Vi ringer, når vi har brug for dig


Vi ringer, når vi har brug for dig

En stigende europæisk arbejdsstyrke er nødt til at tage usikre, løse job – i nogle lande i form af 0-timers kontrakter, andre steder som midlertidige ansættelser og lignende.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Siden finanskrisens start i 2008 er antallet af usikre og atypiske job vokset i hele Europa. Ifølge Fagbladet 3F er 42 procent af alle unge under 24 år og 15 procent af alle i EU i midlertidige job. 50 procent af alle ufaglærte arbejdere er på deltid, og antallet er steget i 10 år.

Ansu Marong, der bor i Finland og er midt i 30’erne, tæller med i statistikken. Han gør til daglig rent på et hospitalsbyggeri i Helsinki. I syv år har han arbejdet på en såkaldt 0-timers kontrakt, hvilket betyder, at han har fast arbejde men ikke har nogen garanti for, hvor mange timer han skal arbejde – eller hvor meget han får i løn. Da Fagbladet 3F taler med Ansu Marong er han lige kommet hjem fra byggepladsen, da en besked bipper ind på mobiltelefonen: ”Der er intet arbejde efter i dag…”

”Pis. Sidste gang jeg fik den besked, var der kun fire timer den næste måned. Det kan vi ikke leve af. Den ene dag siger de, at der er hårdt brug for os, og vi skal knokle som bæster. Den næste dag er vi affald,” siger Ansu Marong til Fagbladet 3F.

Han ringer ihærdigt til firmaet, for han ved, at chefen altid sørger for at have nok arbejdskraft. Men når Ansu Marong brokker sig over, at han ikke kan få at vide, hvornår der er arbejde, er beskeden klar: Se på kontrakten: Der står nul timer. Vi ringer, når vi har brug for dig.

LÆS OGSÅ: Rita uddannede sg under sin ledighed

Arbejdsmarkedet ændres

Ændringerne i arbejdsmarkedet finder også sted her i Danmark:

”Der er en generel tendens til fragmentering af det danske arbejdsmarked, der indebærer outsourcing af opgaver, en stigende brug af vikarer og vikarbureauer og eksempler på firmaer, der ”overenskomstshopper” internt i organisationen eller ud af landet, som vi senest har set det, da SAS flyttede en del af sin aktivitet ud af landet,” siger forsker, Bjarke Refslund til Politiken.

Han har været en del af et EU-finansieret forskningsprojekt om ”prekarisering” i Europa. Han understreger, at situationen i Danmark er anderledes end i resten af Europa. Modsat Danmark er det i Sydeuropa stadig svært at afskedige medarbejdere, og derfor er der mange arbejdsgivere, som ikke tør fastansætte, men i stedet gør brug af midlertidige stillinger.

Amerikansk udvikling på vej til Europa

Forfatteren Steven Hill mener, at den udvikling man ser i USA, hvor løsarbejdere knap kan leve af et eller to jobs – er på vej til Europa.

”Det er en del af den globale økonomi, en ny måde at reducere omkostningerne på, og det rammer forskellige steder på forskellige tidspunkter. Måske har det ikke ramt Danmark i samme omfang som andre steder, men i Tyskland arbejder fire procent nu som freelancere. Det er ikke et stort tal. Men det vokser. Og det, der følger med, er lav løn og lille sikkerhed i jobbet,” sagde Steven Hill sidste år til Berlingske.

Han mener, at det, der kendetegner den nye ”arbejder” er, at han eller hun hele tiden er tvunget til at være på udkig efter det næste job, den næste tidsbegrænsede ansættelse – den næste mulighed for at kunne forsørge sig selv og familien for en tid:

”Det er en helt ny måde at opfatte, hvad et job er. Dette er jo ikke rigtige job, som vi kender dem. Det er korttidsansættelser; du har et job i dag, men måske ingenting i morgen eller dagen efter. Og den tid, hvor du søger nye job, bliver du jo ikke betalt for. Man leder og leder og bliver mere og mere frustreret. Nogle arbejdere er af natur mere fremme i skoene, typer som iværksættere, hustlertyper. Og de ser ud til at klare sig bedre end andre på det nye jobmarked. De er meget selvsikre og trænede, mens dem, som er mere tilbageholdende, stille typer, som bare ønsker at udføre et stykke arbejde og er gode til det, bliver taberne, fordi det ikke falder dem naturligt hele tiden at skulle sælge sig selv,” siger Steven Hill til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Kæmpe lønforskel blandt kollegaer i fødevarebranchen

Publiceret 2017-09-01


Seneste artikler

Kæmpe lønforskel blandt kollegaer i fødevarebranchen
En slagteriarbejder og en mejeriansat tjener i gennemsnit lige på den anden side af 30.000 kroner om måneden, mens en butiksslagter kun tjener 23.180 kroner.
Indrykket 1. august på Industri og håndværk
Rita uddannede sig under sin ledighed
Det var som at få en spand iskoldt vand i hovedet, da Rita Roth Sørensen fik en fyreseddel fra sin arbejdsplads. Da hun var kommet sig, tog hun en uddannelse og blev faglært.
Indrykket 1. juli på Industri og håndværk
Flere kvinder på vej ind i byggebranchen
Antallet af kvinder i bygge- og anlægsbranchen er stigende. I 2016 fik 508 kvinder en praktikpladsaftale – det er 20 procent flere end forrige år.
Indrykket 1. juni på Industri og håndværk
Byggekoordinatorerne er kommet stærkt ud på arbejdsmarkedet
Første hold byggekoordinatorer kom ud på arbejdsmarkedet sidste år. Alle er i job i dag – halvdelen havde job, før de var færdiguddannede.
Indrykket 1. maj på Industri og håndværk
Sidste år blev der hver dag skabt 16 nye jobs i byggeriet
I 2016 blev der skabt 5.900 nye jobs i byggeriet – svarende til, at der hver dag hele året blev skabt 16 nye jobs.
Indrykket 1. april på Industri og håndværk
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.