Jobannonce: Visitator søges til Myndighed, Center for Sundhed og Pleje

Greve Kommune

Visitator søges til Myndighed, Center for Sundhed og Pleje

Som visitator bliver du en del af vores myndighedsfunktion, hvor du skal foretage visitationsarbejde indenfor ældre- og plejeområdet.

I jobbet vil indgå bevilling af personlig/praktisk hjælp, rehabiliterende indsats, plejeboliger, selvvalgt hjælper, træning efter serviceloven m.m. Derudover også udskrivelser fra sygehus. Du skal medvirke til at sikre fagligt velbegrundede, dokumenterede og helhedsorienterede indsatser.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor godt humør præger dagligdagen. Der er endvidere selvtilrettelæggende og fleksibel arbejdstid under hensyntagen til den fælles opgaveløsning.

Greve Kommune