JobglædeØvrigt

Kvin­de­li­ge lærere og pædagoger rammes af stress

Antallet af stresspatienter, som bliver henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, er fordoblet i løbet af de seneste ti år. Det er særligt kvinder - som arbejder med mennesker - der rammes af stress.

Ole Carstensen, der er ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, har med stor bekymring kunnet se til de seneste ti år – hvor antallet af patienter, der bliver henvist til klinikken med stress, er fordoblet. Han har hæftet sig ved, at den største gruppe af patienterne er kvinder, som arbejder med mennesker – og det dækker særligt over lærere, pædagoger, sygeplejersker og sosu-assistenter.

”Det drejer sig om kvinder, som oplever høje emotionelle krav i deres arbejde, hvor de har med mennesker at gøre,” siger Ole Carstensen, der tilføjer, at man har brug for mere viden om, hvad det er for nogle belastninger, der er årsag til stressen.

Lige nu foregår der på Arbejdsmedicinsk Klinik forskning, som de kommende år skal vise mere om, hvorfor lige præcis kvinderne bliver ramt af stress.

Travlhed er ikke nødvendigvis den udløsende faktor

Allerede nu hører han, at mange kvinders forklaringer på deres stress involverer ændringer i rammerne for udførelse af deres job - for eksempel omstruktureringer.

”Nogle fortæller om, at de får pålagt nye opgaver, som de slet ikke er klædt på til at løse, og at de heller ikke får den nødvendige oplæring til at klare de nye opgaver. Andre fortæller, at ressourcerne for eksempel i skoler eller daginstitutioner er knappe, og at det betyder, at de elever der har det svært, sætter læreren eller pædagogen under et hårdere pres, så de kan komme til at stå alene i meget svære situationer,” siger Ole Carstensen og tilføjer, at det kan give dårlig samvittighed.

Han mener derfor ikke altid, at stress blandt denne gruppe har noget med travlhed at gøre.

Løsningen skal findes i organisationen

Han vil helst ikke komme med nogen råd til, hvad man som eksempelvis kvindelig lærer eller pædagog kan gøre for at undgå stress, fordi man som nævnt netop nu er i gang med at undersøge problemstillingen.

”Vi er ved at planlægge et projekt, som skal gå ind og analysere organisationer, og hvad det er, som sker i dem, der gør, at man bliver stressramt. Den undersøgelse skulle gerne pege på, hvad man kan gøre anderledes, så folk ikke bliver stressramte i organisationen,” siger han.

Ole Carstensen mener, at holdningen til stress ofte er, at det er noget, som retter sig mod det enkelte individ.

”Man skal bare være stærk nok som person, meditere, dyrke mindfullness osv. Disse teknikker kan godt hjælpe den enkelte, men de fjerner ikke årsagerne til, at man går ned med stress – det skal man ind i organisationen og kigge på. Men vi har brug for mere viden på området til at sige noget konkret,” lyder det fra Ole Carstensen, der den 1. oktober blev ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Inden da var han – siden november 2014 – souschef i klinikken. Ole Carstensen har 19 års erfaring inden for det arbejdsmedicinske felt som speciallæge og overlæge.

Læs også