Dansk Jobindex


Dansk Jobindex kuglepen ved tal

Dansk Jobindex

Dansk Jobindex er en indikator for antallet af jobannoncer i Danmark, der udarbejdes i samarbejde mellem Dansk Erhverv og Jobindex. Antallet af jobannoncer er en indikator for efterspørgslen af arbejdskraft.

Dansk Jobindex har et par gange påvist vendinger på jobmarkedet før andre indikatorer, fx i april 2005, hvor vi påviste Risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet på 1-2 års sigt, i november 2008, hvor vi kunne se en Kraftig nedgang i antallet af jobannoncer i oktober og senest i februar 2013, hvor Jobmarkedet var på vej ud af fryseren.

Jobindex jobbarometer

Dansk Jobindex er baseret på Jobindex jobbarometer. Jobbarometeret viser udviklingen i antallet af jobannoncer indenfor forskellige jobkategorier, dvs. hvilke jobkategorier, der går tilbage, og hvilke, der går frem, og dermed har de bedste jobmuligheder.

Se jobbarometeret med fordelingen indenfor forskellige jobkategorier



Tilmeld dig til vores mailingliste
Tilmeld dig til vores mailingliste, så vil du fremover få tilsendt en mail hver gang vi udsender en ny rapport.

Seneste udgave af Dansk Jobindex:

Bocian: Der skrues ned for musikken til jobfesten – tirsdag d. 9. oktober

Antallet af nye jobannoncer lagt på nettet nåede i starten af sommeren op på 24.500 pr. måned. Det var det højeste niveau siden finanskrisen, men siden juni er virksomhedernes iver efter at finde nye medarbejdere dalet en smule. I både august og september har antallet af nye jobannoncer lagt på nettet været på 23.300.

Det faldende antal indikerer ikke en krise, men det kan være et forvarsel om, at dampen er ved at gå en smule af kedlerne. Hvis væksten i jobskabelsen går et gear eller to ned, vil det ikke være den største overraskelse.

Generelt har det været overraskende, at der er blevet skabt så mange job de seneste år, for så høj har væksten nemlig heller ikke været. Bagsiden af den flotte jobmedalje har derfor været en lav produktivitetsvækst. Den lave produktivitetsvækst er i sig selv en økonomisk udfordring.

Enlig svale gør som bekendt ingen sommer. Det er muligt, at faldet i antallet af nye jobannoncer lagt på nettet blot er en tilfældighed, men det faldende antal gør, at vi bør følge indikatorerne for arbejdsmarkedet tæt over de kommende måneder. Måske begynder vi at kunne skimte et skift i de økonomiske konjunkturer både globalt og lokalt.

Læs hele artiklen på Børsen Online

Se øvrige Dansk Jobindex udgivelser:

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005 og 2004


Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.