KarriereØvrigt

Stor forskel på mænd og kvinders ud­dan­nel­ses­valg

Ifølge Danmarks Statistik er der stor forskel i mænd og kvinders uddannelse. Hold fokus på talent og ikke på et kønsstereotypt filter, mener en forsker.

I 2016 havde 36 procent af de 15-69-årige mænd ifølge Danmarks Statistik en erhvervsuddannelse som deres højst fuldførte uddannelse, mens det kun gjorde sig gældende for 29 procent af kvinderne. Blandt de mænd og kvinder med en erhvervsuddannelse, havde mange af mændene en uddannelse som for eksempel automekaniker og elektriker, og kvinderne en uddannelse som for eksempel social- og sundhedshjælper. 25 procent af mændene og 34 procent af kvinderne havde en videregående uddannelse, og særligt inden for de mellemlange videregående uddannelser, som for eksempel sygeplejerske- og pædagoguddannelsen, er der flere kvinder end mænd.

Det billede overrasker ikke Mette Lykke Nielsen, der er forsker i køn og uddannelse på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

”Vi har altid set et meget kønsopdelt uddannelsesvalg, hvor mænd typisk vælger at blive automekaniker og kvinderne social- og sundhedshjælper. Men der sker også en udvikling, hvor vi for eksempel ser, at et fag som malerfaget, hvor majoriteten tidligere var mænd, nu tiltrækker lige mange mænd og kvinder,” siger Mette Lykke Nielsen og tilføjer, at kvinderne siden 1960’erne har taget mere og længerevarende uddannelse.

Den relativt største stigning inden for de seneste 10 år, ser man inden for de lange videregående uddannelser, hvor andelen af kvinder siden 2006 er steget med 3,3 procentpoint – og for mænds vedkommende med 1,7 procentpoint.

Sociale klasser spiller også ind

Hun mener ikke kun, at den udvikling isoleret set kan bindes op på vores køn, men at den også hænger sammen med sociale klasser.

”Generelt er der sket en udvikling, hvor mange uddannelser har ændret sig fra at være eliteuddannelser til at være masseuddannelser. Her har velfærdsstaten haft en enorm betydning, ikke kun for kvinder, men også for mænd,” siger hun og tilføjer, at når mænd og kvinder i nogle tilfælde vælger meget kønsstereotypt, så hænger det ofte sammen med identitetsdannelse.

”Når de unge vælger uddannelse, er det ofte en lang og kringlet proces, hvor de skal orientere sig efter, hvad de forestiller sig er realistisk, og hvor de kan se sig selv. Vi hører ofte udsagn som: ”Jeg kan slet ikke se mig selv på en erhvervsskole, men jeg kan godt lide dyr, og derfor vil jeg gerne læse til dyrlæge.” Sådan nogle identitetsskabelsesprocesser hænger sammen med, hvad for et menneske man er, og hvilket liv man gerne vil have. Det hænger igen sammen med, hvilken familie man kommer fra, hvor man bor henne, om man læser bøger derhjemme – og om hvilken vejledning man får. Alt sammen faktorer, som er med til at skabe dig som menneske,” siger Mette Lykke Nielsen og fortsætter:

”En af de væsentligste faktorer i den proces, er dit køn, for det har afgørende betydning for, hvilke kulturelle ressourcer og kulturelle koder, man tager op som sine egne.”

Hvis man vil bryde med det, som mange normalt forbinder med maskuline og feminine job, så kræver det ifølge Mette Lykke Nielsen ofte både noget af den enkelte unge og af den unges omgivelser, der skal bakke op.

”Så er det lettere at vælge noget, der ikke forstås som ”naturligt” for en kvinde/mand. Det allervigtigste er efter min mening at fokusere på den enkelte. Får man ikke øje på den enkeltes talent eller kvaliteter på grund af kønsstereotype filtre, så er det et stort tab både for den enkelte og for samfundet, fordi man ikke får valgt det rigtige,” siger hun.

Du kan se alle tallene fra Danmarks Statistik her: www.dst.dk.

Læs også