Sidder du derhjemme og arbejder en enkelt dag, sætter du dig sjældent midt i den skarpe sol med din computer for at arbejde. Det gør du derimod næste dag på kontoret, fordi din plads er lige præcis dér. Desuden sidder du på den samme stol som alle andre i koncernen, selv om du måske hellere ville sidde i din specialdesignede kontorstol, du har købt hjem til. Scenariet, som udspiller sig for masser af mennesker hver eneste dag, er fuldstændig uforståeligt for Ivar Moltke, der er arkitekt og konsulent ved Teknologisk Institut.
”Vi opfatter stadig kontoret som et sted, hvor man sidder og administrerer, for sådan har det egentlig altid været på et kontor. Men det billede ændrer sig i de her år, hvor flere af os selv står for en del administration ved at betale over nettet osv. I dag arbejder mange folk med kreativitet og udvikling på kontorerne, og når arbejdet har ændret sig så meget, skal rammerne også gøre det,” siger Ivar Moltke.
Han mener ikke, at stor-rumskontorerne, som er kommet til at dominere mange bygninger, er et udtryk for en moderne tankegang. I hans øjne minder de nemlig om datidens fabrikshaller, hvor man kunne holde øje med, hvad alle lavede.
Hjemligt kontor
Ivar Moltke fortæller om et reklamebureau, som tilbød medarbejderne at købe deres egne møbler – som de desuden kunne få lov til at tage med, når de forlod virksomheden.
”Den tankegang tror jeg meget på, og det gør kontoret mere hjemligt, og det passer perfekt til fremtiden. I vores hjem har vi nogle gange brug for ro, for at bevæge os eller brug for fællesskab, og samlet set er der mange flere muligheder, og det føler vi os godt tilpas med. Hvis man sidder derhjemme, ville man aldrig brokke sig over at få solen i øjnene, for der er ingen faste pladser – og sådan skal det også være på ens kontor.”
Derfor forstår han heller ikke, hvorfor mange virksomheder giver deres medarbejdere faste pladser og hyrer indretningsarkitekter til at stå for at finde alt interiør.
”Det viser, at man ikke har tillid til sine medarbejdere, at man ikke lader dem vælge. Jeg er ikke bange for, at der ville gå helt Christiania i det, for de fleste har indrettet deres egne hjem flot.”
Ikke behov for en plads
Den nye type kontorer går fint i spænd med den nye teknologi, som i højere grad vil blive præget af det visuelle. I lang tid har vores kultur været skriftlig, men det er på vej til at ændre sig.
”Medierne vil blive meget mere interaktive, i fremtiden – og der snakker vi faktisk kun nogle måneder frem i tiden, vil vores mobiltelefoner kunne bruges som projektorere og blæse enorme billeder op. Om nogle år vil man ikke længere se stationære computere på kontorerne, fordi man har sin computer i lommen. Det gør også det gammeldags kontor overflødigt, og skaber behovet for nogle forskellige rum med forskellige formål. Det er helt lige som, når man går i biografen eller på restaurant. Det foregår i forskellige rum, og fremtiden kontor vil i højere grad blive et ”møde”-rum.”
Ivar Moltke mener, at vi har en helt bestemt type opfattelse af, hvad det vil sige at være ”på arbejde”, og at det tager tid, før den bliver ændret.
”Vores arbejdsliv er på vej til at blive lavet helt om, men de fleste af os vil gerne lege med i det her teaterstykke om, hvad det vil sige at arbejde på et kontor. Men det er et stort teaterstykke, og nogle gange bliver man beskyldt for at ødelægge stykket. Nogle ledere har en forestilling om, at alt er godt, når bare alt er ens. Men sådan er det jo heller ikke til jul, hvis alle får den samme julegave. Det er simpelthen en utidssvarende holdning.”
De første kontorer dukkede op i det 18. århundrede, og kontoristernes opgaver var i høj grad at renskrive regninger eller andre notater og desuden udføre sagsbehandling. Gennem årene har skrivemaskinen, telefonen og computeren hver især gjort deres indtog på kontorerne. De seneste tyve års største teknologiske kvantespring i forhold til organisering og indretning af arbejdet skete, da internettet sprængte alle rumlige rammer for arbejdet.
