AnalyserJobglæde

Kan hjem­me­ar­bej­de kom­pen­se­re for længere rejsetid?

Ny undersøgelse viser, at danskerne ønsker kortere rejsetid og mere hjemmearbejde. Med det er et nyt forhandlingsrum skabt mellem virksomhed og kandidat.

Mange danskere har nu erfaring med at arbejde hjemme – og det har betydning for, hvor meget tid vi ønsker at bruge på at rejse til og fra arbejde. Ny Megafon-undersøgelse viser nemlig, at flere ønsker at bruge mindre tid på transport efter pandemien.

Mindre tid på transport i fremtiden

”Fra januar 2020 til januar 2021 ser vi en mindre stigning på 5 %, der ønsker 0-30 minutters transport til og fra arbejde, mens de øvrige tidsintervaller daler en smule,” påpeger analyseansvarlig hos Jobindex, Helle Elizabeth Skovbæk.

Januar 2021 Januar 2020
0-30 min. 35 % 30 %
31-45 min. 26 % 28 %
46-60 min. 23 % 24 %
Mere end 60 min. 8 % 9 %
Ved ikke 8 % 8 %

Stigende interesse for hjemmearbejde

På samme tid ønsker flere hjemmearbejde på den anden side af pandemien. Cirka halvdelen af de danskere, der har mulighed for det, vil gerne arbejde hjemme 1-2 om ugen – og 21 % ønsker slet ikke at arbejde hjemmefra, selvom de får muligheden.

Januar 2021
0 dage 21 %
1 dag 22 %
2 dage 25 %
3 dage 14 %
4 dage 4 %
5 dage 7 %
Ved ikke 6 %

Resultaterne er meget ens på tværs af brancher. Dog er der en tendens til, at danskere, der beskæftiger sig med undervisning, ønsker kortere rejsetid. Måske som resultat af, at undervisning online vinder frem og kan være en mulighed i fremtiden.

Det nye punkt i forhandlingen

Men kan mere hjemmearbejde kompensere for længere transporttid? Det vil kun tiden vise, men det kræver, at danskerne tager den stigende interesse for hjemmearbejde med til forhandlingsbordet hos potentielle arbejdsgivere.

Derudover skal virksomhederne være opmærksomme på, at hvad de tilbyder som arbejdsplads kan have afgørende betydning, hvis en ansøger ønsker en særlig rejsetid – og tilbydes hjemmearbejde, kan kandidatfeltet potentielt udvides.

Hvad kan I tilbyde som arbejdsplads?

Det er vigtigt at kommunikere virkningsfuldt til de kandidater, I leder efter – og tydeligt illustrerer, hvad I kan tilbyde som arbejdsplads, fx gennem en jobannonce. Men hvordan udformes den gode jobannonce, og hvad skal du være særligt skarp på?

Læs også