JobsøgningKarriereOpsigelse

Ryk telt­pæ­le­ne op

At insistere på udelukkende at søge én slags job og samtidig blive boende i den samme by, kan meget vel være opskriften på en lang ledighedsperiode. Derfor lyder der her i starten af et nyt år opfordringer – fra såvel monark som karrierekonsulent – til at finde nye veje.
Thorleif Rytz Gotved

”Måske skulle man flytte til en anden by eller en anden landsdel, hvis mulighederne for uddannelse eller arbejde er bedre der.”

Sådan lød en del af opfordringen til landets arbejdsløse om at finde nye veje, da Dronning Margrethe nytårsaften holdt sin nytårstale. Og vores dronning har fat i noget. Det mener karrierekonsulent i Dansk Magisterforening Thorleif Rytz Gotved:

”At prøve sine muligheder af et nyt sted, er helt klart noget, jeg synes, man skal overveje, hvis det er muligt. Det er mit indtryk, at mange efterhånden kun tror, at der er jobmuligheder i universitetsbyerne; men det er muligt at få job i det, som nogle kalder udkantsdanmark, og fidusen er, at der ofte er relativt færre ansøgere pr. akademisk job end i de større byer,” siger Thorleif Rytz Gotved, og tilføjer: ”Når vores medlemmer opdager mulighederne, så oplever jeg generelt, at de har lyst til at forfølge dem.”

Next stop Thy eller Berlin
Både i forhold til at finde drømmejobbet og bo i drømmebyen kan det være en god idé at tænke i nye baner. I tråd med dronningens opfordring, har cand.mag. i musikvidenskab, Dorthe Klarskov Jørgensen, bosat sig i Berlin, hvor hun prøver at få job inden for kunst og kultur – og sideløbende blogger om sine erfaringer.

Hun skriver på sin blog jobjagtiberlin.wordpress.com, at hun er taget til kunst- og kulturmetropolen i jagten på job, for at udvide netværk og styrke sit CV. Hun uddyber i et indlæg, at hun ikke opfatter det som en skandale, hvis turen ikke giver pote i form af et relevant job, så længe den er med til at inspirere, give brugbare kontakter og pynte på CV’et.

Netop eksemplet med Dorthe Klarskov Jørgensen er Thorleif Rytz Gotved begejstret for. For Dorthes måde at gribe jobsøgningen an på – som en rejse, hvor også den personlige og sproglige udvikling er i fokus – kan måske inspirere til en ny måde at anskue en ledighedsperiode på.

Et andet indspark i forhold til akademikeres mobilitet har Akademikernes Centralorganisation (AC) prøvet at give i forbindelse med deres akademikerkampagne, der udover at beskæftige sig med mobilitet også havde på dagsordenen at få private virksomheder til at ansætte akademikere.

AC fyldte sidste år busser med akademikere og tog dem med til udvalgte byer rundt omkring i landet. I byer som Tønder, Lemvig, Vesthimmerland og Thy skabte job-bussen kontakt mellem akademikere og lokale virksomheder og institutioner.

Ikke-drømmejobbet tæller også
Udover villigheden til at prøve kræfter med en ny by eller måske et nyt land, kan man hjælpe sig selv ud af arbejdsløsheden ved at være åben over for jobmuligheder, selvom de ikke matcher ens egne forestillinger om stilling eller arbejdsopgaver.

Det første års joberfaring er vigtig, og derfor kan ikke-drømmejobbet bruges til at pynte på CV’et, så man kan komme videre efterfølgende. Samtidig kan det være godt for motivationen og identiteten at være beskæftiget:

”Hvis man ikke kan få de jobs, man går efter, kan det være en god idé at sige ja, hvis man får noget andet tilbudt. At have et job er forbundet med energi og motivation og ikke mindst identitet,” siger Thorleif Rytz Gotved og tilføjer, at mange jobsøgende er klar til at tage chancen, hvis den byder sig:

”Det er klart mit indtryk at de fleste jobsøgende – og især nyuddannede – ikke er kræsne. De ved bedre end de fleste, at det er krisetid, og derfor har de ikke de samme krav og forventninger, som de havde for tre-fire år siden. Derfor siger de ikke nej pr. automatik, selvom de tilbydes et job, som umiddelbart ligger langt fra det, de havde forestillet sig.”