JobsamtaleJobsøgningTests

Job­søg­ning og sam­ta­le­træ­ning – direkte fra mobilen

I 2020 blev vores jobsøgnings-app downloadet flere end 52.200 gange. Hvorfor? Fordi det er nemt og enkelt at have nye job lige ved hånden – og samtidig søge job med et enkelt klik.

Fremtidens jobsøgning er digital. Det ved vi, fordi flere end 200.000 allerede har oprettet en QuickApply-profil hos os, der gør det muligt at søge job med et enkelt klik – både fra vores hjemmeside, men også fra vores jobsøgnings-app.

Når du opretter en QuickApply-profil, skal du indtaste dine kontaktoplysninger, din seneste erfaring og uddannelse. Du kan også vedhæfte en fil. Når du har gjort det, kan du søge job via vores app ved at benytte QuickApply-funktionen i jobannoncerne.

3 apps til jobsøgning

  • Jobindex: Søg job direkte fra mobilen
  • Jobindex Jobsamtalen: Træn jobsamtalen på forhånd
  • Persontypetest: Hvilken persontype er du?

Søg job direkte fra mobilen

Vores app til jobsøgning er lige så enkel at søge job med som vores hjemmeside. Du kan vælge at logge ind, hvis du allerede har en bruger hos os – så hjælper vi dig alt det, vi kan, med at gøre jobsøgningen nemmere med de oplysninger, vi har om dig i forvejen.

1. Vælg kategori og område/radius

Når du søger job med vores app, vælger du blot inden for hvilke kategorier, du ønsker at søge. Derudover kan du vælge område eller bruge radius som søgekriterie, hvis du fx ønsker at se ledige stillinger inden for en radius af 20 kilometer fra din bopæl.

OBS!

Du kan også indtaste søgeord eller vælge specifikke virksomheder, men vær opmærksom på, at det kan indskrænke din jobsøgning væsentligt.

2. Se job og evalueringer af arbejdspladser

Når du starter søgningen, får du en liste over job, der opfylder dine søgekriterier. Her kan du se mere om jobbet og læse jobannoncen i sin fulde længde, hvis du klikker dig længere ind.

Du kan også, ved hver jobannonce, gå til virksomhedens profil. Her kan du se evalueringer fra tidligere og nuværende medarbejdere, men også finde andre oplysninger om virksomheden, fx regnskabstal og antallet af jobannoncer over tid.

3. Søg jobbet med QuickApply

Vil du søge jobbet nemt og hurtigt, kan du gøre det med en QuickApply-profil. Har du allerede en profil, kan du søge jobbet ved at bruge QuickApply-funktionen i jobannoncerne. Har du endnu ikke en QuickApply-profil, kan du oprette dig gratis.

Træn jobsamtalen på forhånd

I samarbejde med StudyMind tilbyder vi en jobsamtale-app, hvor du kan øve dig i at gå til jobsamtale. Når du starter træningen på din app, skal du vælge, om du vil bruge VR-briller eller ej. Herefter simulerer vores app en jobsamtale, hvor du vil blive stillet en række spørgsmål.

Du har mellem 20 og 90 sekunder til at svare på spørgsmålene. Se den korte svartid som en øvelse i at gøre dine svar så præcise som muligt.

Når du er færdig med samtalen, kan du både genhøre dine svar, gemme eller sende dem eller starte træningen forfra.

Hvilken persontype er du?

Vores persontypetest er udarbejdet i samarbejde med Fredi Falk Vogelius og tager udgangspunkt i psykiateren Carl Jungs personlighedstyper, som i mange år har givet mennesker en værdifuld indsigt i egen og andres persontyper.

Testen gør dig klogere på dig selv og andre, men også den type af job, du bør søge. Indsigt i din personlighed kan nemlig være et vigtigt værktøj til at lande det rette job – og med det rette job følger også jobglæde, motivation og trivsel. Testen tager 5-10 minutter.