Dansk Jobindex: Konjunkturanalyse

Dansk Jobindex, der udarbejdes i samarbejde mellem Børsen og Jobindex, måler antallet af jobannoncer i Danmark. Antallet af jobannoncer er en indikator for efterspørgslen af arbejdskraft.

Få mest ud af jobmarkedet lige nu

Webinar med direktør fra Jobindex, Kaare Danielsen og cheføkonom på Dagbladet Børsen, Steen Bocian.

21. juni 2021

Seneste udgave af Dansk Jobindex:

Juni 2025: Stabilt jobmarked trods handelskrig

Den amerikanske initiererede handelskrig har kastet en ny usikkerhed ind i dansk og international økonomi. Det er derfor blevet et centralt spørgsmål om, om festen på det danske arbejdsmarked ville kunne fortsætte – eller om virksomhederne ville begynde at holde igen. Vi har beskæftigelsestal frem til og med marts – som viser fortsat stigende beskæftigelse. Det fortæller os desværre ikke meget om handelskrigens effekter, da den først for alvor tog fart i april. Vi har tillige ledighedstal frem til maj, men da mange har en opsigelsesperiode, siger ledighedstallene heller ikke så meget om den helt aktuelle udvikling.

Antallet af nye jobannoncer lagt på nettet giver derfor en nyttig supplerende indsigt. Vi har tal for udviklingen i antallet af nye jobannoncer lagt på nettet frem til maj. Udviklingen i antallet af nye jobannoncer giver et indblik i virksomhedernes helt aktuelle rekrutteringsovervejelser – da et jobopslag jo ofte går forud for en ansættelse.

Dansk Jobindex, som netop måler antallet af nye jobopslag lagt på nettet, indikerer, at handelskrigen ikke på nuværende tidspunkt har fået danske virksomheder til i større omfang at ændre rekrutteringsplaner. I maj blev der slået 23.000 nye jobannoncer op på nettet. Det var et faldt på 300 jobannoncer sammenlignet med april, men da niveauet, trods faldet fra april til maj, fortsat er højere end i slutningen af sidste år og starten af året i år, er det svært at påstå, at der er tale om en ny tendens. Snarere tværtimod synes jobmarkedet rimeligt stabilt trods handelskrig perioder vil falde. Det nuværende niveau for Dansk Jobindex indikerer således ikke en nært forestående krise på arbejdsmarkedet, selvom tempoet er lavere end i 2022 og 2023.

Jobindex jobbarometer

Dansk Jobindex er baseret på Jobindex jobbarometer. Jobbarometeret viser udviklingen i antallet af jobannoncer indenfor forskellige jobkategorier, dvs. hvilke jobkategorier, der går tilbage, og hvilke, der går frem, og dermed har de bedste jobmuligheder.

Tilmeld dig til vores mailingliste

Tilmeld dig til vores mailingliste, så vil du fremover få tilsendt en mail hver gang vi udsender en ny rapport.

Dansk Jobindex

Dansk Jobindex har tre gange påvist vendinger på jobmarkedet før andre indikatorer:

Under Corona-krisen fulgte vi udviklingen uge for uge og sendte dagligt data til Nationalbanken, Finansministeriet, Erhvervsministeriet og den Nationale Operative Stab, der brugte vores tal til at følge udviklingen på jobmarkedet.

Se øvrige Dansk Jobindex udgivelser: