Jobannonce: Indesygeplejerske til Lyngvej Plejehjem

Esbjerg Kommune

Indesygeplejerske til Lyngvej Plejehjem

Vi søger en indesygeplejerske til Lyngvej Plejehjem til et 1-års vikariat på 30 timer ugentligt med arbejde i dagvagt på hverdage og fri i weekender samt på helligdage. Der er mulighed for fastansættelse.

Som indesygeplejerske mødes du dagligt med de øvrige kolleger på Gjesing Midtby, hvor der koordineres opgaver, inden man kører ud på de tilknyttede plejehjem. Du arbejder typisk fra kl. 7.00 til 13.00 og en dag i ugen fra kl. 8.00 til 15.00.

Som indesygeplejerske arbejder du med kontinuiteten i borgerforløb, koordinering på tværs af faggrupper samt kompetenceudvikling og undervisning. Samtidig er der fokus på triagering, medicingennemgang og vedvarende udvikling af den faglige kvalitet i borgerforløb samt forebyggelse af indlæggelser.