Jobannonce: Sygeplejerske til arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og plads til humor - Team Nord søger aftensygeplejerske til fast stilling.

Esbjerg Kommune

Sygeplejerske til arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og plads til humor - Team Nord søger aftensygeplejerske til fast stilling.

Da vores gode kollega igennem flere år har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega, der ligesom vi, elsker at yde sygepleje om aftenen.

Stillingen er på 28 timer med weekendvagt hver 4. uge. Andet timeantal kan ønskes.

Brænder du for kompleks sygepleje, hvor hele paletten i sygeplejen er i spil, sætter du selvstændighed højt, og har du lyst til at være en del af vores super dejlige aftenteam, hvor vi værner om hinanden, sætter fagligheden højt og respekterer hinandens kompetencer? Så har vi stillingen til dig.

Arbejdsopgaverne for en kommunal sygeplejerske i aftenvagt spænder vidt:

  • Intermitterende akutte opgaver/akutte indlæggelser/tidlig opsporing af kritisk sygdom.
  • Palliation som spænder fra den rehabiliterende fase til livets afslutning.
  • Vejledning, rådgivning og oplæring af SOSU-kollegaer.