I en lille lejlighed på Amager sad Henrik Jakobsen for ni år siden og kunne kigge tilbage på en karriere med 15 års erfaring fra Tyskland blandt andet som leder af handelsafdelingen på det danske generalkonsulat i Hamborg. I otte år havde han arbejdet som selvstændig, indtil han fik et købstilbud, som han ikke kunne sige nej til og solgte sin virksomhed. Syd for grænsen måtte han betegnes som en succes, men i Danmark, som han nu var kommet hjem til, oplevede han ikke, at hans mangeårige viden havde nogen værdi.
”Der skete absolut ingenting,” siger Henrik Jakobsen, der har en cand.merc. og en HD fra CBS i København.
Tilbage i 1989 tog Henrik Jakobsen og hans kone til Hamborg, hvor de var indtil 2004, hvor de vendte tilbage til Danmark. Henrik Jakobsen indrømmer gerne, at det ikke var ham, der ville forlade Tyskland, men han fulgte gerne med sin kone, som ville til Danmark igen, fordi hun følte, at hun var langt væk fra det hele, nu, hvor hun var blevet mor. Hans kone, Birgit, arbejdede for Danske Bank i Tyskland, og hun fik allerede inden parret tog tilbage til Danmark job i Nordea.
Forberedte sig inden afrejse
Allerede inden parret tog til Danmark, gik Henrik Jakobsen i gang med at søge jobs og henvendte sig til en række rekrutteringsfirmaer – uden held.
”Jeg ringede rundt til de her personalekonsulenter, og et par stykker af dem kendte jeg og spurgte; hvad gør jeg forkert? Jeg fik at vide, at nu hvor jeg havde været ude i 15 år, så ville danskerne ikke turde ansætte mig. De er bange for, at du kommer hjem og finder ud af, at det her ikke er sagen alligevel og tager af sted igen. Du er nødt til at komme hjem først, inden du søger, var meldingen,” fortæller Henrik Jakobsen, der fulgte rådet og tog til Danmark.
Det fører os tilbage til den lille lejlighed på Amager, som parret og deres søn havde fået stillet til rådighed af Nordea, fordi det på det tidspunkt var umuligt for parret at finde noget andet at bo i.
”Så sad jeg der, og det var godt nok ikke sjovt. Jeg havde 15 års erfaring og forretningsmæssig succes i Tyskland, og det virkede ubrugeligt,” siger 55-årige Henrik Jakobsen, som især kontaktede virksomheder, der var aktive i Tyskland, og som han derfor mente, at han var bedst kvalificeret til.
Der skete stadig ingenting, og i de triste stunder kom han i tanke om en bog, han på et tidspunkt fik anbefalet: ‘Øst, Vest – hjemme bedst? – Danske emigranters oplevelser ved gensynet med Danmark’ af Jette Mackintoch.
Den blev hans redning, fordi han kunne genkende sin egen situation, og den førte til, at han kontaktede forfatteren og senere deltog i møder med andre hjemvendte danskere, som sad i den samme frustrerende situation; ikke at kunne få noget arbejde, efter de var kommet tilbage til Danmark.
De rekrutteringskonsulenter, som Henrik Jakobsen kendte, havde nu en anden forklaring på, hvorfor det ikke lykkedes den erfarne dansker at få job i Danmark: ”De er bange for, at du er kommet hjem og har for megen erfaring og for mange oplevelser. Du er måske kommet hjem med et for stort ego og passer ikke ind,” lød nogle af forklaringerne.
Usikkerheden opstår
Allerede en af de første dage i Danmark, kunne han mærke tvivlen hos sin kone, som heller ikke vidste, om de havde gjort det rigtige, men Henrik Jakobsen havde den holdning, at man er nødt til at prøve det af i længere tid. Så det gjorde de.
Nogle måneder senere fik Henrik Jakobsen job som salgschef i det Berlingske Hus, så det lykkedes for ham at få et arbejde, men han forstår stadig ikke danskernes holdning til den viden, som hjemvendte danskere kommer med.
”Danskerne er nok for selvtilfredse. De tror ofte, at de er de bedste til det hele, og de kan ikke begribe, at de er en meget lille del af en stor verden. Det er faktisk mærkeligt, for når jeg er ude og sælge de danske virksomheder her i Tyskland, så er der mange positive træk ved danskerne og de danske virksomheder, som jeg har med at gøre: De er kreative, fleksible, venlige, positive og imødekommende, men de er desværre også tit lidt ’selvforelskede’, og kan ikke altid se, at andre mennesker kan have en anden og vigtig tilgang til tingene,” siger Henrik Jakobsen og tilføjer:
”Hvis danske virksomheder ikke er villige til at bruge de kompetencer, der kommer ind i landet udefra, så får de et alvorligt problem. Hvis en stor dansk virksomhed tager en udenlandsk leder, så er det jo nærmest landsforræderi. Jeg ved, det kommer til at lyde negativt, og jeg ville ønske, at det var anderledes.”
Henrik Jakobsen og hans kone besluttede efter knap et år at tage tilbage til Tyskland; det fungerede ikke i Danmark.
I dag er han ejer af virksomheden nöhr + jakobsen GmbH og partner i rådgivernetværket danskeksport.de, som assisterer danske virksomheder på det tyske marked. Han bliver nogle gange spurgt om, hvorfor han ikke kommer hjem til Danmark og kæmper for, at danskerne åbner sig mere for udlandet og udenlandske erfaringer, men det kommer ikke længere på tale. Han har ikke behov for at komme til Danmark; men han vil gerne kæmpe for sagen fra Tyskland, fordi det stadig betyder meget for ham.
