Da Karen Bregnehøj Beck efter de traditionelle mange dages studenterfester, tog studenterhuen af og sagde endelig farvel til tre år i gymnasiet, trådte hun samtidig ind for at arbejde i en butik – først på prøve – og senere på deltid. Hun havde fået en deltidsstilling stillet i udsigt, som kunne kombineres med hendes tidligere studiejob, men da den store dag kom, og hun blev tilbudt fastansættelse, var det pludselig på meget ringere vilkår, end hun var blevet lovet. Hun fik hjælp af sin fagforening og fulgte på tæt hold, hvad det betyder at kende til de juridiske paragraffer – og hun havde selv – i erhvervsret i handelsgymnasiet stiftet bekendtskab med juraen. Dengang synes hun, at det var frygteligt kedeligt. Pludselig var det interessant – og det blev afgørende for hendes valg af studie.
I dag er hun advokatfuldmægtig og nyvalgt formand for FAAF, der er en del af Djøf – fagforeningen for økonomer og jurister.
”Jeg har altid været meget engageret, men jeg havde nok ikke forudset, at jeg ville stå som formand i en alder af 26 år. Jeg har bare altid taget de udfordringer, der er kommet, og det har været sjovt,” siger Karen Bregnehøj Beck, der var elevrådsformand på sit gymnasium.
Det princip har hun også fulgt i bordtennisklubben, hvor hun altid har stillet op, hvis der manglede trænere. ”Det er til dels båret af at blive spurgt, men allerede dengang jeg var elevrådsformand, fik jeg blod på tanden. Jeg kunne se, at når man engagerede sig, så var der også nogle, der lyttede – og så kunne man få ting til at ske,” siger hun og tilføjer, at hun under jurastudiet i Djøf-regi stod for nogle forskellige arrangementer, hvor hun blandt andet fik Thomas Rørdam og Margrethe Stagetorn ud og holde foredrag.
”Jeg tog jo bare telefonen og snakkede med de her mennesker, og skulle overbevise dem om, at det var interessant for mine medstuderende at høre dem tale.”
Interessant for arbejdsgiverne
Karen Bregnehøj Beck vil dog gerne understrege, at det frivillige arbejde er noget, som man skal bruge meget tid på, og at man derfor skal være indstillet på det.
”Jeg har efterfølgende oplevet, at det har haft en positiv virkning i forhold til min jobsøgning. Jeg kunne mærke, at det var interessant for potentielle arbejdsgivere,” siger hun og tilføjer:
”Jeg er dog overbevist om, at man kun får de gode effekter ud af den type arbejde, hvis man gør det helhjertet, og fordi man har lyst. Du lægger rigtig mange kræfter i det, og det virker kun, hvis man gør det oprigtigt. Resultaterne bliver bare ikke gode, hvis man ikke brænder for det.”
Lige nu er ilden tændt i den nyvalgte formand, når det kommer til work-life-balance for advokater og advokatfuldmægtige i FAAF. Selv om hun nødigt bringer kønsproblematikker på banen, så mener hun alligevel, at de mange kvinder, der forlader branchen er et udtryk for, at harmonien mellem arbejdsliv og familieliv ikke er så god.
”Det er en udfordring; hvordan kan vi fastholde kvinderne, så vi undgår, at det bliver en branche, hvor der mere eller mindre kun er mænd på partnerniveau? Det er en branche, hvor man arbejder rigtig meget, og for nylig spurgte vi vores medlemmer om deres arbejdstid. Mere end hver tredje advokat og advokatfuldmægtig på de større kontorer siger, at han eller hun arbejder mere end 50 timer om ugen. Det er en branche, hvor man skal løbe hurtigt, men det er altså ikke sundt i længden, og det skal vi som forening forsøge at få gjort bedre,” siger Karen Bregnehøj Beck.
Selv arbejder hun i gennemsnit 45-50 timer om ugen som advokatfuldmægtig hos Lett Advokatfirma, og hun sætter stor pris på den fleksibilitet, hun nyder godt af i firmaet.
Den gør det muligt for hende at passe sit job og sin nye post som formand.
