Da Rikke Gundersen stod som nyuddannet journalist tilbage i efteråret 2011, søgte hun en masse jobs, kom til samtaler, men underskriften blev aldrig sat på en ansættelseskontrakt.
”Jeg blev træt af at skrive jobansøgninger og ville egentlig hellere gøre det, jeg var god til; nemlig at skrive artikler,” fortæller Rikke Gundersen, der ikke blev afskrækket af et møde for nyuddannede i Dansk Journalistforbund, hvor de frarådede nyuddannede at starte som freelancejournalister.
Det fik reelt Rikke Gundersen tændt endnu mere.
”Jeg havde aldrig rigtig hørt om det at være freelancer på studiet og havde ikke tænkt det som en mulighed. Jeg håber, at journaliststudierne og Dansk Journalistforbund vil fortælle mere om, hvad det egentlig handler om, da det efter min mening også kan være en god mulighed for nyuddannede,” siger hun og kommer med det, som hun synes er det absolut vigtigste råd, hvis man vil være freelancejournalist: Man skal beslutte sig for det.
”Det er vigtigt, at man træffer den beslutning, hvis man vil have succes. Det duer ikke, at man søger en masse jobs, samtidig med at man starter som freelancer. Omkring nytårsskiftet i 2011/2012 besluttede jeg mig for at være freelancer, og så droppede jeg helt ansøgningerne. Jeg gav mig selv tre måneder: Hvis det ikke kørte for mig efter de tre måneder, så ville jeg genoverveje, om jeg skulle være freelancer,” siger Rikke Gundersen, der i dag kan se, at det var en ret stram deadline at sætte for sig selv.
Men det virkede…
Deadlinen virkede. Efter to måneder kunne hun droppe dagpengene.
”Jeg har været heldig og dygtig, at det har kørt rigtig godt fra starten og har gjort det lige siden,” siger hun og tilføjer, at hun til at starte med hørte, at Politiken havde brug for freelancejournalister og derfor kontaktede dem og begyndte at skrive for dem.
Hun fandt også andre medier – særligt via mediedatabasen på siden www.danskemedier.dk – og hun mener, at man er nødt til at skrive for andre end dagbladene, hvis man vil have det til at løbe rundt økonomisk.
Kort efter hun havde truffet beslutningen om at ville leve af at være freelancejournalist, var hun på et freelancekursus i Dansk Journalistforbund, hvor freelancejournalist Signe Tonsberg fortalte om sine erfaringer:
”Hun var super inspirerende og fik mig til at tro helt vildt på, at det kunne lade sig gøre. Hun fortalte også, at man tit får det der spørgsmål om, hvordan det går med jobsøgningen, når man er freelancejournalist, og det er irriterende i længden. Hun mente derfor, at en god ting ville være at lave en hjemmeside, så man kan vise overfor andre, at man er freelancer – så det gjorde jeg, og jeg brugte den meget i starten til at vise kunderne, hvem jeg var,” siger Rikke Gundersen, der også lærte på kurset, at det er en rigtig god idé at skrive ned, hvor meget tid man bruger på hver enkelt opgave.
Det giver hende samtidig også mulighed for at gå tilbage og se, at hun rent faktisk har lavet noget, selv om hun føler, at hun har spildt en stor del af dagen på ”ingenting.”
Hun mener desuden, at det er vigtigt, at man finder ud af, hvad man er særligt god til som journalist.
”Hvis man kan kombinere det, man er god til og synes er sjovt, med et behov i markedet, er det perfekt. Jeg har altid interesseret mig for - og været dygtig til matematik og økonomi og har i journalistikken kunnet få glæde af det gennem datajournalistik. Historier, som bygger på tal, er samtidig noget, som redaktørerne typisk er glade for,” siger Rikke Gundersen.
Grundig research på kunderne
Til at starte med brugte hun meget tid på at kigge på magasiner og blade og forhøre sig hos dem om, hvorvidt de brugte freelancere. Hun gik på biblioteket og kiggede på nettet for at sætte sig ind i deres målgrupper, og hvad de skrev om – og så gik hun i gang med at finde idéer til dem.
”Efterfølgende sendte jeg synopser, og på den måde kom jeg i gang med de første kunder. Jeg har også været på konferencer i journalistsammenhæng, hvor jeg har talt med andre journalister, som har fortalt, hvor man bruger freelancejournalister. Det er vigtigt at have et netværk i den forbindelse,” siger hun.
Efter halvandet år gjorde Rikke Gundersen status på sin freelancetilværelse, som hun i høj grad værdsætter, fordi hun godt kan lide at være en ”fri fugl” – og at hun selv kan bestemme, hvad hun vil lave. Samtidig savnede hun også noget kollegialt. Hun fandt et kontorfællesskab i København, hvor der dog kun sad en enkelt anden journalist, og det sporede hende med tiden ind på, at hun gerne ville have nogle flere journalistiske kollegaer, og derfor begyndte hun sidste år at kigge efter muligheder, der tilbød det.
I et år har hun derfor arbejdet to-tre dage om ugen i en fast stilling på lokalaviserne – der er ejet af Søndagsavisen - i København og på Frederiksberg, og det betyder, at hun nu kombinerer det bedste af to verdener for hende: Tilværelsen som fri fugl og som fastansat med journalistiske kollegaer og sparring.
Sådan får du ifølge Rikke Gundersen succes som freelancejournalist:
- Find ud af, hvad du er særlig god til som journalist i forhold til resten af markedet. Hvis man kan kombinere det, man er god til og synes er sjovt, med et behov i markedet – er det perfekt.
- Udnyt dit netværk for at finde ud af, hvor man bruger freelancejournalister.
- Hav faste mødetider og selvdisciplin. Du kan ikke bare gå på café og regne med, at pengene kommer ind af sig selv. Log din tid, så du ved, hvor meget tid du bruger på hver opgave.
- Tag den pris, som Journalistforbundet anbefaler. Den får dig samtidig til at føle, at dit produkt har en værdig pris.
- Aftal aldrig en pris over telefonen. Jeg siger altid, at jeg lige skal tænke over det, og så giver jeg dem et bud pr. mail, så jeg kan tænke det ordenligt igennem og ikke får sagt en for lav pris.
- Lad dig ikke slå ud af afslag. Tro på dig selv! Du kan sælge idéen til andre.
