Kæmpe lønforskel blandt kollegaer i fødevarebranchen



En slagteriarbejder og en mejeriansat tjener i gennemsnit lige på den anden side af 30.000 kroner om måneden, mens en butiksslagter kun tjener 23.180 kroner.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Der er ingen tvivl, når man kigger på tallene: Slagteriarbejderen er den, der i gennemsnit tjener mest om måneden. Gennemsnitslønnen er dannet med baggrund i den gennemsnitlige pensionsindbetaling, som medlemmer af fagforeningen NNF indbetaler til Industriens Pension og Pension Danmark. Den viser, at gennemsnitslønningerne er:

Slagteriarbejder: 30.900 kroner
Ansat i fødevareindustri: 27.155 kroner
Butiksslagter: 23.180 kroner
Mejeriansat: 30.745 kroner
Ansat i forædlingsindustrien: 27.873 kroner
Butiksbager: 22.642 kroner

Lønnen er i top for slagteriarbejderen, men der bliver også arbejdet igennem. De fem mand på kreaturslagteriet DC Beef i Aalborg, som knokler mest igennem, arbejder omkring 260 procent i gennemsnit eller 40 procent over snit-effekten hos alle kollegaer. Belastningen svarer ifølge NNF’s fagblad, Substans, til at de går 96,2 kilometer om dagen eller 481 kilometer om ugen – det er det samme som en gåtur fra Skagen til Kiel i Nordtyskland – hver uge.

En af dem, der tjener godt, er polske Zdzisslaw Sikorski – han kunne ikke tænke sig at lave noget andet, selv om arbejdet er hårdt:

”Det er rigtig hårdt fysisk arbejde. Det er det, men jeg har gjort det i 10 år. Jeg holder fast pause klokken 8, 10, 12 og 14 hver dag i i alt en time for at være frisk til arbejdet. I løbet af dagen skifter jeg t-shirt tre gange, fordi jeg sveder meget, selv om temperaturen jo er kold,” siger han til Substans.

Læs også: Se hvilken løn, der gør dig lykkelig

Slagteriarbejdere hårdt ramt

Tilbage i 2007 kunne man på Finans.dk læse, at slagteriarbejderne er den erhvervsgruppe i Danmark, der er hårdest ramt af længerevarende sygeforløb. Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderede, at slagteriarbejdernes høje sygefravær primært skyldes hårdt arbejde, højt tempo og ensidige bevægelser. Dengang sagde daværende HR-direktør på Danish Crown, Jan Winther, til Finans.dk:

”Vi vil ikke bare acceptere et højt sygefravær, og vi arbejder intensivt for at nedsætte det. Vi uddanner blandt andet vores ledere til at holde samtaler med medarbejderne for at hjælpe dem hurtigt tilbage i job.”

I april i år kunne Forskningscenter for Arbejdsmiljø konstatere, at når slagteriarbejdere med kroniske smerter styrketræner med kollegaerne, kommer de ikke kun i bedre fysisk form og får mindre ondt. De får også mere energi og et mere behageligt arbejdsmiljø.

”10 minutter tre gange om ugen i styrketræningsrummet med elastikker, hamre og andet udstyr. Det giver mere muskelstyrke og færre smerter hos slagteriarbejdere med kroniske smerter. Men nu viser nye analyser, at der er flere gevinster. Styrketræning sammen med kolleger på arbejdspladsen og i arbejdstiden giver nemlig også mere veloplagte og mindre udslidte medarbejdere og et mindre konfliktfyldt og mere opmuntrende og støttende socialt klima,” lyder det fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen er blevet gennemført af Forskningscenter for Arbejdsmiljø blandt 66 slagteriarbejdere med kroniske smerter og er en del af et større forskningsprogram om motion på arbejdspladsen, træning og smerter. Professor på Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars Andersen, har stået i spidsen for forskningsprogrammet og mener, at træningen smitter af på det sociale klima og arbejdsmiljø, både fordi slagteriarbejderne er sammen om at træne, men også fordi de oplever opbakning fra ledelsen til at træne i arbejdstiden:

”De oplever, at arbejdspladsen bekymrer sig om dem og gør noget for dem. Det smitter positivt af på det psykiske arbejdsmiljø,” siger Lars Andersen til Arbejdsmiljoforskning.dk – og tilføjer, at de færre smerter i sig selv også kan give mere overskud.

Publiceret 2017-08-01


Seneste artikler

frustreret mand
Derfor bliver du i et job, du hader
Vi mennesker er vanedyr … og pligtopfyldende og loyale og frygter uvished og, og, og. Undskyldninger og (bort)forklaringer for ikke at gå til venstre, når vi i lang tid har gået til højre, kender vi alle. Men fald ikke i fælden, når det gælder din trivsel på arbejdsmarkedet. Sig op, hvis tiden er inde.
Indrykket 1. oktober på Industri og håndværk
Overarbejde
Er det normalt med ”gratis” overarbejde i din branche?
Mere end hver tredje med overarbejde får ikke betaling eller afspadsering for det. Omfanget afhænger dog meget af branche.
Indrykket 1. september på Industri og håndværk
kvinde med cv
Sådan skriver du CV-profilteksten, der får dig til samtale
Ifølge Rekrutteringsanalysen 2017 læser 80 procent af arbejdsgiverne CV’et først og 83 procent læser profilteksten i CV’et. Så hvad skal du skrive for at blive læst og komme igennem nåleøjet? Kig med og få dos and dont’s til profilteksten.
Indrykket 1. august på Industri og håndværk
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Tal fra en ny undersøgelse viser, at du i snit har 1921 kroner at lønforhandle om. Det er mere end den gennemsnitlige, årlige lønstigning, når du først er ansat. Så det er ved jobskiftet, du har mulighed for det store lønspring.
Indrykket 1. juli på Industri og håndværk
kvinde til jobsamtale
Sådan fremstår du motiveret, velforberedt og nærværende til jobsamtalen
En undersøgelse viser, at de tre stærkeste indtryk du skal efterlade efter en jobsamtale er, at du er motiveret, velforberedt og nærværende. Se her, hvordan du gør netop det.
Indrykket 1. juni på Industri og håndværk
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.