigt job op,” forklarer Kaare Danielsen.

Danske Bank og Jobindex er fx blandt de første, som advarer om flaskehalsproblemer i april 2015. Hvilket viser sig at komme til at holde stik.

”Det er et godt eksempel på, at man kan bruge internettet på en ny måde. Der er jo ikke nogen, der nogensinde før har haft overblik over jobannoncemarkedet eller jobmarkedet i det hele taget, som vi har. Altså fra dag til dag,” påpeger Kaare Danielsen.

Rådgivning og rekruttering

Et vigtigt fokusområde for Jobindex i årene 2004 og 2005 er rekrutteringsafdelingen, som Kaare Danielsen mener, vil blive en stadig mere integreret del af, hvordan Jobindex driver forretning i årene fremover.

”Jeg ser rekruttering og rådgivning omkring rekruttering som en vigtig tillægsydelse, fordi der er virksomheder, der har brug for hjælp til at finde den rigtige medarbejder. Det kan fx være, at de skal have lidt hjælp med at skrive jobannoncen, eller det kan være, at vi skal hjælpe med at foretage en målrettet søgning i CV-databasen,” siger Kaare Danielsen.

For Jobindex er udfordringen at udnytte de unikke muligheder, som positionen som mellemled giver for at hjælpe til at forbedre kommunikationen mellem virksomheder og kandidater, så chancen øges for, at egnede partnere rent faktisk finder frem til hinanden.

Kaare Danielsens yndlingscase er Oracle, der skulle bruge nogle danske sælgere, der skulle flytte til og arbejde i Irland. Sådan nogle havde virksomheden prøvet at finde via annoncer i aviserne, men uden held. Først udspurgte Jobindex virksomheden om, hvad det egentlig var, at den tilbød. Det viste sig blandt andet, at virksomheden betalte for flytning og betalte rejser hjem til Danmark med jævne mellemrum, men de oplysninger var der ikke blevet plads til i avisannoncen.

”Vi tilføjede også lidt ekstra baggrundsinformation om virksomheden, og derefter skrev vi ud til 200 mennesker i vores CV-database, som på forhånd havde angivet, at de var sælgere og var interesseret i at arbejde i udlandet. Og så væltede det ind med ansøgninger,” siger han.

”Sådan nogle ting kan vi, og det er også der, at jeg ser udviklingsmulighederne fremover. For vi har jo slet, slet ikke udnyttet alle de muligheder, der er på internettet. Vi har arvet en annoncetradition fra aviserne, og det er der ingen grund til,” påpeger han. Nogle virksomheder er begyndt at få øje på mulighederne og har lavet karrieresites, hvor man kan linke rundt til en masse oplysninger om virksomheden. Og ikke bare skriftlige oplysninger. Også videopræsentationer af virksomheden, medarbejdere, der fortæller deres historie eller en video med direktøren, som fortæller om virksomhedens værdier og visioner.

”Sådan noget kan man lave meget mere af. Der er jo ikke noget, der hedder millimeterpris på internettet. Jobannoncer kan godt være længere. Og hvorfor skal man bruge fem linjer på at beskrive virksomheden, når man kan tage et videokamera og vise den i stedet?” spørger Kaare Danielsen.

Sagnomspundne fester og rejser

I 2006 fejrer Jobindex de første 10 år som succesfuld virksomhed med en stor fest i den gamle Cirkusbygning. I det hele taget har det sociale altid været et vigtigt element i virksomhedens kultur. På et typisk år arrangerer Jobindex omkring 16 sociale arrangementer – herunder oktoberfest, krebsegilde, vinsmagninger, sommerfest, fastelavn, cocktailfester og meget mere. Blandt andet har ledere gennemført jobsamtaler med nye medarbejdere iført lederhosen, hvis samtalen faldt på samme dag som oktoberfesten. Og ligesom virksomheden er festerne vokset betydeligt i størrelse og omfang, som årene er gået.

I de første år var der også flere legendariske udlandsrejser, hvor hele firmaet tog afsted for at styrke sammenholdet i nye omgivelser. Traditionen begynder i 2001 med en tur til Oslo, og siden har der været flere ture – nogle i forbindelse med den årlige julefrokost – til blandt andet Prag, London, Barcelona, Paris og Milano.

”Traditionen med rejser slutter med en mindeværdig tur til Bornholm i 2011, hvor de fleste af medarbejderne blev slemt søsyge på færgen hjem. Det er også heromkring, at mange ansatte har fået børn og ikke længere vil være væk en hel weekend,” forklarer Kaare Danielsen.

2006-2008: Børsnotering og fortsat vækst

Jobindex slutter 2005 med omkring 35 medarbejdere. Succesen, væksten og udviklingsmulighederne synes at fortsætte, og der kommer flere nye medarbejdere til.

Der opstår derfor behov for en professionalisering og oprustning på ledelsesfronten, og i den forbindelse tilføjer Jobindex blandt andet vicedirektør Henrik Christensen til holdet.

Han er en af kun ganske få ledere, der er hentet ind udefra. Men på dette tidspunkt er der brug for en erfaren leder til at styre en virksomhed, der har svært ved at følge med sin egen succes. I denne periode vokser Jobindex med 40-60 procent om året, og vicedirektøren sørger for, at regler og procedurer bliver defineret, implementeret og/eller professionaliseret.

På et tidspunkt begynder der syv nye medarbejdere samme dag, og som firma får man derfor fokus på at forbedre processer, så der kan komme system i tingene. Jobindex får her sin første medarbejderhåndbog, og der etableres også et decideret introduktionsprogram, så alle får den nødvendige information, når de starter i jobbet.

Samtidig sker der en anden central udvikling internt i virksomheden, idet antallet af medarbejdere efterhånden har nået en sådan størrelse, at ikke alle længere kan have direkte kundekontakt. Fra 2006 til 2007 får Jobindex 10 medarbejdere, der ikke servicerer kunder, men servicerer andre medarbejdere. Det drejer sig blandt andet om salgssupportere og IT-supportere.

I det hele taget er medarbejderudvidelsen et centralt tema i disse år. Nogle af de nye i annonceafdelingen er blandt andre Donna Walbom- Dicay, Mia Brejnebøl og Janni Bosse. Og i 2007 starter Henrik Engstrøm som den første sælger til at tage sig af det offentlige marked – et område, der siden er blevet udvidet.

I 2007 ansætter Jobindex også Pia Hylle Kjeldgaard i rekrutteringsafdelingen og desuden Berit Egholm og Charlotte Hansen, der senere, sammen med Anne Sevel, Eve Sørensen og Lars Ole Kruse, skal komme til at udgøre teamlederne i rekrutteringsafdelingen. Til annonceafdelingen kommer Katrine Schnoor Larsen og Pernille Kombrink. Også salgsafdelingerne udvider med René Ciraklar og Thomas Hansen samt Martin Winther Nørlev, der senere bliver salgschef for Key Account Management-afdelingen. Derudover kom også Ulla Pedersen og Karin Hofman-Bang til for at udbygge økonomiafdelingen, og i 2008 bliver Michael Zehngraff første mand i administrationsafdelingen. Det er også på dette tidpunkt, at Atemad El-Berjiji udnævnes til salgschef.

Ikke længere et lille firma

Den kraftige vækst gør, at Jobindex ændrer sig en del som arbejdsplads. Og det er ikke alle, der er lige begejstrede for forandringerne. Nogle af de oprindelige medarbejdere valgte netop Jobindex på grund af, at det var et lille firma med den kultur og det sammenhold, der er små steder. Nogle enkelte søger derfor væk – typisk over i andre små virksomheder.

Som chef for det meste af forretningen er det Henrik Christensens ambition at skabe en fantastisk arbejdsplads for både gamle og nye medarbejdere. Af den grund kommer der blandt andet fokus på arbejdsglæde, og tiltagene må siges at have succes, da Jobindex i 2008 bliver kåret som en af Danmarks 50 bedste arbejdspladser.

Kaare Danielsen forklarer, at det også er i denne periode, at Jobindex opbygger en rigtig rekrutteringsafdeling.

”Haavard Klemetsen bliver chef for rekrutteringsafdelingen, og han er med til at udvide rekrutteringsafdelingen fra tre til 17 medarbejdere,” uddyber grundlæggeren.

Rekrutteringsafdelingen skal dog opleve nogle hårde nedgangstider, før den igen når op på – og overhaler – succesen fra 2008. Samtidig vokser også Jobindex’ internationale ambitioner, og ledelsen beslutter at kigge ud over Danmarks grænser.

”Vi etablerer Jobbsafari, der dækker vores internationale forretning. Før havde vi forskellige medarbejdere, der sad i Stockholm og styrede det derfra. Men vi tog området hjem og ansatte vores egne medarbejdere her til at udvikle især det skandinaviske marked,” fortæller Kaare Danielsen.

Jobbsafari opkøber undervejs det svenske Chefjobb med Rickard Linetti i spidsen samt Camilla Sandblom. Senere bliver Henrik Christensen igen manden, der skal bygge en organisation op, og han overtager ansvaret for Jobbsafari, der siden er vokset til en seriøs spiller på det svenske og norske marked.

Børsnotering overrasker konkurrenterne

Imens alt dette foregår, arbejder Kaare Danielsen i al hemmelighed på et projekt, der skal komme til at stå som en af de helt centrale begivenheder i Jobindex’ historie. Planen er, at Jobindex skal børsnoteres i 2007, og selvom det er en lang proces, som tager meget af Kaare Danielsens tid, lykkedes det at holde børsnoteringen hemmelig helt frem til offentliggørelsen.

Julefrokost i Paris 2007. På billedet: Pia Hylle Kjelgaard, Berit Egholm og Charlotte Hansen.

Da den kommer, ændrer den fundamentalt den måde pressen, kunderne og konkurrenterne ser Jobindex på, forklarer Kaare Danielsen.

”I mange år blev vi betragtet som en mindre spiller, men pludselig er Jobindex helt tydeligt en af de helt store med mange millioner i omsætning,” uddyber han.

Fredag den 29. juni 2007 bliver Jobindex optaget til handel på First North. Det er et kæmpe skridt for en virksomhed som Jobindex, der startede som en lille iværksættervirksomhed. Begivenheden er desuden med til at fastslå Jobindex’ status som Danmarks største jobmarked – både hvad angår antal opslåede job og antal brugere.

”Fredagen inden børsnoteringen holdt vi vores sommerfest i Odd Fellowpalæet, hvor ægtefællerne også var med, og det var der, de fik at vide, at vi skulle børsnoteres. Ugen efter annoncerede vi det så, og fredagen efter den 29. juni var hele firmaet inde på fondsbørsen og overvære, at handlen med selskabets aktier gik i gang,” fortæller Kaare Danielsen.

I 2007 har Jobindex en omsætning på omkring 100 millioner kroner om året, og virksomheden har på dette tidpunkt en anslået markedsværdi på 600 millioner kroner. Flere medier dækker børsnoteringen, og det er med til at cementere billedet af Jobindex som den førende jobportal. Virksomheden formår dermed at bruge begivenheden til at brande sig selv, og Kaare Danielsen behøver nu ikke længere høre om konkurrenter, der spekulerer i, hvornår eller hvordan de kan udkonkurrere eller opsluge hans firma.

”Vi vil godt være mere synlige. En børsnotering giver os mulighed for at vise omverdenen, hvor store vi er. Vi bliver ofte omtalt som et opkøbsemne, men er jo en af de største spillere på markedet,” siger han til TV 2 i forbindelse med offentliggørelsen i 2007.

Børsnotering d. 29. juni 2007. På billedet: Kaare Danielsen.

Det er også på dette tidspunkt, at flere af de andre spillere på jobannoncemarkedet kaster en stor del af deres tid og ressourcer ind på at bekrige hinanden under den såkaldte gratisaviskrig.

”De hev blandt andet penge ud af Jobzonen for at finansiere den, og vi i Jobindex stjal så annoncemarkedet fra dem, imens de kæmpede med andre ting,” forklarer Kaare Danielsen.

Jobindex er også med i aviskrigen, idet man etablerer et samarbejde med Nyhedsavisen, da den udkommer første gang i november 2006. Nyhedsavisens motto er ”Viljen, evnen og modet til at handle anderledes”, og det bliver til et sjovt og underholdende, men knap så udbytterigt samarbejde.

Tidlige tegn på krise

Men de gode tider lakker mod enden. Både for Jobindex, men også for samfundet og verdensøkonomien generelt. Da Jobindex’ medarbejdere kommer tilbage fra sommerferie i 2007, begynder det så småt at gå nedad med økonomien. Subprime-krisen er den første, som rammer. Det sker i efteråret 2007, men konsekvenserne af den begyndende finanskrise når ikke for alvor at ramme, før 2007 bliver til 2008. For selv frem mod slutningen af 2007 er det generelle billede, at det stadig vælter ind med jobannoncer. Derfor ekspanderer Jobindex stadig kraftigt, og virksomheden vokser fra 55 til 90 medarbejdere fra 2007 til 2008.

”Vi betalte faktisk folk for at arbejde over for at sætte de mange jobannoncer op. Og her før krisen slår helt igennem, mister Jobindex omkring 20 procent af medarbejderne om året på grund af, at der stadig er stor efterspørgsel på arbejdskraft,” forklarer Kaare Danielsen.

Så med en børsnotering, flere medarbejdere end nogensinde og en finanskrise under opsejling slutter et begivenhedsrigt år. De næste år skal vise sig at blive en noget anderledes og – ikke mindst – svær tid for Jobindex.

2008-2010: Finanskrise

Kaare Danielsen har gennem længere tid holdt øje med tegn på afmatning og allerede efter sommerferien 2007, begynder man at kunne se faldende kurser på aktiemarkedet.

”De fleste vil sige, at finanskrisen starter i 2008. Men jeg havde længe gået og spejdet efter krisetegn. For når det går op gennem længere tid, skal det jo gå ned på et tidpunkt. Og en højkonjunktur skal jo afløses af en nedgangsperiode,” siger han.

I starten af 2008 begynder de første at tale om, at dårligere tider er på vej. Jobindex er i en unik position til at forudse krisen, da markedet for jobannoncer er en kraftig indikator for, hvordan det går for virksomhederne.

”Man kunne se nedgangen i antallet af jobannoncer, vi producerede. Egentlig troede jeg, at man ville kunne se det i vores salgstal, men det viste sig, at HR-folk er nogle af de sidste, der får at vide, hvordan det går i de virksomheder, de er ansatte i. Og det er jo som oftest HR-folk, der køber jobannoncer hos os,” forklarer Kaare Danielsen.

Så selvom virksomhederne bliver ved med at købe jobannoncer i denne tid, bruger de dem ikke i samme tempo. Og på trods af at Jobindex’ salgstal ser fine ud i foråret 2008, står det klart, at de færre annoncer, der kommer online, også vil ramme salgstallene før eller siden.

”Vores problem var, at selvom vi kunne se, at antallet af jobannoncer faldt, så havde vi stadig svært ved at nå de jobannoncer, der kom ind. Folk arbejdede over for at få det hele til at gå op, og vi havde også stadig en stor personaleomsætning. Så selvom jeg godt vidste, at det ville begynde at gå nedad, var vi nødt til at blive ved at ansætte medarbejdere,” fortæller Kaare Danielsen.

Jobindex’ grundlægger regner på dette tidpunkt med, at jobmarkedet vil falde med en tredjedel over en 3-årig periode lige som under den sidste krise i 2001.

”Det var den nedtur, jeg forventede. Jeg tænkte, at worst-case scenario så laver vi bare et ansættelsesstop. Det vil betyde, at vi mister de 20 procent af medarbejderne, der selv går løbende, og så er problemet løst,” siger Kaare Danielsen.

Jobindex ansætter derfor stadig medarbejdere helt frem til sommeren 2008. Her kommer ansættelsesstoppet, da det bliver tydeligt, at det stadig kun går nedad. Der var dog et par stykker, som der allerede var skrevet aftaler med, og som derfor startede i august og september, nemlig Eve Sørensen, Louise Ørum Karlsen, Michael Jensen samt Tina Ohm Laursen, der bliver salgschef for det offentlige marked. Derudover var Amalie Louise Voss, Morten Gregersen, Troels Berthou Johansson, Mette Sønderkjær, Hanne Nielsen, Sara Christensen og Anders Melchiorsen startet i foråret.

”Vi følte egentlig, at vi var på forkant og havde spottet nedgangen, før den kom. For eksempel taler Anders Fogh Rasmussen ved Folketingets åbning i 2008 stadig om, at det største problem i Danmark er manglen på arbejdskraft. Og på det tidpunkt var finanskrisen allerede sat ind,” siger Kaare Danielsen.

Frit fald

Der, hvor man først kunne se krisetegn, var i virksomhedsobligationsmarkedet. Der skete også noget med subprime i USA – en låntype, de færreste havde hørt om på det tidspunkt, og som der ikke var mange, der regnede for et større problem. Men virksomhedsobligationerne blev dyrere, og så faldt aktiekurserne. Jobindex er dog forberedt og gør klar til en kontrolleret, stille og rolig nedgang.

Men så sker der det, som de fleste anser for at være startskuddet til den rigtige finanskrise. I september 2008 går Lehman Brothers konkurs, og det resulterer i, at aktiekurserne for alvor dykker i starten af oktober. Det får efterfølgende jobannoncemarkedet til fuldstændigt at bryde sammen omkring midt-oktober.

”Der sker simpelthen et mærkbart skift fra før til efter efterårsferien 2008. Vi snakker om et lodret dyk,” fortæller Kaare Danielsen.

I starten af november sender Jobindex’ direktør en graf til daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Den illustrerer, hvordan jobmarkedet er faldet markant i oktober måned. Ministeren ignorerer opråbet fra Jobindex, og selvom ledighedstallene for november viser en stigning, så taler han på dette tidspunkt stadig om mangel på arbejdskraft.

Samtidig mister bankerne penge, og det står nu klart, at krisen markerer et kraftigt dyk over hele linjen i stedet for det langsomme fald, som Kaare Danielsen havde forventet og planlagt efter. Og det, som det hurtige skifte virkelig får indvirkning på, er personaleomsætningen.

”Nu bliver folk i deres job. Vi var vant til at miste 20 procent om året, men nu er der ikke en eneste, der siger op,” siger Kaare Danielsen.

Og i stedet for at miste 30 procent af omsætningen fordelt over tre år, mister Jobindex nu 50 procent på blot et enkelt år. Der er derfor ingen vej udenom en fyringsrunde.

Farvel til 14 kolleger

Først tror Kaare Danielsen, at virksomheden kan klare sig med at afskedige nogle få medarbejdere, men det bliver mere og mere tydeligt, at krisen ikke er noget, der lige retter sig.

”Jeg ved i november, at vi må fyre. Men vi venter til starten af januar for at se, hvordan jobmarkedet udvikler sig, og vi vil også gerne sende folk på ferie med godt humør. Men januar er bare endnu værre end november og december,” forklarer han.

19. januar afskediger Jobindex så 14 medarbejdere. De fleste kommer fra rekrutterings- og salgsafdelingerne, og man lukker blandt andet afdelingen for nysalg, da ledelsen ikke forventer, at der vil være mange nye kunder at hente de næste år. Dog skæres der ikke i udviklings- og Key Account-afdelingerne, da disse er kernen i Jobindex’ forretning.

Det er første gang i Jobindex’ historie, at firmaet har en nedskæringsrunde, og Kaare Danielsen understreger, at virksomheden siden har fået ros fra flere medarbejdere for at gøre det på en god måde. Grunden til det er blandt andet, at Jobindex var lidt på forkant og afskedigede før mange andre.

”Fordi vi afskedigede før de store fyringrunder et par måneder senere hos andre, kom vores medarbejdere ud, før ledighedskøen blev lang. Og de fik, så vidt jeg ved, rent faktisk alle job igen inden for opsigelsesperioden. Så på en måde gjorde vi folk en tjeneste ved at fyre så hurtigt,” fortæller direktøren.

Jobindex sørger også på selve dagen for at samle de afskedigede medarbejdere på en café, så der kan etableres grupper, hvor man kan hjælpe hinanden med jobsøgning.

For de tilbageværende i virksomheden er tingene heller ikke sjove. På dette tidspunkt er det stort set umuligt at hive ordrer hjem, og der er en trykket stemning på Holger Danskes Vej 91. Og tingene bliver bare værre i løbet af foråret 2009. I marts og april ringer mange kunder og vil annullere de annoncer og produkter, de har købt i januar, fordi de kan se, de ikke får ordrer ind, og derfor ikke skal bruge deres jobannoncer.

Og krisen gør virkelig ondt. ”Da jobmarkedet var på toppen i marts 2008, havde vi 33.000 jobannoncer online, og i marts 2009 var vi nede på 13.000. Altså mere end en halvering på 12 måneder,” fortæller Kaare Danielsen.

Reklamer i krisetider

Alle de andre jobdatabaser mister også omsætning, og det giver trods alt nogle muligheder for Jobindex.

”Vi afskediger kun 20 procent af medarbejderne, selvom vi mistede halvdelen af omsætningen. Så vi havde meget tid til overs, og den brugte vi på at forbedre kvaliteten i annonceafdelingen og på at sende folk på kurser,” fortæller Kaare Danielsen.

Ligesom i 2001 og 2002 bruger Jobindex krisen til at ekspandere og vinde markedsandele, som kan vise sig at blive guld værd, når markedet vender. Og hvor mange andre skar helt ned under krisen, investerer virksomheden i blandt andet medarbejderne og reklame.

”De andre jobportaler skar 30-50 procent af deres medarbejdere, og de droppede også al deres markedsføring. Det gjorde vi ikke,” siger Kaare Danielsen.

Jobindex skærer deres tv-spots fra 30 til 20 sekunder og flytter dem fra TV 2 til de billigere satellitkanaler, som også er sultne efter at lave langsigtede handler til en rimelig pris. Virksomheden styrker sin position og sit brand ved at være den eneste jobportal, der reklamerer i tv i 2009.

Billede fra 'Drømmejob'-reklamespot.

De små sejre kan dog ikke ændre ved den ekstreme utryghed og usikkerhed, der præger perioden. Det skal dog vise sig, at Jobindex ramte rigtigt med størrelsen og timingen på nedskæringsrunden, og i slutningen af 2009 ansætter virksomheden igen – blandt andre sælgerne Lone Sørensen, Vishal Narain Mathur og Claus Frederiksen, der senere bliver salgschef i Small Business-afdelingen. Og i 2010 kommer Dennis Holmberg Petersen og Trine Nygaard Elleby til. Derudover udvider Jobbsafari med Tony Gintner.

”Vi udvider antallet af sælgere for at være klar til, når det begynder at gå godt igen,” forklarer Kaare Danielsen.

2010-2012: Konkurrenterne bliver hægtet af

I løbet af 2010 begynder Jobindex ikke bare at vækste igen, men det er også her, at virksomheden får distanceret sig fra de andre samt markeret og udbygget sin klare førsteplads.

”Da vi gik på børsen, var det uklart, om det var os eller Jobzonen, der var nummer 1 i Danmark. Men vi mistede så begge halvdelen af vores omsætning i 2009, og spørgsmålet var derfor, hvem der ville komme bedst tilbage fra det,” fortæller Kaare Danielsen.

I 2010 vokser Jobindex igen, mens Berlingske Tidende og de andre står stille. Årsagen til det er, at virksomheden sørgede for at holde dampen oppe i løbet af kriseåret 2009. Det viser sig at blive afgørende i konkurrencen med de andre, at Jobindex blev ved med at fokusere på markedsføring. Og mens de andre skar kraftigt i medarbejderstaben, havde Jobindex bibeholdt så mange medarbejdere som muligt.

”Så da der kommer lidt vækst i 2010, er vi simpelthen bedre til at drage fordel af den end de andre. Vi vokser i 2010, og jeg siger til mine medarbejdere, at det er nu, slaget bliver slået, om hvem der fremadrettet bliver nummer 1 på jobannoncemarkedet,” siger Kaare Danielsen.

I løbet af 2010 går det dog op for de andre jobdatabaser, hvad der er ved at ske. Så de formulerer alle tre en strategi om, at de skal være førende på jobmarkedet. De starter store kampagner for at erobre markedsandele, og blandt andet lancerer Ofir en ambitiøs tv-kampagne, der skal sikre deres sejr i kapløbet med de andre. Men på dette tidspunkt er priserne på tv-spots steget kraftig igen, så Kaare Danielsen kan med rette glæde sig over de billige spots, han fik forhandlet hjem året før.

Også Jobzonen vil spille med, og de ansætter en ny direktør, som erklærer, at portalen skal overhale Jobindex i løbet af tre år. Endelig havde også StepStone tilsvarende planer, men hvad de ikke er klar over er, at løbet allerede er kørt, og at Jobindex stak af og cementerede førstepladsen under krisen.

”Vi er også i en periode, hvor virksomhederne ikke bruger 3-4 jobdatabaser, når de skal slå en stilling op. De får masser af ansøgere på grund af den høje ledighed, så deres holdning er, at de kun behøver bruge én,” forklarer Kaare Danielsen.

Og da Jobindex har nået at markere sig som den største og mest synlige, vinder virksomheden meget på det.

Det er også i denne periode, at Jobindex overhaler Berlingske Tidendes omsætning fra jobannoncer på print. Jobindex er nu Danmarks største jobannoncevirksomhed, men førstepladsen er kun kommet i hus ved, at Berlingske Tidende har mistet 75 procent af deres printomsætning, mens Jobindex kun har mistet 50 procent.

Specialisterne gør deres indtog

Nu hvor det går lidt fremad igen, kan der igen komme fokus på de områder, der er blevet forsømt under krisen. I 2009 satte ledelsen i Jobindex spørgsmålstegn ved, om man overhovedet skulle have en rekrutteringsafdeling. Den når på et tidpunkt helt ned på blot en håndfuld medarbejdere, men nu vokser den igen.

Kundearrangement på Holckenhavn Slot i maj 2012.

I april 2010 ansætter Jobindex Thomas Dahlgaard som rekrutteringschef, og han får til opgave at opbygge rekrutteringsafdelingen igen. Da han overtager, er der syv personer tilknyttet, men på få år vokser afdelingen til mere end 20 fuldtidsansatte.

Ansættelsen af Thomas Dahlgaard markerer i øvrigt en af de få gange, Jobindex har hentet en leder ind udefra. Størstedelen af de øvrige chefer og teamledere er rekrutteret internt, og det har altid været en stor del af virksomhedens kultur at lade medarbejderne vokse og udvikle sig med firmaet.

I 2011 beslutter man også at ændre ledelsesstrukturen og danne en direktion for at styrke positionen som Danmarks største jobdatabase. Direktionen består på daværende tidspunkt af Kaare Danielsen, adm. direktør; vicedirektør Henrik Christensen, ansvarlig for Jobbsafari; Atemad El-Berjiji, salgsdirektør for Small & Medium; Henrik From, salgsdirektør for Enterprise & Public; Thomas Dahlgaard, rekrutteringsdirektør; Ulla Pedersen, økonomidirektør, og Anders Nielsen, IT-direktør.

I 2010 begynder også Louise Bjerre Jensen, som i 2013 bliver chef for New Business-afdelingen, og i 2011 ansætter man blandt andre Anne- Mette Vinter, der senere bliver teamleder for medieteamet. Desuden starter Lars Ole Kruse i 2012 som leder af IT-rekrutteringsteamet.

Derudover bliver Anne Sevel, der har været i Jobindex siden 2005, ansvarlig for at opbygge et team af tekstforfattere, der kan hjælpe kunderne med at skrive jobannoncer, og i 2010 bliver teamets første tekstforfatter Helene Bonne ansat. I 2015 er dette team vokset til ni tekstforfattere, og det er i denne periode fra 2010-2012, at flere funktioner og opgaver går fra at være delelementer af de ansattes hverdag til at blive fuldtidsopgaver, der løses af specialiserede teams.

”Det er i disse år, at rekrutteringsafdelingen for alvor vokser. Det er her, alle specialistteams bliver til. Vi går fra 6-7 allround medarbejdere til at have en række teams med specialistfokus,” forklarer Kaare Danielsen.

Jobindex erobrer markedsandele, men opsvinget lader vente på sig

Som nævnt anser Kaare Danielsen krisen som der, hvor Jobindex for alvor løb fra konkurrenterne.

”I 2010 da de andre gik til angreb og lavede kampagner, måtte de erkende, at de ikke kunne indhente eller overhale os,” fortæller han.

De mange penge, som nogle af de andre jobportaler har brugt på TV-spots og nye medarbejdere, giver ikke afkast, og i 2012 må Jobzonen afskedige folk igen. Samtidig bliver Søndagsavisen ramt af nedgang, der gør, at de bliver nødt til at skære ned på flere fronter. Kort sagt opgiver konkurrenterne deres angreb på Jobindex’ position.

Imens venter både Kaare Danielsen og resten af verden på opsvinget. Men det lader vente på sig.

”Der var faktisk et opsving under opsejling i 2011, men det blev skudt i sænk af uroen i Grækenland og Sydeuropa. Stort set hvert år håbede vi, at næste år ville blive vendepunktet, hvor opsvinget kom,” fortæller han.

På trods af de dårlige tider fortsætter Jobindex med at erobre markedsandele. I 2011 når virksomheden op på samme omsætning som 2008 – inden krisen satte ind – og væksten fortsætter. Det er en klar indikation på, at Jobindex er kommet flot igennem krisen – især set i lyset af, at konkurrenterne længe hænger fast i 2009-niveauet.

I et interview med Berlingske Business fra 2013 fortæller Kaare Danielsen, at der skal arbejdes hårdere for at nå den samme omsætning, som Jobindex havde før krisen: ”Krisen har gjort, at vi har været nødt til at blive bedre til at hive penge ud af hver enkelt annonce og har derfor udviklet en lang række tillægsydelser og satset mere på den del.”

2012-2014: Fra jobdatabase til koncern

Selvom Jobindex kommer stærkt igennem krisen, er det langt fra typisk for perioden. Adskillige firmaer og koncerner bløder økonomisk, og det giver Kaare Danielsen nogle unikke muligheder for at udvide forretningen.

”Tendensen var, at nu havde der været finanskrise i fem år, og de store koncerner ville derfor skære ind og fokusere på deres kerneforretninger,” siger han.

Det fører til lidt af et impulskøb, da Kaare Danielsen pludselig får en opringning fra direktøren i IT-magasinet Computerworld. Det amerikanske firma bag – International Data Group – vil skille sig af med magasinet i de underskudsgivende lande, Danmark og Norge. De vil ikke længere dække underskuddet i forretningen, og de giver direktøren for IDG Danmark (det danske Computerworld) en måned til at finde en køber.

Han ringer til alle de store mediekoncerner i Danmark, men de kan ikke træffe beslutningen så hurtigt. Så på et tidspunkt er der en, der foreslår, at han ringer til Kaare Danielsen. Jobindex’ grundlægger modtager opkaldet en torsdag og under 48 timer senere, har han takket ja til tilbuddet.

”Når amerikanere træffer en beslutning, så eksekverer de hurtigt. Direktøren i Computerworld fik kun en måned, og der ville ikke være flere penge til lønninger derefter,” forklarer Kaare Danielsen.

Efterfølgende går der nogle dage med forhandlinger, hvor detaljerne kommer på plads i kontrakten. Men processen er hurtig, og den 29. maj 2013 kan Kaare Danielsen fortælle medarbejderne om købet. Sammen med Computerworld – og under IDG Danmark-paraplyen – overtager Jobindex flere af de stærkeste brands indenfor IT-medier. Det drejer sig om medierne Computerworld, ComOn, PCworld og Channelworld samt jobplatformen Jobworld, kursusudbyderen IDG Kurser, konferencearrangøren IDG Event, community-sitet Eksperten.dk og telemarketingbureauet IDG Direct.

Nye forretningsmuligheder

Opkøbet markerer samtidig lidt af et skifte. Der er ikke noget nyt i, at jobannoncer finansierer journalistik, men det er nyt, at et jobsite køber et nyhedssite. På sin blog skriver Kaare Danielsen i forbindelse med overtagelsen: ”Det er vist første gang, at et nyhedsmedie, en jobdatabase og et rekrutteringsfirma supplerer hinanden på den måde. Målet er at skabe et fagligt netværk af IT-folk, der kombinerer nyheder, diskussioner og indhold leveret af brugerne, og samtidig giver brugerne indgang til en masse job- og karrieremuligheder.”

Medierne er generelt positive overfor nyheden. Og journalisten Dorte Toft, der er kendt for at afsløre IT-Factory og selv har arbejdet på Computerworld, skriver, at den nye medieverden overtager den gamle, Jon Lund skrev i Politiken, at halen logrer med hunden, mens bloggeren Søren Storm Hansen skriver, at det er en god dag for IT-mediet, fordi nørderne overtager.

“Det er vist første gang, at et nyhedsmedie, en jobdatabase og et rekrutteringsfirma supplerer hinanden på den måde.“

Det er dog ikke alt sammen positivt. I forbindelse med overtagelsen er det nødvendigt med en nedskæringsrunde i Computerworld. På samme dag, hvor 13 medarbejdere bliver afskediget, får IDG Danmarks ansatte også beskeden om, at de er solgt til Jobindex. Kaare Danielsen præsenterer sig selv i virksomheden, men det er selvsagt en rystet medarbejderstab, der lige skal fordøje nyheden. Flere kan dog godt se meningen med, at det er en hærdet IT-mand, der overtager forretningen.

Kort efter stopper direktøren Søren Queitsch i Computerworld, og Kaare Danielsen træder selv ind i rollen, indtil den nye er fundet. Samtidig falder salget i Computerworld yderligere, så budgetterne holder ikke.

”Vi taber en million om måneden i 2013, så vi laver yderligere besparelser. Vi var nødt til at ændre tilgang fra at have været en del af en stor, amerikansk koncern til nu at skulle være et iværksætterfirma. Og det lykkedes at få vendt skuden,” forklarer Kaare Danielsen.

En vigtig faktor i denne proces er den nye direktør, Brian Holmgaard. Han kommer til i 2014 og har stor andel i, at Computerworld igen er en sund forretning.

Afgørende er det også, at Computerworld får tildelt mediestøtte i 2014. Det medvirker i høj grad til, at økonomien hænger sammen, og magasinet kan fortsætte.

”Den dag var der champagne i glassene på Computerworld,” fortæller Kaare Danielsen.

Indslusning af en gammel konkurrent

Mens Kaare Danielsen koncentrerer sig om Computerworld, må resten af ledelsen og medarbejderne passe forretningen Jobindex uden ham. Og det går rigtig fint. Salget accelererer virkelig i denne periode, og det er her, Atemad El-Berjiji overtager ansvaret for det samlede salg i virksomheden, efter at Henrik From havde stået i spidsen for Key Account Management-afdelingen. Opsvinget ser også endelig ud til at komme, men den næste store begivenhed i Jobindex’ historie handler igen om et opkøb.

Endnu engang starter det med en opringning, og denne gang er det konkurrenten StepStone, der er i spil. Historien er lidt den samme som ved købet af Computerworld. StepStone er ejet af en stor, tysk mediekoncern ved navn Axel Springer, og de klarer sig fantastisk i en række store lande, men der er steder, hvor de har underskud – og dem vil de sælge fra – heriblandt Danmark. Som en del af handlen indgår også jobportalen it-jobbank, og Kaare Danielsen ser en unik mulighed for at styrke sin i forvejen stærke position på markedet.

”Vi var enige om, at det var en god ide at blive større og sætte os yderligere på markedet,” fortæller han.

I modsætning til forhandlingerne med amerikanerne om Computerworld, hvor det hele blev klaret på 14 dage, så tager processen med StepStone otte måneder. I løbet af 2013 tror mange af Jobindex’ medarbejdere, at grundlæggeren har travlt med Computerworld, men i virkeligheden tager købet af StepStone meget af Kaare Danielsens tid.

”Der er stor forskel på amerikansk handlekraft og tysk grundighed. Kontrakten med StepStone fylder to ringbind, hvor den amerikanske blot er på nogle få sider,” fortæller Kaare Danielsen.

Der er dog også større beløb involveret i købet af StepStone og itjobbank. Til sammenligning kostede Computerworld kun en dollar, idet køber samtidig overtog firmaets gæld.

På trods af de lange forhandlinger er det kun ganske få personer i Jobindex og hos StepStone, der kender til opkøbet. Derfor er overraskelsen også stor, da det bliver meldt ud den 3. marts 2014.

”Vi havde planlagt at fortælle det begge steder simultant samtidig med, at vi udsendte en pressemeddelelse, en fondsbørsmeddelelse og en artikel i Computerworld,” fortæller Kaare Danielsen.

Jobindex-konference d. 17. september 2013. På billedet: Lillian Gjerulf Kretz og Ulrik Wilbek.

Nyheden giver lidt usikkerhed blandt medarbejderne, idet de to firmaer har en lang historie som konkurrenter, og Jobindex’ direktør ved, at det vil tage tid at finde ud af, hvordan den nye situation og samarbejdet skal foregå.

”Vi startede med at invitere StepStones medarbejdere på besøg hos Jobindex, hvor vi sluttede af med et stort cocktailparty, som faktisk er en af de bedste fester, vi nogensinde har haft,” forklarer han.

Kaare Danielsens frygt er, hvordan kunder og medarbejdere vil reagere på købet. Men både virksomheder og ansatte tager det pænt, og der kommer hverken personale- eller kundeflugt efterfølgende.

2014-2016: 1 million brugere

Tiden efter opkøbene handler i høj grad om at finde sig til rette i den status som koncern.

Fokus for hele 2014 er at få ting til at fungere – det vil sige at få IT-systemer og andet implementeret på tværs af de enkelte virksomheder. Det medfører, at udviklingsafdelingen stort set bliver lagt ned, da de nu skal løfte opgaver i firmaer, som har gjort tingene på helt andre måder.

Samtidig er der også sælgere i de forskellige virksomheder, som lige skal lande og lære at navigere i den nye virkelighed.

”Vores målsætning er at finde ud af, hvordan vi strukturerer alle firmaerne i koncernen, så de samarbejder og ikke konkurrerer uhensigtsmæssigt om de samme kunder,” forklarer Kaare Danielsen.

I den forbindelse er der nogle kunder, som man beslutter at flytte mellem virksomhederne. Derudover indfører koncernen flere andre støttefunktioner på tværs – herunder en fælles økonomifunktion samt en fælles marketingfunktion med henholdsvis Ulla Pedersen og Berit Egholm i spidsen. Midt i denne proces stopper direktøren, Bettina Ravn i StepStone og it-jobbank, og Kaare Danielsen overtager derfor også denne rolle.

Over 200 medarbejdere fordelt i Storkøbenhavn

Mens Jobindex – nu som koncern – bevæger sig frem mod den sidste halvdel af 10’erne, ser det endelig ud til, at opsvinget slår igennem. Temaet for 2015 er derfor fortsat økonomisk vækst, og det bliver også året, hvor Jobindex (inkl. Computerworld og Jobbsafari) runder 1 million brugere og når en børsværdi på en milliard kroner.

Samlet set må man sige, at det er et imponerende resultat for et firma, der begyndte som en enmandsvirksomhed i 1996 med blot en enkelt million som startkapital. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at der ikke er skudt en masse penge i virksomheden undervejs.

I 2015 er der over 200 medarbejdere i Jobindex-koncernen, og den oprindelige del af Jobindex etablerer også en afdeling for studentermedhjælpere, hvor 40 studerende kan hjælpe de fastansatte med at løse de mange sager, der kommer ind.

Grundlovsdag i Zoologisk Have 2013.

Jobindex er Danmarks største jobdatabase

Efter 20 år i den forholdsvis unge internetbranche er Jobindex efterhånden en veteran, men Kaare Danielsen gør alt for, at iværksætterånden fra de tidlige dage holdes i live, mens virksomheden ser frem mod de næste 20.

Og hvem kunne have forestillet sig, da Kaare Danielsen i 1996 sad i nattetimerne i Los Angeles og rodede med det nye, fascinerende, dragende og endnu helt jomfruelige internet, at han ville skabe en hjemmeside, som to årtier senere havde præsenteret danskerne for millioner af nye jobtilbud? Jo, det kunne måske Kaare Danielsen selv, for han var udmærket klar over, at internettet var et fænomen, som ville ændre vores hverdag helt fundamentalt.

”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville lave et firma, og at der er nogle ganske få tidspunkter, når der sker et skift i teknologien, hvor det kan lade sig gøre at lave firmaer, der vokser sig rimelig store. Da jeg opdagede internettet, var jeg klar over, at det var sådan et tidspunkt, fortæller Kaare Danielsen.

I de 20 år, som er gået, siden Kaare Danielsen i februar 1996 lagde den allerførste udgave af Jobindex på nettet, er der sket utrolig meget. Men faktisk er det hele i høj grad gået, som han selv regnede med dengang. Han havde forudset, at der ville blive et gevaldigt hundeslagsmål om jobannoncemarkedet mellem de gamle aviser og en gruppe nye internetvirksomheder, og at antallet af udfordrere gradvist ville blive skåret ned.

Der er sket en masse i Jobindex, siden dengang Internet blev skrevet med stort I, og et 56K-modem var en fartdjævel af en internetforbindelse. Jobindex har i hovedparten af sin levetid været Danmarks største jobdatabase og fastholder tronen i dag. Men tallene er unægtelig vokset lidt, siden dengang i starten, hvor den magiske grænse var 100 brugere om dagen.

En ting, som formentlig – og forhåbentlig – ikke ændrer sig, er, at Jobindex altid har været et sted, hvor man kan mærke og se, at der sker noget. At her er en virksomhed, der bevæger sig.

Grundlovsdag 2015.

2016-18: En lang vækstperiode topper

Jobindex har i årene efter finanskrisen været på en opadgående vækstkurve. Ambitionerne er stadig høje, og på en række direktionsmøder i 2016 tager en ny strategi form. Et yderst ambitiøst mål for 2020.

2016 skydes i gang med et brag af en 20-års fødselsdagsfejring af Jobindex. Medarbejdere fra hele koncernen er trukket i det flotteste festtøj og er samlet til stor fest på Børsen. Samtidig går det stadig rigtig godt for Jobindex. ”Vi havde denne her idé om, at vi jo allerede havde 2/3 markedsandel, så hvis vi skulle vokse, skulle vi prøve noget andet,” mindes Kaare Danielsen.

Det udmønter sig i målet om, at Jobindex-koncernen i 2020 skulle omsætte for 500 millioner kroner – heraf 100 millioner i rekrutteringsomsætning. Planen var, at koncernens brands, Jobindex, Jobbsafari, StepStone, it-jobbank og Computerworld, skulle samarbejde, men drives som selvstændige forretningsområder uafhængigt af hinanden.

100 millioner kroner i rekrutteringsomsætning

Især målet om de 100 millioner kroner i rekrutteringsomsætning bider sig fast hos medarbejderne – og reaktionerne er alt fra ”det når vi aldrig” til ”hvornår kan vi komme i gang”. Og det går også godt for rekrutteringsprodukterne i de år, hvor området vækster med 40 % om året.

Der kommer flere medarbejdere til afdelingerne. Og da chef for IT-rekruttering Lars Ole Kruse stopper i 2017, overtager rekrutteringskonsulent Jacob Matyjasik ledelsen af IT-rekruttering, mens Pia Hylle Kjeldgaard er chef for Tech & Salg i Rekruttering, og Eve Kilgour Viuf har ledelsen af Match-teamet samt et team af rekrutteringskonsulenter, der primært løser sager inden for detail og økonomi.

Farvel til 2 Jobindex-koryfæer

Der bliver i 2016 og 2017 ansat en masse nye medarbejdere i Jobindex, men det er også en periode, hvor et par centrale personer, nemlig salgsdirektør Atemad El-Berjiji og udviklingsdirektør Anders Nielsen, siger farvel efter henholdsvis 15 og 18 år i Jobindex. Begge har altså været med næsten fra starten, og det er to helt centrale figurer, som forlader Jobindex.

Der bliver sat gang i rekrutteringen af en ny salgsdirektør, og i januar 2018 kan Jobindex byde velkommen til Troels Nielsen, der kommer fra en stilling som annoncechef hos Politiken. I udviklingsafdelingen overtager Klaus Madsen ledelsen. I salgsafdelingerne bliver Martin Winther Nørlev i denne periode chef for KAM Private-afdelingen og Mona Wachah for AM Private. Begge har været sælgere i disse afdelinger, og Jobindex fortsætter sin tradition med at rekruttere internt.

En ny virkelighed på Bryggen

StepStone og it-jobbank får selskab af Jobbsafari i deres lokaler på Bryggen, og 2020-målene for de tre brands er, at de hver især skal omsætte for 25 millioner kroner. it-jobbank har en stærk position på IT- og specialiststillinger. En position, som fastholdes i de år. Anderledes svært har StepStone, som ikke giver overskud, det. Jobbsafari formår at blive et af de mest besøgte jobsites i Sverige målt på brugere, men det kniber med at få omsætningen til at følge med. ”Det var en noget kompleks forretning, vi havde fået opbygget her, men vi forsøgte at holde det adskilt – også fysisk” siger Kaare Danielsen.

Med en koncern fordelt på tre matrikler var der fokus på, at medarbejderne skulle lære hinanden at kende på tværs af koncernen, og for at hjælpe det på vej blev de første fælles sommerfester og julefrokoster afholdt. En ny tradition var skabt.

Sommerfest i Operaen 2018.

Farvel til en gammel konkurrent

I denne periode slutter en anden epoke også, nemlig da Jobzonen lukker og slukker i 2017. Jobzonen var sammen med StepStone en af Jobindex’ største konkurrenter i 00’erne, så da Jobzonen lukker, er det den sidste store konkurrent, der er fejet af banen. Men nye gør snart deres indtog.

2018-2020: Flytning, forenkling og samarbejde

Der er stadig fart på væksten i Jobindex, og koncernen har nu 300 medarbejdere. Men en stagnering af de strategiske fokusområder, rekruttering og Jobbsafari, lurer forude, og en ny strategi tager form.

Forenkling af forretningen

Efter snart 10 år med vækst i Jobindex, og hvor der er blevet prøvet en masse ting af, er det ifølge Kaare Danielsen tid til at se på, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket.

”Hvis man som virksomhed aldrig udvikler nye produkter og initiativer, så går virksomheden i stå. Men hvis man omvendt ikke en gang imellem rydder op og fjerner gamle produkter og initiativer, så ender man med en stor, kompleks forretning,” fortæller Kaare Danielsen.

Og det var det, Jobindex-koncernen var ved at udvikle sig til. En kompleks forretning. Derfor begynder direktionen at fokusere på forenkling af organisationen og på at skabe et tættere samarbejde. Samtidig er væksten på rekruttering og i Jobsafari ved at stagnere.

”Vi prøver stadig ting af, men omsætningen følger ikke helt med – hverken i Jobbsafari eller på rekrutteringsprodukterne – og rekrutteringsprodukterne er slet ikke i nærheden af de 100 millioner kroner, som er målet. Samtidig er antallet af jobannoncer, som vi troede ville flade ud, blevet ved med at vokse, hvis vi ser det på lang sigt. Det gjorde, at vi kiggede på igen at satse på kerneforretningen.”

Samtidig annoncerer Google, at de vil gå ind på jobmarkedet, så pludselig er der altså nogle konkurrenter, der rører på sig. Det gør, at Kaare Danielsen sætter sig ned og starter med at skrive på en ny strategi. Jobmarkedet begynder også at tabe fart på grund af usikkerhed om Brexit og handelskrig mellem USA og Kina, og i forsommeren 2019 indføres der ansættelsesstop i Jobindex.

Nye konkurrenter lurer i horisonten

Efter de ”gamle” konkurrenter, de øvrige jobdatabaser, er fejet af banen, er det tunge spillere, der begynder at melde sig. Google lancerer som varslet Google for Jobs, LinkedIn bliver ved med at gå frem, og Indeed vinder frem i udlandet og begynder at være en spiller, Jobindex skal være opmærksom på. Det er aktører med langt større muskler end Jobindex, og selvom Google for Jobs og Indeed ikke er lanceret i Danmark, er de med i de nye konkurrenter, Jobindex skal begynde at kigge på.

Jobindex’ stærke kort er dog stadig, at der er mennesker bag teknologien, og det er blandt andet den specialistviden, som skal hjælpe virksomhederne med at finde de rigtige kandidater og holde både kunder og brugere hos Jobindex.

Jobglædefokus og ny feature: Evaluer din arbejdsplads

Jobindex lancerer i den forbindelse en ny, banebrydende (og ikke helt uproblematisk) feature, nemlig evalueringer. Med den kan medarbejdere og tidligere medarbejdere rate deres arbejdsplads – til gavn for de jobsøgende. Det skaber dog i starten lidt spørgsmål hos nogle af Jobindex’ kunder – men i dag er det en stor succes med evalueringer af over 5.000 virksomheder.

Derudover lanceres QuickApply, som gør det endnu nemmere for kandidaterne at søge job hos virksomhederne.

I det hele taget er dette en periode, hvor Jobindex går i vælten for at skabe mere jobglæde på de danske arbejdspladser – og ikke mindst hos Jobindex selv. Nye jobglæde-reklamespots og en stor jobglædekonference for Jobindex’ kunder i 2019 var blandt nogle af tiltagene for at skabe fokus på jobglæde rundt omkring i landet.

Nye ledere og nye afdelinger på Frederiksberg

I disse år får nogle af afdelingerne nye navne – fx bliver New Business til Vækst. Og efter Arn Kolding er trådt til som chef for Medieteamet, slår Medieteamet og Tekst & Kommunikation sig sammen til bureauet. Jobindex kan nu levere større employer branding-løsninger til kunderne. Især videoproduktioner for kunderne får kraftig fremgang. bureauet ledes nu af Arn Kolding og Anne Sevel, som har startet Tekst & Kommunikation. Anne Sevel stopper dog ved udgangen af 2020 efter 15 år i Jobindex.

Også en afdeling for forretningsudvikling bliver dannet i denne periode, som først hører under salgsafdelingerne, men siden bliver en del af udviklingsafdelingen. Chef for Forretningsudvikling bliver Peter Klein Sørensen. Sara Christensen, der tidligere har været chef for Business Support, er med til at starte Forretningsudvikling op, og i stedet bliver Irene Nilsth chef for Business Support. Desuden får Intern IT i denne periode ny chef, Kenneth Hartvig Dahl Larsen. Endvidere bliver Charlotte Hansen HR Business Partner først i Jobindex og senere for hele koncernen.

Der sker i det hele taget en masse på medarbejderfronten i disse år, og værd at nævne er også, at Dietlind Hansen starter en QA-funktion op, og Donna Walbom-Dicay bliver chef for Annonceafdelingen. KAM Private får ny salgschef, da Stephen Erik Becker tager over for Martin Winther Nørlev.

Hele koncernen samles stadig til de fælles og uforglemmelige fester. Især en sommerfest på Marienlyst Strandhotel med overnatning i det flotteste sommervejr i juni 2019 og julefrokost mellem hajerne på den Blå Planet står nok stærkt i medarbejdernes hukommelse.

Sommerfest på Hotel Marienlyst 2019.

Omorganiseringer på Bryggen

Mens det stadig buldrer fremad på Frederiksberg, er det en turbulent tid på Bryggen. Væksten i Jobbsafari stagnerer. ”Det er svært at drive forretning uden for ens hjemmebane. Det svenske marked var spredt mellem fem spillere, og alle havde svært ved at tjene penge,” fortæller Kaare Danielsen.

Derfor vælger Jobindex også til sidst at sælge Jobbsafari efter at have afsøgt alle muligheder for at fusionere eller samarbejde med andre svenske jobsites. Halvdelen af Jobbsafaris medarbejdere blev afskediget, og i forsommeren 2019 annonceres salget af Jobbsafari til Schibsted.

Også i StepStone bliver der lavet omstruktureringer. To sælgere rykkes til Jobindex, og salgsafdelingen bliver i efteråret 2019 slået sammen med Jobindex’ salgsafdeling. StepStone har dog stadig et internationalt ben i form af Jobindex International, som sælger jobannoncer fra The Network til danske kunder, og som har Kristina Helenius i spidsen. it-jobbank med Torben Tronborg i spidsen har et godt samarbejde med Computerworld og har stadig fremgang som nicheportal. ”Det var en hård periode for medarbejderne på Bryggen, som måtte sige farvel til flere gode kolleger,” siger Kaare Danielsen.

En stor flytning på vej

I takt med disse ændringer og i takt med at Økonomi-, Marketing- og IT-afdelingerne skulle servicere tre lokationer, var Kaare Danielsen i gang med at planlægge en større flytning, så alle brands – på nær Computerworld – kunne samles på én adresse.

”Der var dage, hvor jeg startede med morgenmad i Herlev, fik frokost på Frederiksberg og sluttede dagen af på Bryggen. Og det var lidt bøvlet,” griner Kaare Danielsen.

Så alt imens det daglige arbejde fylder hos medarbejderne, har Kaare Danielsen travlt med at realisere ønsket om en flytning.

”Det tog to år – et år med forhandlinger med udlejer og et år med byggemøder – før vi kunne begynde at rykke til Valby i efteråret 2020,” siger Kaare Danielsen.

Der er stor begejstring, da det endelig bliver en realitet, at Jobindex overtager bygningerne fra Søfartsstyrelsen i Valby. Alle medarbejdere bliver inddraget i indretningen af de smukke, gamle lokaler, som Henning Larsen står for indretningen af. Og efter en del bøvl med et ventilationssystem og en langsom byggesagsbehandling kan håndværkerne endelig gå i gang med at etablere Jobindex’ kommende domicil. I september 2020 kan de første flyttekasser rykkes til Valby, og Jobindex siger farvel til de (efterhånden) lidt slidte lokaler på Frederiksberg, der ellers har huset virksomheden de sidste 20 år.

2020-22: Coronaen kommer

Den 12. marts 2020 møder alle Jobindex-medarbejdere ind på kontoret – for hurtigt at vende snuden mod hjemmekontoret med skærme, tastaturer og headsets under armen. Alle er hjemsendt. Coronaen har lukket Danmark ned.

”Vi sendte alle hjem med en bøtte håndsprit og en toiletrulle under armen,” fortæller Kaare Danielsen.

Og herefter følger et begivenhedsrigt år for hele Jobindex-koncernen. Men faktisk har Kaare Danielsen spottet, hvor det bærer henad, så allerede i februar blev medarbejdere, som havde været ude at rejse, sat i karantæne, og alle fik besked på at teste deres hjemmearbejdsplads, så organisationen var klar, hvis alle skulle til at arbejde hjemmefra. Men fra 12. marts gik det lynhurtigt.

”Jeg plejer at sige, at finanskrisen var den hurtigste nedgang nogensinde med en halvering af jobannoncerne på et år. Men her blev antallet af jobannoncer altså halveret fra den ene dag til den anden,” husker Kaare Danielsen.

Hjemsendelser og fællesskab på Teams

Samtidig skulle alle medarbejdere finde ud af, hvordan de skulle arbejde hjemmefra og ikke mindst få kameraet slået til (og fra) på Teams på de rigtige tidspunkter. De fælles fredagsmorgenmøder for hele virksomheden blev afholdt på Teams, og nu var der også noget, der hed virtuel fredagsbar.

Det er en ny virkelighed for alle medarbejdere, men samtidig bliver jobannoncetallet ved med at falde, så i april, da de nye hjælpepakker træder i kraft, bliver 93 medarbejdere sendt hjem med lønkompensation. Der er altså afdelinger, hvor halvdelen er på arbejde fra hjemmekontoret, og den anden halvdel sidder derhjemme og må ikke være med til at løse opgaverne.

Det giver nogle udfordringer. For hvordan håndterer man usikkerheden hos de 93 medarbejdere, som er sendt hjem, og som frygter for deres job, samtidig med at man har et team, der stadig arbejder? Der bliver derfor lagt mange kræfter i at skabe en samhørighed i afdelingerne på tværs af de medarbejdere, som stadig arbejder, og de, som var hjemsendt.

”Vi skulle på få dage lære at arbejde sammen på en ny måde og finde ud af, hvordan vi socialt kunne få det til at fungere,” siger Kaare Danielsen.

Da hjælpepakkerne ophører i august, og jobmarkedet stadig ikke er tilbage på fuldt blus, afskediger Jobindex 23 medarbejdere.

”Det har været lidt af en rutsjetur for medarbejderne. De blev kaldt tilbage fra at være hjemme på lønkompensation til, at de pludselig skulle sige farvel til 23 kolleger. Og så stod vi oven i det midt i en flytning,” fortæller Kaare Danielsen.

Det var nogle hårde uger for en masse medarbejdere – både dem, der var blevet afskediget, og dem, der havde mistet deres kolleger.

De tunge erfaringer fra finanskrisen har dog hjulpet Kaare Danielsen, som gennem corona-krisen har følt sig på mere sikker grund og dermed også bedre forberedt.

”The Roaring Twenties?”

Nu står Jobindex i sidste fase af corona-krisen og med et jobmarked, der trods alle forventninger alligevel endte med at stige den sidste del af 2020 – og det er fortsat ind i 2021.

”Den dag, jobmarkedet vendte, var da Pfizer annoncerede deres vaccine. Med det samme oplevede vi en 10 % stigning i jobannoncer. Vi er altså gået ind i en ny fase, og vi ansatte 40 medarbejdere fra november og et halvt år frem for at kunne følge med,” forklarer Kaare Danielsen.

Samtidig arbejder de fleste medarbejdere stadig hjemmefra – med alt hvad det indebærer af Teams-møder og virtuelle fredagsbarer.

Alligevel skulle marts 2021 sætte rekord og blive den travleste måned i Jobindex’ historie, og annonceafdelingen satte næsten 12.000 profilannoncer op. Den hidtidige rekord var på knap 9.000 profilannoncer på en måned.

Nu fejrer Jobindex sølvbryllup, og efter 25 år er det stadig visionen at give kandidaterne det bedste overblik over jobmarkedet og hjælpe kunderne med at finde de rigtige kandidater. Men der er sket meget, og i en verden, hvor størstedelen af trafikken til Jobindex kommer fra mobiltelefoner, og de unge helst vil kunne søge et job med så få klik som muligt (og helst direkte fra telefonen), har præmisserne ændret sig. Samtidig er de store årgange på vej på pension, og manglen på specialister vil sandsynligvis vokse i takt med, at jobbene bliver mere og mere specialiserede.

Fremtiden for Danmarks største jobportal

Hvad byder fremtiden så på for Jobindex? Google for Jobs har netop lanceret et samarbejde med en række danske jobdatabaser, så hvordan skal Jobindex vinde kampen mod de globale spillere? Kaare Danielsen giver sit bud.

”De kommende år bliver rigtig spændende. Vi går ind i en ny vækstfase, hvor vi fokuserer på kerneforretningen, ansætter flere medarbejdere og øger vores markedsføring, og vi arbejder på at få IT-systemer, som overtager større dele af rekrutteringsprocessen,” forklarer Kaare Danielsen.

Jobindex gør sig altså klar til de store konkurrenter, og i særdeleshed Google. ”Vi har det, som ingen andre har. Vi har medarbejdere, som er specialister i rekruttering.” Og så har Jobindex en fordel med sine 25 års erfaring i rygsækken: ”Det er også en del af vores historie, at vi har udkonkurreret spillere, som var væsentligt større end os selv. Vi kender markedet,” fortæller Kaare Danielsen smilende.

Jobindex skal bygge infrastrukturen

Men hvad er det så specifikt, Jobindex vil satse på? En af tingene er at overtage så stor en del af ansøgningsprocessen som muligt ved at udvikle et system, der kan håndtere det. ”Vi skal bygge den infrastruktur, som jobmarkedet kører på,” forklarer Kaare Danielsen. Hvis vi kan sørge for, at kandidaterne ikke bare finder jobbet, men også søger jobbet ved hjælp af Jobindex, så bliver det meget sværere for Google og andre at komme ind på markedet.

Jobindex har allerede QuickApply, men ved at forbedre algoritmerne ved hjælp af machine learning kan Jobindex overtage en større del af processen. På den måde skal kandidaterne ikke bare finde jobbet på Jobindex, men også søge jobbet gennem Jobindex. ”Det vil ikke bare gøre os mere uundværlige. Det vil også give os en masse data, som vi både kan bruge til bedre at dokumentere, hvor meget værdi vi skaber for kunderne, og give os værdifuld viden om, hvem der søger hvilke stillinger, og hvem der bliver ansat,” fortæller Kaare Danielsen.

Gør det nemt for kandidaterne at søge et job

Det skal altså være nemmere for kandidaterne at søge det job, de finder på Jobindex – og særligt via mobiltelefonen. Det er både til gavn for de jobsøgende og for virksomhederne, der skal opleve, at der kommer flere kandidater via Jobindex.

Jobsøgningen skal være en tovejsproces, hvor kandidaterne kan starte med at vise interesse for et ledigt job eller en virksomhed ved at frigive deres personlige oplysninger (CV eller QuickApply-profil) til arbejdsgiveren. Samtidig skal arbejdsgiveren kunne se, hvilke kandidater der har vist interesse for jobbet eller virksomheden. Kandidaterne har en profil på Jobindex, der indeholder CV’et, men som også kan indeholde andre oplysninger som fx en video eller en personlighedstest.

Som Kaare Danielsen uddyber: ”Hvis vi kan blive ved med at være det site, der genererer flest ansøgere, så kan vi også fastholde kunderne. Vi kan udnytte, at vi har account managere og rekrutteringskonsulenter, der kan rådgive kunderne. For nogle af kunderne har brug for nogle gode råd eller måske at få skrevet en god jobannonce for at få fat på de rigtige kandidater.”

Kombination af menneskelig og kunstig intelligens

Et vigtigt våben i kampen bliver også at kunne kombinere menneskelig og kunstig intelligens. Og som Kaare Danielsen siger:

”Kandidaterne forventer hjælp til at finde de rigtige job, og kunderne til at finde den rigtige kandidat. Det er ligegyldigt, at vi har 20.000 jobannoncer, hvis brugerne ikke kan finde rundt i dem, og det nytter ikke, at vi har 500.000 brugere, hvis ingen søger jobbet. Vi skal binde kunder og kandidater sammen.”

Jobindex har i den forbindelse gennem Innovationsfonden fået et samarbejde med to forskere, der skal forske i, hvordan man kan bruge machine learning til at matche jobannoncer og kandidater. ”Vi har rigtig meget data. Bl.a. fra evalueringer af arbejdspladser og data fra personlighedstest, og al den data kan tages med i algoritmen, så vi fx kan tage hensyn til folks ønsker til virksomhedskulturen, så det bliver nemmere for rekrutteringskonsulenterne at lave det rigtige match, og så vi kan lave nogle bedre match, hvor folk bliver længere tid i virksomhederne.” Men kan kunstig intelligens så ikke bare overtage rekrutteringsprocessen? Det mener Kaare Danielsen bestemt ikke:

”Rekruttering handler om mennesker. Vi tror ikke på, at man kan tage mennesker ud af processen. Vores rekrutteringskonsulenter matcher allerede over 10.000 jobannoncer om året, hvor vi skriver ud til kandidater og opfordrer dem til at søge stillingen. Det virker, og det vil sandsynligvis virke endnu bedre, hvis vi har kunstig intelligens-algoritmer, der hjælper rekrutteringskonsulenterne med at finde nogle endnu bedre match.”

Jobindex skal altså bruge den styrke, de allerede har. Det vil sige det største udbud af ledige job og det største antal brugere. Det krydres med systemer, der kan binde virksomheder og kandidater endnu bedre sammen samt det, at der er rigtige mennesker bag. Det er de 300 medarbejdere hos Jobindex, som kan rådgive virksomhederne i rekrutteringsprocessen, og som kan lave endnu bedre indhold, der gør det nemt for kandidaterne at få overblik over jobmarkedet og ikke mindst søge.

”Vi har allerede en meget stærk position, og vi skal nu gøre det så svært for de udenlandske konkurrenter som muligt. Det gør vi ved at udnytte det, vi er gode til, og ved at ”tage med hænder”, som jeg plejer at sige. Det er vores marked, vores spil og vores regler. Så når de udenlandske konkurrenter møder op, fortæller vi dem, at banen i Danmark er halvt så stor, som den de plejer at spille på, og at vi spiller håndbold. Det handler om, at vi tør lave om på reglerne og udnytte, at vi har en masse dygtige medarbejdere, som kæmper for Jobindex,” afslutter Kaare Danielsen.