Hjem­me­ar­bej­de – ef­fek­ti­vi­tet eller over­springs­hand­lin­ger?

Vi har talt med tre danskere, der alle arbejder hjemmefra en eller flere dage om ugen. Deres erfaringer tegner et billede af en hverdag med større frihed og bedre balance mellem arbejde og fritid, men røber også, at der er en ny rytme mellem arbejdstager og arbejdsgiver, som skal findes.

Fleksibilitet i hverdagen

Én af de største fordele ved at arbejde hjemme er fleksibiliteten. Det fremhæver flere af deltagerne, når de fortæller om deres dagligdag:

“Hjemmearbejde betyder mere frihed, fleksibilitet og mulighed for at flette andre vigtige ting i hverdagen ind, fx lægetider, træning og praktiske ærinder,” fortæller en af dem, der har mulighed for hjemmearbejde flere gange om ugen.

For en anden deltager er hjemmearbejde også en afgørende faktor for at kunne arbejde på trods af kroniske smerter:

“Hjemmearbejdsdage betyder for mig, at jeg på dage, hvor min ryg måske ikke er så god smertemæssigt, kan arbejde alligevel, da jeg ikke skal bruge energi på også at skulle ud ad døren.”

Og de andre respondenter bakker op om, at der er en stor gevinst ved at slippe uden om transporttiden:

”Det at undgå transport betyder meget. Både i forhold til mindre tidsforbrug og færre udgifter.”

Resultatet er ofte, at de ansatte føler sig mindre stressede og mere oplagte – også når de møder ind på kontoret igen. Det stemmer godt overens med, hvad vi ser, når vi spørger mere bredt i vores spørgepanel på mere end 28.000 panelister. Her vender 86 % tilbage med meldingen om, at deres hjemmearbejdsdage gør dem mere effektive i resten af ugen. [1]

Skrivebordsro eller sofa-syndrom?

En væsentlig grund til, at flere foretrækker at arbejde hjemme, er muligheden for at finde ro til mere krævende opgaver. Et roligt hjemmekontor kan være perfekt til skriveopgaver eller rapportering, der kræver fuld koncentration:

“Jeg synes, at jeg får lavet lidt mere af det skriftlige, og at jeg arbejder mere intenst, da jeg ikke bliver draget mod at snakke med kollegaer,” lyder det fra én af deltagerne.

Samtidig peger flere dog på en udfordring: fristelsen til at ordne vasketøjet eller andre private gøremål kan let snige sig ind.

“Nogle gange kan jeg blive distraheret af huslige opgaver eller fristelsen til at lave andre ting, men jeg oplever ikke, det er et stort problem,” fortæller en anden.

Her spiller selvdisciplin og klare aftaler med ledelsen en vigtig rolle. Bliver tiden ikke registreret eller organiseret, kan arbejdet hurtigt flyde sammen med privatlivet, og dét kan gå ud over effektiviteten i længden.

Vi har i en stor undersøgelse spurgt mere end 10.000 danskere, hvilke aktiviteter, det er okay at foretage sig i arbejdstiden, og her står det ekstra klart, at der er behov for grundig forventningsafstemning mellem arbejdsgiver og arbejdstager – for der er delte meninger om, hvad der er okay på en stor række områder. [2]

Fællesskabets dilemma

Fællesskabet på arbejdspladsen er for mange en afgørende del af at gå på arbejde. Netop derfor savner flere den sociale kontakt, når de sidder derhjemme:

“Jeg har mere overskud, når jeg arbejder hjemme, men det kan også blive kedeligt uden selskab fra kollegaer,” forklarer en af de hjemmearbejdende.

En hurtig snak ved kaffemaskinen eller øjeblikkelig sparring på en opgave er sværere at opnå via en onlinesamtale. For nogle løses udfordringen ved at møde ind på kontoret et par dage om ugen, mens man holder resten af ugen fri til hjemmearbejde:

“Jeg kan bedst lide at deltage fysisk i møder, så jeg kan se kropssprog og mærke stemningen i rummet. Dét fungerer bedst for mig på kontoret,” siger en anden af de adspurgte.

Derfor har en af respondenterne også et håb angående udformningen af fremtidens arbejdsliv:

”Jeg tror og håber, at det i fremtiden bliver mere normalt og oplagt, at man har en blanding af arbejde på kontoret, hvor man får opfyldt de sociale behov mht. kolleger, og hjemmearbejde, hvor der er mere ro til fordybelse og mere fleksibelt for den enkelte.”

Fire dages arbejdsuge som fremtidens model?

Ved siden af hjemmearbejde dukker et nyt fænomen i stigende grad op på danske arbejdspladser: fire dages arbejdsuger. Enkelte steder er det allerede indført, fx ved at virksomheden holder lukket om fredagen, mens arbejdstiden fordeles på de øvrige hverdage:

“Der er faktisk næsten indført 4 dages arbejdsuge forstået på den måde, at arbejdspladsen er lukket om fredagen, og at man kan placere en stor del af sine timer på de fire første dage,” lyder det fra en kommunal medarbejder.

Flere af de hjemmearbejdende mener, at denne model vil få større udbredelse, fordi den matcher behovet for fleksibilitet i en travl hverdag. Og ifølge en af deltagerne kan det være en god vej til at give medarbejderne mere mentalt overskud:

“En fire-dages arbejdsuge lyder perfekt, og jeg tror, at de fleste ville få det bedre psykisk og fysisk af det, da det frigiver tid. Jeg tror også, at mange ville arbejde mere effektivt i de timer, der så er, da presset for at nå det mest nødvendige stiger, og der er flere fridage at hente overskud på.”

Balancen mellem frihed og ansvar

De tre danskeres fortællinger vidner om et arbejdsmarked i bevægelse. Hjemmearbejde og muligheden for en fire dages arbejdsuge er ikke kun et kortvarigt resultat af coronapandemien, men er blevet en varig omstilling, der kræver nytænkning.

For at det skal fungere, er der flere centrale elementer, som skal lykkes:

• Klare rammer: Tydelige regler for hvor mange hjemmearbejdsdage, der er tilladt, og hvordan arbejdstiden registreres.
• Tillid fra ledelsen: Medarbejderne skal føle, at chefen har tillid til, at de får løst deres opgaver, også selvom de ikke er fysisk til stede.
• Social trivsel: Behovet for kollegialt samvær og sparring må ikke underprioriteres – hverken på kort eller lang sigt.

52 % vil gerne arbejde 1 eller flere dage hjemmefra, 31 % afviser helt muligheden, fordi det ikke kan lade sig gøre med deres nuværende job, og kun 23 % er ikke interesseret i en fire dages arbejdsuge. [3]

Det er altså de færreste danskere, der ikke ønsker en model, hvor de kan kombinere det bedste fra begge verdener: roen og fleksibiliteten fra hjemmearbejdet – og den dynamiske, sociale dimension på arbejdspladsen.

Spørgsmålet er, om endnu flere organisationer vil imødekomme ønskerne og give medarbejderne muligheden for at prøve kræfter med den nye måde at organisere arbejdet på.

Én ting er dog sikkert: Forandringerne er allerede i gang, og virksomheder, der følger trop, kan høste fordele i form af gladere, mere produktive medarbejdere – og et arbejdsliv, der i højere grad passer til det 21. århundredes krav om balance mellem arbejdsliv og privatliv.