Er du egentlig glad for at gå på arbejde? Har du gode kolleger, og hænger arbejdstiderne nogenlunde sammen med resten af dit liv? Og hvad nu, hvis du pludselig stod uden job?
Det er nogle af de ting, der kan have stor betydning for, hvordan vi har det på arbejdet. Men for mange ansatte i detailhandlen fylder bekymringerne også.
En ny undersøgelse fra Jobindex viser nemlig, at 39 % af de ansatte i detailbranchen i nogen, høj eller meget høj grad er bekymrede for deres jobsikkerhed. Samtidig oplever hver ottende (13 %) lav eller meget lav trivsel på arbejdet.
Så selvom mange har det godt, er der også en del, der går rundt med bekymringer.
Ville du hurtigt kunne finde et nyt job?
Forestil dig, at du fik en opsigelse i morgen. Hvor sikker ville du så være på hurtigt at finde et nyt job?
Det spørgsmål kan måske være svært at svare på. Og du er langt fra alene, hvis du er i tvivl.
Undersøgelsen viser, at kun 45 % af de detailansatte i høj eller meget høj grad tror på, at de hurtigt kan finde et nyt job, hvis de bliver opsagt. Samtidig vurderer 16 %, at deres muligheder er små eller slet ikke til stede.
Det er tal, der bekymrer Per Christiansen, marketing- og kommunikationschef hos Jobindex.
”Vi taler meget om produktivitet og arbejdsudbud i Danmark, men vores tal viser, at rigtig mange detailansatte går rundt med en reel usikkerhed om deres job,” siger han.
Han peger samtidig på, at der ifølge undersøgelsen er en sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel og deres produktivitet.
Og det er måske værd at tænke over. For hvordan har man det egentlig på arbejdet, hvis man samtidig går og bekymrer sig om, hvorvidt man stadig har et job om et halvt år?
Hvad betyder mest for din trivsel?
Er det kollegerne, der går dig til at glæde dig til at møde ind? At du har en leder, du kan tale med? Eller at du kan nå at hente børn, dyrke din sport eller bare have lidt tid til dig selv, når arbejdsdagen er slut?
Når detailansatte bliver spurgt, hvad der betyder mest for deres mentale trivsel, er der især to ting, der skiller sig ud.
35 % peger på balancen mellem arbejde og fritid, mens 33 % fremhæver deres kolleger. Til sammenligning svarer 17 %, at lederen betyder mest, mens 12 % peger på lønnen.
Og hjemmearbejde? Det er der kun 2 %, der fremhæver. Det giver måske meget god mening i en branche, hvor de fleste skal møde fysisk ind på arbejde.
Men tilbage til dig. For hvad er det egentlig, der gør, at du har en god dag på jobbet? Og er der noget, du godt kunne tænke dig var anderledes?
Næsten to ud af tre er åbne for et nyt job
Måske har du det egentlig meget godt, hvor du er. Du kender dine kolleger, ved, hvad du skal lave, og har fundet dig til rette.
Men det udelukker jo ikke, at du indimellem tænker over, om der mon findes noget andet derude. Og den tanke er der tilsyneladende mange detailansatte, der kender.
Undersøgelsen viser nemlig, at 17 % aktivt søger nyt job, mens hele 47 % ikke søger lige nu, men gerne vil gøre om det rette tilbud.
Det er altså næsten to ud af tre, der enten er på udkig efter noget nyt eller er åbne for at skifte job.
Hvad der ligger bag den enkeltes interesse for et nyt job, fortæller tallene ikke. Men måske handler det for nogle om bedre arbejdstider, nye opgaver eller ønsket om en hverdag med mere overskud.
For andre kan det være nysgerrigheden efter at se, hvilke muligheder der findes.
Så hvorfor ikke tage et kig?
På Jobindex kan du se, hvilke stillinger der er ledige lige nu. Og hvem ved? Måske ligger der et job og venter, som passer lidt bedre til dig og den hverdag, du gerne vil have.
Det starter på Jobindex




