Næsten tre ud af fire danske studerende tager mindst et sabbatår, inden de åbner studiebøgerne på en videregående uddannelse – og 38 procent venter mere end to år. Det gør ifølge en ny undersøgelse fra Eurostudent de danske unge til europamestre i sen studiestart. Politikerne ser til med bekymring, og for nyligt udtalte videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen fra Konservative til Ritzau:
”Der er ikke noget, der taler for, at de danske unge skal have længere betænkningstid end andre unge.” Den gennemsnitlige ventetid for de danske studerende er dog reduceret med fem måneder fra 2006 til 2009. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd mener, at den sene studiestart er helt i orden, fordi den også gavner på sigt.
”Som udgangspunkt starter de danske unge senere, fordi vi har en tradition for, at unge får lidt erhvervserfaring, inden de starter på en uddannelse. Det giver tid til at lave et velovervejet valg,” siger Magnus Pedersen og tilføjer, at Danmark er et af de lande, hvor de studerende har mest erhvervserfaring, når de starter deres første job med en kandidatgrad i hånden.
I andre lande får de nyuddannede ifølge Magnus Pedersen ofte en trainee stilling for at kvalificere sig til rent faktisk at bruge deres uddannelse – og han mener derfor ikke, at statistikkerne kan stilles så sort/hvidt op, som de ofte bliver.
Beslutning for livet
”Der er ingen grund til at presse folk til at gå i gang, for man får kompetencer og erfaringer inden sin studiestart, som er enormt nyttige bagefter,” siger Magnus Pedersen, der mener, at uddannelsesvalget er så vigtigt et valg, at det er okay at få en afklaring ved at holde en pause.
Som han siger, er det ikke bare en beslutning for de næste fem år – men måske for resten af livet. Magnus Pedersen mener, at uddannelsespolitikken burde handle om noget helt andet end at få de unge hurtigere i gang.
”Politikerne er enormt enøjede, når de vil have en hurtigere studiestart, for man risikerer at øge frafaldet på studierne. Det er kun 70 procent, der gennemfører en videregående uddannelse, og det er derfor langt mere væsentligt at kigge på, hvad der kan give os en god tilknytning til uddannelserne.”
Magnus Pedersen har selv taget et ophold både efter folkeskolen og efter gymnasiet, og det har givet rigtig god mening for ham. Han forstår ikke, at kvote 2 er blevet gjort mindre for at få de unge hurtigere i gang.
”Man straffer jo folk, som rent faktisk gerne vil stoppe op og lave et velovervejet studievalg. Det er helt utroligt tåbeligt, hvis flere skal tage en uddannelse – som politikerne gerne vil have,” siger han.
I gennemsnit er de danske unge 17 måneder om at indfinde sig på de videregående uddannelser, og 27 procent af dem holder mindre end et års sabbat – til sammenligning er det 95 procent i Kroatien.
Behov for brobygning?
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen så gerne, at der blev bygget bro mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser for at få dem i gang tidligere. Den holdning deler Hanne Leth Andersen, der er prorektor på Roskilde Universitet ikke. Til Berlingske har hun udtalt:
”Det er et skråplan at lade universiteterne stå for den opdragelse, hvis der er nogle ting i samfundet, der peger i retning af at vente – for eksempel at det kan gavne de studerende at have et relevant job i nogle år,” siger Hanne Leth Andersen.
