Jobannonce: Sagsbehandler til landbrugsteamet

THISTED KOMMUNE

Sagsbehandler til landbrugsteamet

Hurup

Brænder du for at forvalte miljølovgivning? Er du klar på myndighedsarbejde i en kommune, der vægter god kommunikation og dialog i kombination med teknisk viden til at opnå det bedste resultat? Så kan du blive vores nye kollega i Thisted Kommune.

Vi søger en engageret landbrugssagsbehandler, der kan byde ind med stor faglighed. Du får et alsidigt job, hvor du får lov til at bidrage fra første dag. Din opgave vil i starten være miljøtilsyn på landbrugsområdet, men du skal være frisk på også at bidrage ind i teamets andre opgaver, eksempelvis på området med udarbejdelse af tilladelser og godkendelser.

Du sidder ikke alene. Du bliver en del af et team på 8 medarbejdere, hvor samarbejde og vidensdeling er en vigtig del af hverdagen. Vi arbejder på tværs i hele organisationen og er i tæt dialog med borgere, virksomheder og rådgivere.