Jobannonce: It-supportelev med sans for service

NEXT Uddannelse København

It-supportelev med sans for service

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.

Trives du med at lære nyt og have kontakt til mange mennesker hver dag? Så er du måske vores nye it-supportelev. Vi har fokus på at udfordre og løbende udvikle dine kompetencer. Dette sker gennem læring og faglig sparring med kompetente kolleger.

NEXT It-driftsafdeling har ansvaret for drift og support af et større it-netværk for ca. 7.000 brugere fordelt på skolens 12 adresser i Storkøbenhavn.

Under uddannelsen hos os kommer du til at arbejde med support på informations- og kommunikationsudstyr, opsætning, konfiguration, fejlsøgning, rådgivning, vedligeholdelse af nuværende systemer og implementering af nye systemer.