Jobannonce: Esbjerg Døgnrehabilitering søger en social- og sundhedsassistent

Esbjerg Kommune

Esbjerg Døgnrehabilitering søger en social- og sundhedsassistent

Brænder du for at være med til at sikre borgerne i Esbjerg Kommune et stærkt og nært sundhedsvæsen, og vil du være med til at udvikle den faglige kvalitet til gavn for borgerne og det samlede sundhedsvæsen – så se med her.

Esbjerg Døgnrehabilitering styrker rehabiliteringsforløbene og den sygeplejefaglige indsats og søger derfor en social- og sundhedsassistent, der kan bidrage ind i et stærkt tværfagligt rehabiliteringsmiljø.

Esbjerg Døgnrehabilitering er en rehabiliterings- og genoptræningsafdeling med 26 midlertidige døgnpladser. Faggrupperne er fordelt på sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt husassistenter.