Netværksforening hjælper unge i job


Netværksforening hjælper unge i job

Byg til Vækst har succes med at sende unge, der står uden for arbejdsmarkedet, i arbejde hos en lokal bygge- eller anlægsvirksomhed.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Tilbage i 2014 stiftede 10 fynske borgmestre Byg til Vækst, der består af arbejdstagere og arbejdsgivere inden for bygge- og anlægsbranchen på Fyn – og desuden de fynske jobcentre og uddannelsessteder, der beskæftiger sig med den branche.

Allerede nu har netværksforeningen succes med at sende unge uden for arbejdsmarkedet i arbejde hos en lokal bygge- eller anlægsvirksomhed: Næsten halvdelen af de unge ender med et job eller en uddannelse, fremgår det af en kort artikel på Dansk Byggeris hjemmeside. Byg til Vækst har hjulpet med at skaffe mandskab og lærlinge til store byggeprojekter på Fyn – og med at hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet ind i en virksomhed og på rette spor – så de kan fortsætte i et job eller starte på en uddannelse.

Indtil videre har 161 – primært unge – været i et forløb, hvor de 85 af dem er kommet i et fast job eller er startet på en uddannelse.

”Mange af kandidaterne er typisk unge uden nogen tilknytning til arbejdsmarkedet eller mennesker, som har haft en del at slås med og derfor har haft svært ved at finde fodfæste på en arbejdsplads. De får en ny chance for at få foden indenfor, og når vi følger med fra sidelinjen og hjælper sammen med jobcentret og erhvervsskolen med at løse de udfordringer, der opstår i starten, så har vi en ret stor del, som har haft held med at komme i job under uddannelse,” siger sekretariatschef hos Byg til Vækst, Peter Rahbæk Juel, til Danskbyggeri.dk

Læs også: Sådan overbeviser du mester om at vælge dig

Byg dem op

Sidste år udgav Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet rapporten ”Byg dem op – Byfornyelse med lokal jobskabelse i udsatte boligområder.” Rapporten peger på, at der foregår massive investeringer i udsatte områder, men at jobbene, der bliver skabt i forbindelse med renoverings- og byggeprojekter sjældent bliver brugt til at løse lokale beskæftigelsesproblemer. Rapporten præsenterer en model for, hvordan jobskabelse i udsatte boligområder kan gribes an – du kan se rapporten og modellen via dette link: Byg dem op

Her er Byg til Vækst nævnt som et initiativ, der netop får unge i arbejde. Korsløkkeparken beskrives som ét af de første byggeprojekter, som Byg til Vækst har fokuseret på.

”Det giver god mening. Det almene boligbyggeri, der skal renoveres for 1,2 milliarder kroner, har nemlig tre gange så mange unge i alderen 18-24 år på kontanthjælp sammenlignet med det øvrige Odense. For beboeren Abdi Awil Ali på 23 år har Byg til Vækst været den afgørende forskel mellem arbejdsløshed og læreplads. Efter flere hundrede forgæves ansøgninger og to forliste uddannelsesforsøg lykkedes det endelig Abdi at finde en læreplads i murerfirmaet Michael Rasmussen A/S,” fremgår det af rapporten.

Motiverer andre ledige

Sidste år talte Politiken med Abdi Awil Ali, der kommer fra Somalia, hvor han fortalte, at han har motiveret andre arbejdsløse, som ellers havde mistet modet.

”Mange er kommet hen til mig og spurgt, om der var mulighed for at få arbejde her. Jeg siger altid, at de skal prøve. Jeg synes, at det er vigtigt, at de tager chancen – også selv om det i første omgang kun er kort tid i praktik. Firmaerne skal have lov til at se én an,” siger han til Politiken, hvor han giver følgende råd til unge rodløse, som gerne vil have et job på byggepladsen:

”Det er meget vigtigt at møde til tiden. Det kigger alle efter på pladsen. Hvis du ikke kan møde op, kan du heller ikke udføre dine opgaver. Og vær glad på arbejde. Så skal det nok gå.”

Publiceret 2017-02-01


Seneste artikler

frustreret mand
Derfor bliver du i et job, du hader
Vi mennesker er vanedyr … og pligtopfyldende og loyale og frygter uvished og, og, og. Undskyldninger og (bort)forklaringer for ikke at gå til venstre, når vi i lang tid har gået til højre, kender vi alle. Men fald ikke i fælden, når det gælder din trivsel på arbejdsmarkedet. Sig op, hvis tiden er inde.
Indrykket 1. oktober på Industri og håndværk
Overarbejde
Er det normalt med ”gratis” overarbejde i din branche?
Mere end hver tredje med overarbejde får ikke betaling eller afspadsering for det. Omfanget afhænger dog meget af branche.
Indrykket 1. september på Industri og håndværk
kvinde med cv
Sådan skriver du CV-profilteksten, der får dig til samtale
Ifølge Rekrutteringsanalysen 2017 læser 80 procent af arbejdsgiverne CV’et først og 83 procent læser profilteksten i CV’et. Så hvad skal du skrive for at blive læst og komme igennem nåleøjet? Kig med og få dos and dont’s til profilteksten.
Indrykket 1. august på Industri og håndværk
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Tal fra en ny undersøgelse viser, at du i snit har 1921 kroner at lønforhandle om. Det er mere end den gennemsnitlige, årlige lønstigning, når du først er ansat. Så det er ved jobskiftet, du har mulighed for det store lønspring.
Indrykket 1. juli på Industri og håndværk
kvinde til jobsamtale
Sådan fremstår du motiveret, velforberedt og nærværende til jobsamtalen
En undersøgelse viser, at de tre stærkeste indtryk du skal efterlade efter en jobsamtale er, at du er motiveret, velforberedt og nærværende. Se her, hvordan du gør netop det.
Indrykket 1. juni på Industri og håndværk
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.