Jobannonce: Lærer søges til fuldtidsstilling på Spangsbjergskolen Cosmos

Esbjerg Kommune

Lærer søges til fuldtidsstilling på Spangsbjergskolen Cosmos

Spangsbjergskolen Cosmos i Esbjerg Kommune søger pr. 1. februar 2022 en lærer, som brænder for elevernes læring, og kan lide at se børn glædes, og gå det ekstra skridt for, at de trives.

Stillingen er på 37 timer.

Cosmosskolen er udover at være en ualmindelig god folkeskole, der prioriterer ”hverdagen” og ”møder mellem mennesker” også et dannelsessted med fokus på fællesskab, samværsregler og 7 individuelle karaktertræk.

Spangsbjergskolen er, som resten af folkeskolerne i Esbjerg Kommune, en del af frihedsforsøget. Vi har på Spangsbjergskolen valgt, at der er få lærere/pædagoger om færre elever. Det betyder, at du vil indgå i et team tilknyttet 1. årgang. Du vil derfor skulle varetage flere fag på årgangen deriblandt matematik.