"Det spiller ingen rolle. Det er ligegyldigt, hvor du er fra, alle er først og fremmest postarbejdere. Det er kun, når jeg læser aviser, jeg kan se, der er forskel. Når jeg er her, ser jeg ingen forskelle," siger 31-årige Levent Karaman til Fagbladet 3F.
Han er født i Danmark af tyrkiske forældre, og han er ikke den eneste med etniske rødder i Københavns Postcenter, for her har medarbejderne rødder i omkring 35 forskellige lande. Når der er så mange kulturer samlet på et sted, er der brug for klare holdninger til integration, mener Morten Søndergaard, der er fælles tillidsvalgt for 3F'erne i postcentret.
"Alle folk her i huset er lige uanset hvad. Det gør jeg altid klart for nyansatte. Kan man ikke finde ud af det, så er det ud," siger han til Fagbladet 3F.
Arbejdsmarkedet er en vej til integration
I 2013 udgav Rockwool Fonden en rapport, hvor en af konklusionerne lød:
"Der er principielt to veje til integration, nemlig gennem tilknytning til arbejdsmarkedet og gennem de nære omgivelser - familie og venner. Den første vej går gennem beskæftigelse, selvforsørgelse og uddannelse, mens den anden vej går gennem mødet med danskerne, som igen kan hænge sammen med integrationen på arbejdsmarkedet, hvad enten sammenhængen går fra arbejdsmarked til familie og venner eller fra familie og venner til arbejdsmarked," lyder det i rapporten "Integration blandt ikke-vestlige indvandrere".
Ved indgangen til 2011 var andelen af beskæftigede betydeligt lavere blandt indvandrere end danskere mellem 25 og 54 år. Mens 81 procent af de danske kvinder og 83 procent af mændene var beskæftigede, så gjaldt det 50 procent af de ikke-vestlige kvinder og 59 procent af de ikke-vestlige mænd.
"For kun halvdelen af indvandrerne er jobbet således en del af dagligdagen og dermed en mulig integrationssfære, når vi altså opgør det på et givet tidspunkt, og ikke ser på, hvor mange der har beskæftigelse i en kortere eller længere periode i løbet af hele året," lyder det i rapporten, hvor det også fremgår, at indvandrere både har de dårligst betalte job og de skæveste arbejdstider.
Der er betydelige forskelle i indvandreres og danskeres husstandsindkomster, idet den månedlige disponible husstandsindkomst i indvandrerfamilier beløber sig til 22.000 kroner mod 40.000 kroner i danske familier.
Restauranter ville lukke uden indvandrere
Et af de steder, der har god gavn af udenlandske statsborgere er restaurationsbranchen, som vi her på Jobindex beskrev sidste år i artiklen uden udenlandske medarbejdere ville mange restauranter lukke.
Her fremgår det, at hver femte medarbejder på restauranterne i Danmark er udenlandsk statsborger, og at det er så stor en andel, at mange af restauranterne ville lukke, hvis den udenlandske arbejdskraft ikke var der.
"Havde vi ikke mulighed for at trække på udenlandsk arbejdskraft, eller begrænsede man den, ville vi få store problemer. Vi ville i høj grad mangle arbejdskraft, og vi ville være nødt til at lukke mange aktiviteter ned eller forringe vores produkt," siger Jens Zimmer Christensen til EPN.dk.
Han er hoteldirektør og formand for brancheforeningen Horesta, der repræsenterer danske hoteller og restauranter. Han mener, at det er svært at tiltrække danskere til nogle af hotelbranchens stillinger - og at det altid har været sådan, fordi det ikke er prestigejobs og på grund af de skæve arbejdstider.
