Jobannonce: Webmaster med stærke kompetencer i kommunikation

Esbjerg Kommune

Webmaster med stærke kompetencer i kommunikation

I Esbjerg Kommune arbejder vi hver dag på at kommunikere i øjenhøjde på de kanaler, hvor budskaberne møder sine modtagere allerbedst. Her spiller kommunens digitale platforme en helt afgørende rolle, og dem får du nu chancen for at være med til at drive og optimere. Vi søger nemlig en webmaster, der særligt skal stå i spidsen for udviklingen af Esbjerg.dk. Så hvis du befinder dig godt i krydsfeltet mellem web, kommunikation, organisation og teknik, glæder vi os til at høre fra dig.

Som webmaster får du det overordnede ansvar for design, struktur og indhold på Esbjerg.dk, lige som du skaber en rød tråd til undersiderne, der informerer om fx projekter og kommunens institutioner.