Jobannonce: Vikarer til bosted i Køge

Køge Kommune

Vikarer til bosted i Køge

Ønsker du et arbejde som tilkaldevikar, sommerferieafløser eller kunne du tænke dig et fast, meningsfuldt arbejde hen over sommerferien eller i dit sabbatår? Så er det dig, vi har brug for!

Agerbækhuse er et pædagogisk botilbud med i alt 48 borgere med udviklingshandicap. Du bliver en del af hverdagen sammen med borgerne og medvirker til, at borgerne har et godt og aktivt liv. Borgerne har behov for hjælp til alt, lige fra hjælp til at komme ud af sengen, komme i bad, spisning, hjælp til aktiviteter og til at komme på ture ud af huset.

Du kan, sammen med vores dygtige medarbejdere, være med til at skabe en hverdag for vores borgere, der giver både dem og dig mening.