CV Jobsøgning

En mail tikkede ind – og så vendte job­søg­nin­gen

Michelle havde sit CV liggende på Jobindex. En dag tikkede en mail ind – og pludselig var rollerne byttet om.

”Jeg fik en mail, hvor der stod: Vi har set dit CV på Jobindex. Og jeg var sådan: Hvad er det her for noget?

Michelle griner lidt, når hun fortæller det. For den første reaktion var ærligt talt mistro. ”Med det samme var jeg sådan lidt: Er det her scam?” Ikke fordi hun ikke ville have et job – tværtimod. Hun havde søgt intenst i lang tid.

”Jeg har søgt meget aktivt. Det var både opfordret, uopfordret, LinkedIn, samtaler med netværk, webinarer og kurser.”

Hun blev fritstillet i foråret 2024, da marketingafdelingen, hvor hun arbejdede, blev nedlagt. Og selvom der også var gode ting i livet, var der stadig benspænd. ”Det var med blandede følelser, men jeg kunne også gå herhjemme, reflektere lidt og få det lagt bag mig.”

Og så var der hele det klassiske jobsøgningsloop: ”Du skal søge to job om ugen. Du skal gøre dit, du skal gøre dat.” Rutinen kørte. Indtil en dag i september, hvor en virksomhed skrev.

"Det var første gang, et firma rakte ud på den måde. Og det var faktisk forfriskende."

Når tonen er ærlig, sænker skuldrene sig

Virksomheden var Nettotrailer – en webshop med udstyr til trailere, campingvogne og hestetrailere. Michelle kendte den ikke. Så hun gjorde det, man gør: researchede.

”Jeg havde aldrig hørt om dem før, men fandt hurtigt ud af, at det var en ret stor webshop. Og de havde virkelig gode anmeldelser på Trustpilot.”

Det, der især ramte hende, var tonen i henvendelsen.

”Man bliver jo lidt kynisk, når man læser jobannoncer: ’spændende vækstrejse’ og ’højt til loftet’,” siger hun. ”Men de skrev bare: Vi har fået at vide, at vi skal have bedre tekster. Vi har mange planer om en ny webshop. Vi skal have bedre fat i kunderne. Og så: Vi så dit CV – og det er lige det, vi har brug for.”

Og så skete der noget vigtigt: skuldrene sænkede sig.

”Når de henvender sig på den måde, så er det jo ikke kun mig, der skal sælge mig selv,” siger hun. ”Det blev bare en helt ærlig samtale: Det her er dem, vi er. Det her har vi brug for.”

En jobsamtale uden ’show’

”Normalt sidder man og venter i en reception, og så kommer der en og henter en – og så starter showet,” siger hun. ” Men her kom jeg ind. Alle var helt nede på jorden. Ingen nykker.”

Hun husker især én detalje: ”Jeg hilste på de andre på kontoret, og de rejste sig og gav mig hånd. Og jeg tænkte: What? Hvad laver I? Men på den helt rigtige måde.”

Små løfter giver stor tryghed

Efter samtalen gik der nogle dage. Men det gjorde ikke processen utryg – tværtimod.

”Jeg fik en mail tilbage: ’Vi skal lige afslutte årsregnskab, så hører du fra os på mandag’. Og så ringede han: ’Vi har lidt travlt, du får svar i morgen.’”

Hun stopper lige og siger det, som mange kandidater kan nikke genkendende til:

"Bare det, at de giver besked. At de holder, hvad de lover. Det betyder virkelig meget."

Når mulighederne kommer uventet

I dag arbejder Michelle som tekstforfatter og kommunikationsspecialist hos Nettotrailer – og hun oplever dagligt, at de lever op til den ordentlighed, de viste fra start.

”Jeg kommer med et forslag, og så lytter de. Der er ikke noget, der er for dumt. Det er bare: Hvordan prøver vi det?”

Hvis hun skulle sige én ting til andre, der gerne vil holde mulighederne åbne, er hun helt klar:

”Sørg for, at dit CV på Jobindex er opdateret. Det skal være lige så opdateret som det, du har på LinkedIn,” siger hun. Og så kommer det, helt enkelt:

”Kom nu i gang med det der Jobindex.”

Er dit CV klar til at blive fundet?

Et opdateret CV kan gøre mere, end du tror. Når dit CV ligger klar på Jobindex, kan arbejdsgiverne finde dig. Upload eller opdatér dit CV, og giv jobbet chancen for at finde dig – præcis som det fandt Michelle.

Upload eller opdatér dit CV