Jobannonce: Servicemedarbejdere (rengøring) søges til PET (genopslag)

Politiets Efterretningstjeneste

Servicemedarbejdere (rengøring) søges til PET (genopslag)

Søborg

PET søger dig, som er mødestabil, pligtopfyldende og yderst serviceminded. Det er vigtigt, at du kan lide at omgås mennesker og har et positivt og imødekommende humør.

Du vil blive tilknyttet rengøringsteamet, hvis hovedopgave er rengøring. Den daglige opgaveløsning foregår i et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger og brugerne af ”huset”. Som rengøringsmedarbejder hos PET, vil din arbejdsdag indeholde både selvstændige samt fælles rengørings- og serviceopgaver med de øvrige kollegaer.

Din primære opgave vil være rengøring, og du skal bidrage til, at der udføres en rengøring af høj kvalitet på både kontorer og i husets fællesarealer såsom trapper, gangarealer, kantinen, toiletter, garageanlæg, mødelokaler.