Jobannonce: Salgsansvarlig små-el

Elgiganten A/S

Salgsansvarlig små-el

Holbæk

Vil du sætte fart i din salgskarriere og opbygge lederkompetencer, du kan bruge resten af livet?

Stillingen som salgsansvarlig er for dig, som både kan skabe resultater på egen hånd, samtidig med at du gør dine kolleger gode. Det er for dig, som trives i et godt fællesskab med gode kolleger.

Du bliver en nøgleperson i vores Home-afdeling, der inkluderer områderne: Køkken, Hvidevarer, Husholdning, Personlig pleje og Smart Home. Her arbejder du sammen med de sælgere, der hjælper vores kunder med at vælge alt fra nye espressomaskiner, massageapparater og gasgrill til køleskab og komplette køkkenløsninger.

Som salgsansvarlig er det dig, der holder overblikket på gulvet og sørger for, at afdelingen står knivskarpt. I tæt samarbejde med afdelingslederen og sælgerne sikrer du hver dag, at drift, resultater og kundeservice går op i en højere enhed.