Jobannonce: Pædagog til aktivites- og samværstilbud §104 på Gnisten

Frederikssund Kommune

Pædagog til aktivites- og samværstilbud §104 på Gnisten

Er du drevet af menneskelige relationer, samarbejde og høj faglighed? Og passer et mindre tilbud med 20 brugere og en personalegruppe på ni lige til dig? Så kan du være netop den medarbejder, vi søger til vores aktivitets- og samværstilbud på Gnisten.

Gnisten er et specialiseret dagtilbud i Frederikssund, der arbejder efter Servicelovens § 104 for voksne brugere med betydelig nedsat funktionsevne, herunder brugere med udviklingshandicap, autisme og demens.

Vores tilbud er karakteriseret ved at have stor rummelighed og et trygt miljø med et fagligt afsæt i primært neuropædagogik, sansemotorik samt en strukturpædagogisk tilgang. Vi er fagligt optaget af relationer, kommunikation og etik og betragter observation og dokumentation som en vigtig del af vores arbejde.