Artikler og indhold til jobsøgning og karriere




Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?


Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?

At gå til jobsamtale er en kunst, men du bliver vurderet på en masse faktorer, som ikke har med dine svar eller kompetencer at gøre. Udover kropssprog består en stor del af udfaldet til din jobsamtale af, hvordan du ser ud.

Helene Bonne
Senior tekstforfatter, Jobindex


Når du sidder til jobsamtalen, bliver du ikke kun vurderet på, hvordan du svarer på spørgsmålene. Forskellige undersøgelser peger på at 80-90 procent af det, vi kommunikerer, sker non-verbalt. Og her spiller dit udseende og din personlige stil også ind.

Traditionerne er i opbrud og tatoveringer er ikke længere for sømænd eller kriminelle. Men kan du klæ’ dig helt frit til samtalen, uden at det påvirker rekrutteringen?

Her får du indblik i, hvordan din stil kan tolkes – alt efter om du søger et kreativt eller konservativt job.

I FAVORITBLUSEN … MEN DEN HAR FÅET EN PLET

Til jobbet som: JURISTFULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA

Ville du også dukke op hos en kunde med en sovseplet fra frokosten på maven? Aldrig. Som jurist skal du tage dig professionelt og upåklageligt ud.

Konklusion: Du er langt fra at få jobbet nu.

Til jobbet som: ART DIRECTOR I REKLAMEBRANCHEN

Fedt, du udtrykker hvem du er med din favorit-tee. At du har en plet på printet påvirker ikke det helt store – de der kaffelattekrus er også irriterende at drikke af og drypper tit.

Konklusion: Det betyder hverken til eller fra.



NEGLELAK, DER FLAGER AF

Til jobbet som: JURISTFULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA

Hmm. At sidde i et kundemøde uden perfekt neglelak signalerer, at du ikke har styr på dig selv. Gad vide, om du så har styr på kundens sag? Det er ikke godt. Det skulle jo være upåklageligt i denne branche.

Konklusion: Få lagt et nyt lag lak, inden du skal til samtale.

Til jobbet som: ART DIRECTOR I REKLAMEBRANCHEN

Det er ikke optimalt, men det kunne være et tegn på, at du har fingeren så meget på pulsen, at du allerede er ved at være klar til at skifte farve på neglene. Men det kan også være et tegn på, at du er lidt sloppy.

Konklusion: Undgå det.



TATOVERINGER

Til jobbet som: JURISTFULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA

Selv om de fleste efterhånden har en, sætter vi i branchen pris på, at du dækker dem i arbejdstiden.

Konklusion: Vis dem ikke så vidt muligt.

Til jobbet som: ART DIRECTOR I REKLAMEBRANCHEN

Nærmest et badge of honour.

Konklusion: Må vi se dine andre tusser?



HÅRELASTIK OM HÅNDLEDDET

Til jobbet som: JURISTFULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA

Hvad, har du glemt, du skulle til samtale i dag? Få styr på dit look, inden du tager til samtale.

Konklusion: Undgå det.

Til jobbet som: ART DIRECTOR I REKLAMEBRANCHEN

Håret op. Håret ned. Sådan er det vel at være kreativ. Hvad der end skal til, for at du leverer det bedste output, kan du bare gøre.

Konklusion: Det betyder hverken til eller fra.



RING I NÆSEN

Til jobbet som: JURISTFULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA

Så moderne er vi ikke blevet endnu. Og hvad vil kunderne ikke tænke?

Konklusion: Dine kompetencer skal være meget stærke, hvis du skal vinde jobbet.

Til jobbet som: ART DIRECTOR I REKLAMEBRANCHEN

Det er en måde at udtrykke sig på. Vi er alle forskellige.

Konklusion: Det betyder hverken til eller fra.


LÆS OGSÅ: Undgå for alt i verden at virke desperat

Publiceret 2017-09-18




Læs også

1 til 16 af 16 resultater.
1 til 16 af 16 resultater.
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.